Flere får nej til efteruddannelse

Det viser en ny undersøgelse, som djøfbladet har foretaget. 38 procent af djøferne har ikke fået efteruddannelse i løbet af det seneste år. I en lignende undersøgelse fra 2008 gjaldt det kun hver fjerde.

Den faldende uddannelsesaktivitet harmonerer dårligt med de høje krav ude på arbejdspladserne, siger Morten Lassen, der er institutleder ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet og forsker i efteruddannelse.

”Det er svært at se, at behovet for efteruddannelse skulle være faldende. Hverken den private eller den offentlige sektor er i ro – der er store udfordringer i forhold til reorganisering og nyudvikling, og kravene til jobudførelsen er stigende på alle niveauer,” siger han.

Generelt får omkring halvdelen af de beskæftigede i Danmark efteruddannelse i løbet af et år, så djøferne ligger fortsat over gennemsnittet. Hovedparten søger dog kun korte kurser af en eller to dages varighed, og den nedadgående tendens tegner ikke godt.

”Uden efteruddannelse bliver man dårligere rustet til sit job og mindre mobil på arbejdsmarkedet. Det, man skal udvikle ved at efteruddanne sig, er også evnen til at gå ind i andre job. Mindre efteruddannelse hæmmer omstillingsevnen, og det er et problem for dynamikken på arbejdsmarkedet,” påpeger Morten Lassen.

Det kniber med pengene

Når chefen vender tommelfingeren nedad til djøfernes ønske om efteruddannelse, er pengekvaler den afgørende årsag. Blandt de menige ansatte, der har fået nej til kurser, har hele 60 procent fået at vide, at der ikke er råd. Det gælder specielt de offentligt ansatte.

Samtidig er der flere, der helt opgiver at søge. 33 procent har slet ikke bedt om efteruddannelse, viser djøfbladets undersøgelse.

”Jeg har egentlig fået en positiv tilkendegivelse fra min chef, men det bliver ikke til noget på grund af arbejdspres,” lyder en af besvarelserne.

Og netop travlhed er en vigtig grund til, at djøferne ikke bladrer i kursuskataloger – og når de gør det, kan de nogle gange have svært ved at finde relevante kurser. Endelig får arbejdsgiverens økonomiske situation især menige djøfere til at lade være med at presse på for at få efteruddannelse.

”Man kan sige, at der sker en form for mental tilpasning til de dårligere vilkår. Så falder fordringsniveauet, og som ansat holder man sig tilbage for ikke at være til besvær,” siger Morten Lassen.

Arbejdsgiverne tager styringen

Også kursusudbyderne kan mærke, at budgetterne til efteruddannelse er skrumpet.

”Vi oplever, at virksomhederne er mere bevidste om, hvad de bruger efteruddannelseskronerne til. Der er mindre plads til, at enkeltpersoner får bevilget uddannelser, som de for nogle år siden havde fået,” siger Niels Christian Engelsborg Voss, der er Vice President hos kompetenceudviklingsfirmaet Mannaz.

Til gengæld tager mange virksomheder initiativ til skræddersyet efteruddannelse.

”Vi ser en tendens til, at firmaerne er meget interesserede i kurser, der passer til netop dem og kan understøtte deres strategiske mål,” siger Niels Christian Engelsborg Voss.

Også i den offentlige sektor har kriseårene givet anledning til en skarpere prioritering, fortæller Poul Erik Hansen, markedschef hos Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK), der efteruddanner kommunale ledere og medarbejdere.

”Ude i kommunerne ser man på, hvad der skal til for at holde butikken kørende. Der er nogle områder, hvor medarbejderne skal opdateres, fx på nye regler og lovkrav, og de kurser bliver typisk prioriteret højere end medarbejdernes egen faglige udvikling. Desuden sender mange kommuner færre medarbejdere på kursus, fordi de forventer, at folk kommer hjem og vidensdeler med kollegerne,” siger Poul Erik Hansen.

Samtidig oplever COK, at deres kommunale kunder gerne vil opløse skellet mellem kurserne og arbejdshverdagen.

”Udviklingen går i retning af en mere praktisk tilgang, hvor man i stedet for formelle kurser bliver opdateret via oplæg eller undervisningssessioner på arbejdspladsen,” siger Poul Erik Hansen.

Lettere for ledere

Når lederne søger om efteruddannelse, har de nemmere ved at få, hvad de beder om. 87 procent af dem fik således ja til alle deres kursusønsker, mens det tilsvarende antal for menige djøfere var 67 procent.

Den fordeling overrasker ikke Morten Lassen fra Aalborg Universitet.

”Det er som regel lederne selv eller deres lederkolleger, der bevilger efteruddannelse, og det er nok de færreste chefer, der ikke synes, at det er vigtigt at udvikle lederniveauet. Jeg tror, det handler om ens forståelse af, hvad der driver værket på arbejdspladsen – og i en lederoptik er ledelse ofte kernen.”

Mange ledere har dog også for travlt til efteruddannelse. Hver sjette chef har således droppet at efteruddanne sig på grund af for stort arbejdspres. 

Færre og færre får efteruddannelse