Djøf mener

Lidt forenklet sagt er der ikke noget, der har været rigtigt vellykket. Nogle gange har det med selve indretningen at gøre, andre gange med de store ændringer, der hele tiden forfølger både de ansatte i systemet og de ledige. Når systemet så oven i købet har været indrettet til at håndtere det modsatte af konjunktursituationen, kan det ikke andet end løbe ind i problemer.

Aktuelt har vi således et system, der er gearet til at jage med de ledige, så arbejdsmarkedet kan få fyldt hullerne ud. Lyder det som et billede på højkonjunktur? Ja, netop. Det er et stort problem i en tid med stigende arbejdsløshed, at ledige med stort mod på arbejdsmarkedet mødes med den holdning, at de skal jages med for at få dem til at søge ind på arbejdsmarkedet.

Djøfs ledige medlemmer er såmænd ikke så meget anderledes end de fleste andre ledige. De higer efter at være på det arbejdsmarked, hvor de ikke alene skal tjene til livets opretholdelse, men de skal også få afløb for deres kompetencer og lyst til at gøre en forskel. For mange, mange af vidensamfundets kernemedarbejdere er en stor del af identiteten bundet til at gøre god fyldest på arbejdsmarkedet.

Tænk, hvordan de har det, når de mødes af et rigidt system, der tiltror dem fra første færd, at en ledig er en, der vil gøre hvad som helst for ikke at komme til at arbejde. Det er at gøre ondt værre. Medlemmerne oplever en omfattende mistillid. Det har hele 84 pct. af vore ledige medlemmer fortalt os i en undersøgelse.

Men hvad værre er, oplever to ud af tre ikke, at hensynet med anstrengelserne er at få de ledige i job. Det skal vi kunne gøre bedre. Det er en værdig opgave for de tre parter ved de kommende forhandlinger.

Vi må skabe et system, der er gennemsyret af den ambition at få flest mulige ledige i job på et højest muligt kompetenceniveau. Når dette ikke kan lykkes fuldt ud for alle ledige, må næste prioritet være at få de ledige, der ikke kan komme i almindelige job, udfordret på deres kompetencer, så deres værdi for det danske samfund ikke tabes.