Chefen er de ansattes nye allierede

Spændende artikel. Meen den får mig til at undre mig over assymmetrien i overordnede/underordnede, set i forhold til at tendensen går i retning af at hastigheden forandringer i vilkår for opgaveløsning (og dermed indflydelse på bundlinien) er hurtigere end "de overordnede" kan nå at reagere på. Det giver så en anden slags assymetri, hvor den overordnede er afhægnig af den underordnedes evne til at agere, måske endda i tomt ledelsesmæssigt rum, eller bringe informationen derhen hvor nogen har stjerner nok på skuldrende tilat gøre noget ved det. Jeg er lidt træt af det menneskesyn, jeg oplever, der ligger i overordnet/underordnet. Det er utidssvarende - set i lyset af de krav der er ved at udvikle sig til at være til opgaveløsningen. Hvis det er korrekt at flere vil gå direkte til cheferne med problemer, siger det noget om, at der er tale om respektfulde relationer, hvor den overordnede anderkender afhængheden af den underordnede og at kritikken er værd at tage seriøs fordi den er relevant for opgaveløsningen? Det kan også sige noget om, at der ikke er tillid til fagforening/tillidsrepræsentant-systemet - og helt overordnet at der sker noget med den danske arbejdsmarkedsmodel som repræsentanter for hhv arbejdsgiverside og arbejdstagerside endnu ikke har opdaget? Betyder det så at systemet har overlevet sig selv?

På min arbejdsplads har vi - som der sikkert også er på mange andre arbejdspladser - en årlig undersøgelse af medarbejdernes tilfredshed, bl.a. med den nærmeste leder.
Sidste års undersøgelse gav min chef anledning til at arbejde med vores tilfredshed. Det gjorde han ved at tage det op på afdelingsmøder, hvor vi så skulle lufte vores utilfredshed over for ham og de andre... efter devisen, at han jo kun kunne ændre noget, hvis han vidste, hvad det var, der gav anledning til utilfredshed!
På en måde virker det jo logisk nok, men sagen var, at der ikke var nogen som ytrede personlig utilfredshed på det møde. Det blev mere til nogle lidt søgte, generaliserende hypoteser om, hvad der kunne forårsage utilfredshed hos nogle medarbejdere.

Det var ikke det mest konstruktive møde, men nok meget taktisk fornuftigt af den enkelte ikke at sidde og lufte sin utilfredshed i plenum, jfr. ovenstående glimrende artikel.