På jobjagt i Stockholm

Da jeg ankommer til Stockholm sent onsdag 15. februar, skal jeg skynde mig i gang med at finde noget at bo i. Det er ikke efter planen. I sidste uge viste det sig, at jeg alligevel ikke kunne få det værelse, jeg troede, jeg skulle leje via en svensk ven i Aalborg. Derfor har jeg booket et hotelværelse hjemmefra til de første fem dage. Vejret er let sne med sjap.

Fredag morgen tager jeg ind og tilmelder mig på Arbetsförmedlingen. De søger om et midlertidigt, svensk personnummer til mig, og jeg skal følge deres jobsøgningsregler. Reglerne virker mere uformelle end de danske, men måske er det fordi, jeg har min understøttelse med fra Akademikernes A-kasse.

Om mandagen er jeg så inde til et rigtigt møde. Jeg havde lidt frygtet noget massebetjening, men det er i et privat mødelokale med en sød arbetsförmedlare, Elsa Peñaranda. Hende skal jeg holde løbende kontakt til pr. mail, og om en uge vil hun indkalde mig til et nyt møde, hvor vi skal lægge en jobsøgningsplan for mig.

Fredag mailer jeg også til Jusek (svenske pendant til Djøf, red.). Hjemmefra har jeg en løs aftale om måske at kunne få en karrieresamtale hos dem.

Ellers går de første dage og weekenden mest med at svare på en masse annoncer på boligsitet blocket.se. Jeg får ikke rigtig nogen respons. Det er godt nok træls ikke at vide, hvor jeg skal bo om to dage, så jeg booker et nyt hotel for en uge. Det er ude i en forstad og billigere. Nu kan jeg i det mindste se en uge frem.

Jeg beslutter selv at sætte en annonce ind på blocket.se og opdager, at det er dét, man skal gøre. På et døgn får jeg 13-14 seriøse tilbud. Mange er udlændinge, men det duer ikke, at jeg skal tale engelsk med dem. Jeg skal tale svensk. Så jeg får en aftale om at leje mig ind på Kungsholmen midt i City om en uge hos en polsk-svensk pige, hun er 30 år og arbejder i hotelbranchen.

Uge 2

Jeg prøver at skabe mig en svensk hverdag allerede, mens jeg bor på hotel. Hver morgen køber jeg svenske aviser. Til frokost går jeg på cafe og får en sandwich – det gør alle svenskerne i frokostpausen, fordi der ikke er en kultur med kantiner på jobbet. Jeg har ingen mulighed for at lave mad selv, så om aftenen henter jeg takeaway. En enkelt aften går jeg ud og spiser.

Jeg går på jobnet.se og andre jobdatabaser hver dag, især monster.se er god. Heroppe bruger man rigtigt meget rekrutteringsfirmaer, også nyuddannede samhällsvetare får job på den måde. Så jeg skal have lagt mit cv ind på nogle af dem.

Jeg går i gang med at skrive en engelsk version af mit cv og forbedre den svenske version. Cand.scient.adm. kan bedst oversættes til ’kvalificerad handläggare’ eller ’utredare’.

Jeg går en lang tur hver dag for at lære byen at kende. Selvom det blæser koldere end i Aalborg, er det godt vejr med lidt sol.

Over 50 procent af scient.adm.erne fra Aalborg går stadig ledige efter et år, og der er ingen jobs at søge for os deroppe. Så stort set alle de jobs, jeg har søgt, var i København. Dét, jeg kunne se frem til, var et løntilskudsjob. Det var en tom fornemmelse. Jeg vil gerne udfordres, og det er derfor, jeg er taget herop. Jeg har et par svenske bekendte fra nogle rejser, og jeg begyndte at tænke på det allerede i efteråret og også øve mig lidt i svensk.

Der findes en stor gruppe på Facebook for danskere i Stockholm. I januar så jeg på den, at en Thomas Kantsø fra Djøf har været heroppe for at undersøge jobmulighederne for ledige djøfere. Jeg ringede til ham, og dagen efter tog jeg over til møde med ham. Egentlig ville jeg først af sted til april eller maj, men Thomas mente, jeg skulle speede op, så jeg ikke løb ind i sommerferien.

Min a-kasse har været rigtig god med personlig kontakt og det hele – både før jeg tog af sted, og nu hvor man sidder i et fremmed land og skal udfylde alle papirerne korrekt, så ens dagpenge kommer til tiden.

Uge 2 – lidt senere

Jeg har fundet en del ledige stillinger som ’handläggare’ eller ’utredare’ med opgaver, som jeg sagtens kan løse. Der er ingen tvivl om, at der er masser af dem, især i kommunerne. Det sagde de også til mig på Arbetsförmedlingen. Pendlertogene er super hurtige, så jeg vil først søge i Stockholms omegnskommuner.

Jeg er klar over, at der er mange svenskere med forskellige uddannelser, som også vil søge de job. Selvom der er høj arbejdsløshed i Danmark og lav i Sverige, er mine vilkår ikke nødvendigvis nemmere her. Min plan er at give det tre måneder. Jeg har sparet lidt op hjemmefra, og mine forældre har også hjulpet mig lidt.

I weekenden er jeg en tur ude med mine svenske bekendte, selvom jeg er forkølelsesramt. Vi ser engelsk fodbold, drikker lidt øl og er sociale. Jeg skal øve mig hver dag i svensk, og jeg er allerede blevet meget bedre på en uge.

Og så bruger jeg ellers en masse timer på at lægge mit cv ind på rekrutteringsfirmaer.

Uge 3

Nu er jeg så flyttet ind i lejligheden på Kungsholmen. Der er rigtig god kemi med pigen, jeg bor hos.

Jeg har valgt at prioritere to rekrutteringsfirmaer. Det ene, academicwork.se, er specifikt for unge akademikere. Det andet, multimind.se, er målrettet jobs, hvor man skal tale andet end svensk, og her er der straks bid. Jeg får en venlig henvendelse om et job i et stort firma i det centrale Stockholm, der søger en dansktalende til kunde-relateret arbejde. Få timer efter får jeg en ny mail om et job med samme profil. Måske er det fordi, jeg har erfaring som phoner fra tidligere, men jeg ved også fra Facebook-gruppen, at den slags job er kæmpestort blandt danskerne heroppe.

Jeg har det sådan, at hvis sådan et job er stedet at starte for at få fodfæste, så kan det sagtens være dét, jeg gør. Det er da bedre end at blive sendt i Netto af Mette Frederiksen. Men min plan er at bruge krudtet den første halvanden måned på at søge et job, som er mere i trit med min uddannelse. Så skriver jeg det til dem, som det er.

Uge 3 – lidt senere

Jeg har ikke hørt noget fra Arbetsförmedlingen om mødet angående min jobsøgningsplan, så jeg tager derind. Elsa Peñaranda er på ferie, så det bliver ikke før i næste uge.

På vej hjem ringer karrierecoach Elisabeth Johansson fra Jusek. Jeg får en aftale med hende næste onsdag. Hvad der præcis kan komme ud af det, ved jeg ikke, men man skal gribe alle chancer.

Jeg er begyndt at skrive på en A-Z liste over mine erfaringer, som jeg vil give Djøf, så andre kan få gavn af den.

Nu, hvor jeg har fået det basale på plads, bolig ikke mindst, har jeg det faktisk rigtig godt. Når man er ledig, har man samme kedelige hverdag. Heroppe er dagene intensive med indbyggede overraskelser, jeg lærer noget nyt hver dag.