Skævt fra start

Frederik Iuel og hans kolleger møder en del djøfere, der er desillusionerede, fordi deres nye jobs slet ikke lever op til det, de forventede. Og fejlen ligger typisk hos både arbejdsgiver og jobansøger. De har ganske enkelt ikke fået forventningsafstemt, men har hver især brugt krudtet på at ’sælge’ sig selv.

Det helt forkerte match

Lars Lund er én af de djøfere, der har fået et helt andet job, end han forventede. Opgaverne, arbejdsvilkårene og arbejdsklimaet er meget anderledes, end han havde regnet med.

Han arbejder i konsulentbranchen, trængte til nye udfordringer og søgte derfor på et jobopslag, han syntes lød spændende – og efter én samtale fik han jobbet.

”Samtalen gik på opgaver inden for mit fag- og interesseområde, så jeg regnede med, at det også var det, jeg skulle beskæftige mig med. Men jeg blev sat til at arbejde med nogle helt andre områder. Pludselig skulle jeg skifte spor, og det er jo en væsentlig karrierebeslutning, som jeg ikke selv var med til at træffe. Ærgerligt,” siger Lars Lund.

Han har forgæves forsøgt at få drejet arbejdsopgaverne i retningen af sit speciale og kompetencer. Og så har Lars Lund gjort en anden ærgerlig erfaring. Han kommer fra en virksomhed, hvor der var frihed under ansvar, og han i høj grad selv kunne bestemme, hvor, hvornår og hvordan han ville løse opgaverne.

”Sådan troede jeg, det var på alle akademikerarbejdspladser,” siger Lars Lund.

Men han tog fejl. Pludselig skal han møde på et fast tidspunkt, og arbejdsgiveren forventer, at han uden varsel bliver til sent ud på aftenen. Samtidig har Lars Lund fundet ud af, at der ikke er noget, der hedder barnets første sygedag, og kun særligt udvalgte kan få lov til at arbejde hjemmefra – og han er ikke én af dem!

Og arbejdsmiljøet er langt fra, hvad han havde håbet på. Til samtalen virkede lederen ellers meget imødekommende og åben.

”Men det har vist sig, at her er en udpræget grad af kontrol og styring. Jeg har ikke følt mig så umyndiggjort, siden jeg var flaskedreng,” siger Lars Lund.

Han holder nok ikke til det så meget længere og er begyndt at kigge på jobopslag igen. Kommer han til samtale igen, bliver tilgangen dog en anden.

”Jeg skal ikke bare sælge mig selv, men jeg skal også vide, hvad jeg køber. Og jeg vil ikke være så berøringsangst for at spørge helt ind til opgaverne, klimaet og vilkårene,” siger Lars Lund.

Sjusket rekruttering

Når matchet mellem en medarbejder og en arbejdsgiver ikke fungerer, er det i langt de fleste tilfælde, fordi det er gået galt i rekrutteringsprocessen, siger Jan Toft Rasmussen, partner i Capacent People – en konsulentvirksomhed inden for ’search and selection’ og ’outplacement’.

”Der er alt for mange sjuskede rekrutteringer. Det er så afgørende, at virksomhederne tager sig tid til at sætte sig ned og blive helt klar på: ’Hvad er det, vi har brug for, og hvad er det, vi kan tilbyde’. Kandidaterne er så sultne lige nu, at alt for mange siger ja til et job, de nok ellers ikke ville have taget – enten på grund af opgaverne eller på grund af kulturen i virksomheden,” siger Jan Toft Rasmussen.

I 2007 var det især arbejdsgiverne, der havde en tendens til at oversælge sig selv, siger han.

”Men nu er det nok lidt mere ovre på kandidaternes side. Men uanset hvem der oversælger sig selv, bliver det sjældent et lykkeligt match,” siger Jan Toft Rasmussen.

Så det gælder om ikke at blive alt for sulten og glemme at spørge ind til det, der er vigtigst for dig. Som jobansøger kan du gardere dig mod, at du og din kommende arbejdsgiver går fejl af hinanden fra første dag.

”Du skal ikke kun sælge dig selv. Du skal på forhånd tage stilling til, hvad du kan leve med, og hvad du forventer, både når det gælder jobindhold, kultur og vilkår. Og det skal du have kommunikeret. I skal have en klar forventningsafstemning,” siger Frederik Iuel.

Men selvfølgelig er det en balancegang, understreger han.

”Du skal nok ikke lægge ud med, hvad du forventer i løn, og at du ikke er særlig fleksibel om eftermiddagen, fordi du skal hente børn. Selvfølgelig skal det med, hvis det er vigtigt for dig, men det er noget, du kan tage, når de har besluttet sig for, at det er dig, de vil have. Du kan dog sagtens spørge chefen, hvad han eller hun mener godt samarbejde er. Og du kan også sagtens spørge kollegerne rundt om bordet, hvordan stemningen og ledelsesstilen er. Selvfølgelig velvidende at chefen sidder med ved bordet. Men her kan du læse meget mellem linjerne,” siger Frederik Iuel.

Stik fingeren i jorden

Selvom meget er gjort med en grundig research og vedholdende spørgsmål til de vigtige ting til samtalen, så bør forventningsafstemningen med chefen og kollegerne fortsætte ufortrødent fra dag et i jobbet.

”Tag en snak med din nærmeste chef og dine kolleger om dine opgaver – både på kort og på lang sigt. Find ud af, hvem du kan sparre med. Stik fingeren i jorden, og lær din nye arbejdsplads at kende. Spis frokost med forskellige kolleger, og deltag i sociale arrangementer,” lyder nogle af rådene fra Frederik Iuel.

Jan Toft Rasmussen er enig i, at den første tid i jobbet har stor betydning for din videre trivsel.

”De første 100 dage er meget vigtige, uanset om man er præsident eller ej. For det er meget svært at rette op på, hvis det først er gået galt. Og det gør ondt ad Pommern til, hvis man finder ud af, at det ikke er et job på de vilkår, man havde forventet,” siger Jan Toft Rasmussen.