Vild med det flade hierarki

24-04-2012
3 min.

Sociolog Nina Dadalauri fra Georgien kom til Danmark første gang som 21-årig. I dag arbejder hun for at få andre veluddannede udlændinge til at finde sig til rette i den danske kultur.

Nina Dadalauri mødte første gang Danmark og danskerne, da hun i 2001 tjekkede ind på Den Internationale Højskole i Helsingør. Den dengang 21-årige georgier faldt for højskolens multikulturelle kultur, elevernes evne til at navigere på mange sprog og et hierarki, der var fladere, end hun nogensinde før havde oplevet. Efter tre måneder var hun overbevist om, at Danmark var et land, hun måtte komme tilbage til.

Og hun holdt fast. To år senere, i 2003, tog hun med en bachelor i statskundskab fra sit hjemland til RUC, hvor hun læste sociologi. Hendes andet møde med Danmark var noget mindre multikulturelt og flersproget, men stadig tiltrækkende.

”Også på RUC fandt jeg den ånd, jeg var faldet for i sin tid. Folks tillid til hinanden er større end de fleste andre steder. Det er meget værd i et samfund,” fortæller Nina Dadalauri.

Endnu tog hun dog ikke konsekvensen af sin varme relation til Danmark og danskerne, men vendte tilbage til Georgien for at arbejde. Landet havde på det tidspunkt været igennem Rosenrevolutionen (2003, red.), hvor unge og oppositionsmedlemmer med roser i hænderne havde stormet parlamentet og afsat den siddende præsident, Eduard Sjevardnadse. Georgien havde fået en ny, vestligt orienteret regering, der arbejdede for demokrati og for at gøre op med Sovjet-tidens korruption. Men Nina Dadalauri vendte alligevel tilbage til Danmark.

”Jeg fik en ph.d. på Aarhus Universitet. Og så besluttede jeg mig for at gøre Danmark til mit hjem – stedet, hvor jeg skulle have mine venner og mit job.”

At blive integreret i Danmark er dog ikke helt så nemt, som Nina Dadalauris første møde på højskolen antydede – selv ikke for veluddannede udlændinge, fortæller sociologen, der ud over at arbejde som ekstern lektor i Kaukasusstudier på Malmø Universitet har engageret sig i at hjælpe andre veluddannede expats med at falde til. Som bestyrelsesmedlem i Junior Chamber International – et netværk for unge ledere og entreprenører, som teamleder i Røde Kors’ integrationsprojekt med at koble danske og ikke-danske venskabsfamilier samt som konsulent for Expat in Denmark – et netværk for udlændinge i Danmark støttet af Erhvervsministeriet, Dansk Erhverv og Finansrådet. Der er nemlig fortsat et stort behov for aktivt at fremme integrationen.



”Sprogbarrieren og de stereotype forestillinger danskere og udlændinge imellem er faktisk større, end man skulle tro,” siger Nina Dadalauri.

Hvad er den største barriere for integrationen af veluddannede?

”Sproget. Generelt er det sådan, at hvis man laver konferencer på engelsk, kommer der ingen danskere. Laver man dem på dansk, kommer der ingen udlændinge. Der er fortsat et arbejde at gøre med at få folk til at fokusere mindre på sprogbarrierer og andre begrænsninger og mere på fælles interesser, der giver både danskere og udlændinge nye muligheder.”

Hvad skal Danmark gøre for at tiltrække flere veluddannede udlændinge som dig?

”Hvis det handler om at få de rigtige kompetencer, bør man være blødere, når det kommer til sprog. Nogle af de højtuddannede udlændinge, jeg har talt med, har valgt at forlade landet på grund af sproget – det ligger i luften, at de bør kunne tale dansk. Og det er måske ikke altid så vigtigt for at kunne udøve sin faglighed.”

Hvordan kom du selv til at føle dig hjemme i Danmark?

”Da jeg var færdig med min ph.d., havde jeg halvanden ven, intet netværk og ingen, jeg kunne drikke kaffe eller gå i biografen med. Nu har jeg en stor vennekreds, men den tog mig to år at bygge op. Jeg har været meget åben over for alle og vidst, at jeg ikke ville komme til at møde nogen, medmindre jeg selv tog initiativet. Jeg er blevet ved med at smile.”

Hvilken rolle kan fagforeningerne spille for integrationen af veluddannede udlændinge?

”En fagforening som Djøf kan gøre meget og meget mere, end den gør i dag. Holde kurser eller seminarer på fx engelsk. Mange højtuddannede udlændinge er potentielle Djøf-medlemmer, der har ressourcer, som også danske djøfere kunne have gavn af. Djøf kunne bruge sin position til fx at skabe netværk mellem danskere, der rejser ud, og udlændinge, der kommer til Danmark. De to grupper kan give hinanden noget vigtig viden om kultur, samfundsstrukturer, mentalitet osv. og på den måde udgøre et kvalificeret netværk for hinanden.”

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.