Bo
12 år siden
Jeg meget, meget bange for fremtiden. Hvornår kan man få et klart svar?
Snyd ikke dig selv for jobsikkerhed
27.3.2012
af
Mikkel Krogh
Illustration: Mikkel Henssel
Garantien for et såkaldt seniorjob kan være en god grund til at blive i efterlønsordningen. Men pas på, for det er ikke sikkert, du kan regne med, at ordningen overlever længe nok til, at du får glæde af den.
Hvad der lød som en fantastisk ordning under højkonjunkturen, kan i krisetider ende som en økonomisk katastrofe for kommunerne. Og alt tyder da også på, at den næsten ukendte ordning kan ende som en politisk varm kartoffel allerede næste år.
Fra januar 2013 vil hundredvis af arbejdsløse seniorer, der er røget ud af dagpengesystemet, hver måned stå nede på kommunen og forlange et arbejde til overenskomstmæssig løn, indtil de kan gå på efterløn – og det skal vel at mærke være en stilling, der tager udgangspunkt i deres kvalifikationer og interesser.
For godt til at være sandt
Den hidtil nærmest ukendte ordning garanterer jobs til medlemmer af efterlønsordningen, hvis de ryger ud af dagpengesystemet mindre end fem år før, de er berettiget til efterløn. Det lyder næsten for godt til at være sandt – og det er det måske også. I hvert fald hvis man spørger Kommunernes Landsforening (KL), som i starten af marts i et brev henvendte sig til beskæftigelsesministeren med deres bekymringer.
Seniorjob i massevis
KL frygter, at antallet af seniorjobbere vil stige markant allerede fra januar 2013, når massevis af ældre erhvervsaktive mister retten til dagpenge. Og frygten er ikke ubegrundet. I dag skønner A-Kassernes Samvirke, at der sidder godt 200 i seniorjobs rundt om i kommunerne.
Men allerede fra januar vil dette antal eksplodere, da omkring 2.500 arbejdsløse hver måned vil miste retten til dagpenge. Heraf anslår A-Kassernes Samvirke, at 200-250 vil være berettiget til et seniorjob i deres kommune – hvilket svarer til mellem 2.400 og 3.000 årligt.
”Ordningen var måske fin nok, dengang den blev vedtaget – inden krisen trådte ind. Men det er jo et problem, når vi nedlægger stillinger i stor stil, og vores medarbejdere så oplever, at der samtidig bliver oprettet stillinger til seniorjobordningen. I dag kan vi måske leve med det, men årsagen til, at vi henvender os til beskæftigelsesministeren, er, at vi er stærkt bekymrede over, at vi kommer til at opleve en stor stigning,” siger Michael Ziegler, der er formand for KL’s Løn og Personaleudvalg, og fortsætter:
”Det er let at sidde inde på Christiansborg og lave sådan en ordning, som vi andre bare skal tage os af.”
En økonomisk udfordring
At det oveni købet er et krav, at der skal være tale om merbeskæftigelse - altså at seniorjobs ikke må erstatte eksisterende jobs – gør ifølge Michael Ziegler udfordringen endnu vanskeligere at løse for kommunerne.
Staten giver knap 130.000 kroner i tilskud per stilling. Og da en del af de potentielle seniorjobbere er højtuddannede, der sætter næsen op efter en akademisk stilling til overenskomstmæssig løn, kan der også gemme sig en gevaldig økonomisk udfordring for kommunerne.
”Det kan blive et problem finansieringsmæssigt. Risikoen er, at vi måske skal til at fyre yderligere for at få økonomi til det her. Det er næsten ikke til at bære,” siger Michael Ziegler.
Forligspartierne: Ingen garantier
Djøfbladet har i en mail spurgt politiske ordførere på området, om deres parti vil lægge stemmer til en afskaffelse eller forringelse af seniorjobordningen. Og hvis ordningen skulle blive afskaffet eller forringet, om de så vil sikre, at folk får mulighed for at trække sig ud af efterlønsordningen på samme skattefri vilkår, som gælder i dag.
Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre – tre af forligspartierne bag ordningen – siger samstemmende, at de ikke umiddelbart har planer om at ændre på ordningen, men vil ikke give nogle garantier. De Konservative har ikke ønsket at svare på djøfbladets spørgsmål.
Ingen svar fra beskæftigelsesministeren
SF, Socialdemokratiet og Enhedslisten forsikrer, at de ikke vil lægge stemmer til en forringelse eller afskaffelse af ordningen.
”Vi kan garantere, at den består, hvis vi får 90 mandater. Men vælgerne bestemmer jo. Vi har set det med efterlønsordningen. SF ønskede den fastholdt som hidtil. Men 59% af vælgerne stemte ved folketingsvalget i september 2011 på partier, der ønskede den voldsomt forringet, hvilket er sket. SF vil arbejde for, at hvis det går så dårligt, at seniorjobordningen afskaffes eller forringes, bliver der mulighed for at få sit bidrag udbetalt skattefrit. Men igen kan vi kun garantere det, hvis vi får 90 mandater,” skriver arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen fra SF i sit svar på djøfbladets spørgsmål.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ønsker ikke at udtale sig om sagen.
30.000 mister dagpengene næste år
Hos A-Kassernes Samvirke tror man ikke på, at ordningen bliver fjernet lige med det samme.
”Jeg vil se det, før jeg tror på, at de tør ophæve ordningen,” siger direktør for A-Kassernes Samvirke Verner Sand Kirk.
Og hvis det endelig skulle ske, at man afskaffer eller forringer seniorjobordningen, er han overbevist om, at medlemmer af efterlønsordningen får mulighed for at træde ud på samme gunstige vilkår, som gælder det næste halve år.
”Alt andet vil være fuldstændigt urimeligt og topmålet af løftebrud,” siger Verner Sand Kirk.
Dagpenge eller fallit
I det hele taget tror Verner Sand Kirk ikke på, det kommer så vidt, at partierne på Christiansborg stiltiende accepterer, at borgere fra januar 2013 drysser ud af dagpengesystemet i hobetal.
”Jeg tror, at man vil se på dagpengeområdet igen i trepartsforhandlingerne. Der er ingen, der kan holde til, at der ryger 2.500 ud af dagpengesystemet hver måned. Alternativet er, at mange ryger på andre sociale ydelser eller går fallit,” siger Verner Sand Kirk.
Ifølge Verner Sand Kirk kunne en mere generel løsning på problemet være, at det offentlige forpligter sig til, at fx 20 procent af alle ansættelser på det akademiske område skal gå til arbejdsløse, der har været ledige i mere end ét år.
”Det ville begrænse problemet med akademikere, der ryger ud af dagpengesystemet, men jeg tvivler dog på, at der kan skabes opbakning til noget sådant, selvom det kunne fjerne en stor del af problemet med langtidsledighed,” siger Verner Sand Kirk.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Ledige stillinger
ANNONCE