Der er gået inflation i innovation

Man ser ham for sig. Georg Gearløs alene i sin garage kun assisteret af Lille Hjælper – den lyse pære. Nørdet forsvinder han ind i en verden af dippedutter og fremtryller og kommer først ud, når der er opfundet en tingest, der blinkende siger biplyde. Genialt – men er det innovation?

Et andet sted end Andeby står den stolte kommunale leder og bryster sig af, at Borgerservice har fået en lynskranke, så henvendelser nu behandles med lynets hast – ikke mindst sammenlignet med landets øvrige kommuner. Effektivt – men er det innovation? Det mener jeg ikke.

Innovation har i den grad indtaget den politiske og den organisatoriske dagsorden. Begrebet bruges i flæng og pynter på alt fra skøre opfindelser over medarbejderudvikling til effektivisering. Alle vil være innovative. Sågar mener et stort flertal af danskerne, at innovation er netop det, Danmark skal leve af i fremtiden. Som innovationsordfører er jeg fuldstændig enig i, at vi skal leve af og konkurrere på vores evne til at innovere. Derfor skal vi være knivskarpe på, hvad innovation er, og hvordan vi aktivt bruger innovation som vækstskaber.

I regeringen skal vi til at udarbejde en innovationsstrategi for Danmark. Derfor må vi sige det klart: Der er forskel på innovation, effektivisering og den geniale opfinder. Når en virksomhed opdager, at det er hurtigere at spraymale deres lampeprodukt, før de monterer pære og fatning, er det ikke innovation – det er effektivisering. Når papirblanketter digitaliseres, er det effektivisering eller kvalitetsforbedring. Men innovation, det bliver det aldrig. Effektivisering er ubetvivlelig vigtigt, det er bare ikke innovation.  

Innovation er nytænkning, som kan føre til et nyt produkt, en prototype eller en ny metode. Innovation er ofte meget praksisnært – eksempelvis en tværfaglig løsning på et konkret problem. Innovation kan ikke sættes på formel, men de typiske kendetegn er, at innovation skabes gennem en kæde af aktører ofte med helt forskellige kompetencer. Som når metalarbejderen med sit unikke materialekendskab rådgiver robotingeniøren om, hvilken type metal der er bedst til ny robotskabelse. For det er netop, når forskellige fagligheder fusionerer i en fælles opgaveløsning, at der opstår den vigtige nytænkning, der er fundamentet for at innovere.

Præcist her har vi et stærkt kort på hånden. Samarbejde, tværfaglighed og mod til at prøve nyt er klare danske konkurrencefordele. Det har vi nemlig tradition for på de danske arbejdspladser. Vores flade organisationsstruktur og stærke fagligheder på alle niveauer gør, at der er kort fra ide til handling. Derfor har vi et helt unikt grundlag for innovation. Vi mangler blot rammen.

Den ramme har vi politikere ansvar for at levere med innovationsstrategien. Vi kan pinpointe væsentlige samfundsmæssige udfordringer, der kræver innovative løsninger, og understøtte med ressourcer, så vi kan skabe banebrydende nytænkning.

Vi skal fra politisk hold ikke vælge vinderne. Vinderne bliver vindere uagtet vores støtte. Vi skal vælge udfordringerne i den offentlige sektor som afsæt for innovation. I Afghanistan har vi eksempelvis vores udsendte soldater, der dagligt oplever ubehag ved varmen under uniformen. Her er det oplagt, at vores veludviklende tekstilproducenter i samarbejde med tekstilforskere og Forsvaret fremstiller nye typer af beklædning – til glæde for soldaterne – med et massivt eksportpotentiale som gule­rod.

Med andre ord: Skal vi være ambitiøse i forhold til innovation, må vi først og fremmest bekæmpe den inflation, der er gået i ordet. Vi skal fastholde, at innovation er, når fagfolk udvikler nye tværfaglige løsninger på konkrete udfordringer. Samtidig skal vi pinpointe de centrale samfundsmæssige udfordringer, det kræver innovativ nytænkning at løse. Gør vi dette, har vi efter min overbevisning udstukket en sikker kurs for den kommende innovationsstrategi. Med lidt mindre Gearløs, langt mere tværfaglighed og med et langt mere værdifuldt output.