1,87 cm's ordentlighed

Nu, godt et år efter er der kommet ro på de indre linjer, lyder det fra mediefaglige eksperter. ”Generalen har fået styr på sin armé” (Børsen), og ”hun har løst den vanskelige opgave med at bringe situationen under kontrol til noget nær perfektion” (Mandag Morgen). Mange års kaos med budgetoverskridelser og offentlig uenighed er afløst af fælles fodslag på direktionsgangen. Men hvad er det, Maria Rørbye Rønn står for? Hvad tilfører hun DR som generaldirektør og djøfer? Og hvad ligger uden for hendes gebet?

Maria Rørbye Rønn tager imod på sit kontor. Og ja, med sine 1.87 cm er hun høj. Og slank. Hun ligner umiskendeligt de officielle, næsten ens, portrætter, pressen har viderebragt, siden hun kom i søgelyset - lys page, kantede sorte briller, høje kindben. Men smilet og glimtet i øjnene er varmere, end man kan fornemme på trykte fotos. Nærværet er utvetydigt, opmærksomheden udelt, og indimellem lader hun en dyb latter få frit løb.

Hvor skarpt er et skarpere DR?

Hun er rolig. Ligner ikke en, der har brug for at male kontorets vægge røde, som Michael Christiansen gjorde det, da han blev direktør for Det Kongelige Teater - for hver dag at huske, at han var leder for en kreativ arbejdsplads.

Hun har heller ikke fyldt sit sprog med skarpe one-liners, der som en spids cowboystøvlesnude kan spidde en situation eller kollega efter behov. Maria Rørbye Rønn hviler i sin juridiske veluddannethed, kultiverede opvækst, sin klassiske påklædning - hvid skjorte og sorte slacks - og sin erfaring fra mindre synlige, men strategisk centrale stillinger i DR. Hvad, synes hun selv, er den vigtigste forskel, hun har gjort i generaldirektørstolen?

”Det vigtigste, der er sket det sidste år, er, at vi har fået en fælles strategi. Jeg har selv været med til at udarbejde den, og den er et vigtigt fundament for den proces, vi er i gang med,” siger Maria Rørbye Rønn.

Strategien bærer titlen ”Et skarpere DR.” I praksis skulle det betyde mindre koncept-tv og mere indhold, mindre fokus på seertal, mere fokus på at gøre danskerne klogere. Om ændringen for alvor er slået igennem og har fået konsekvenser for DR’s programmer, er der ikke helt enighed om blandt fagfolk. Nogle mener endnu ikke at kunne spore dens aftryk. Andre vurderer, at sendefladen er blevet skarpere og mere seriøs. Fx er Clement Kjærsgaard flyttet over på DR1, hvor han debatterer politik og samfund søndag aften, TV–aviserne har opprioriteret deres udlandsdækning og Aftenshowet sin kritiske journalistik. Men X-faktor er stadig absolut seermagnet. Og det er måske et udtryk for, at der er en grænse for, hvor skarpt et DR, det er forsvarligt at lave, hvis man vil beholde nogle seere at lave det til?

”Det er klart, vi skal have fat i den danske befolkning. De skal vælge os til. Hvis ingen vil se vores programmer, løfter vi ikke vores opgave. Udfordringen på hovedkanalen (DR1, red.) er, at det bliver sværere og sværere at samle nationen om fælles oplevelser. Det er dog et europæisk fænomen. Alle har problemer. Implementeringen af strategien er en lang proces, som først lige er gået i gang. Vi arbejder på et skarpere DR1, der både kan udfordre og samle danskerne. Ser man på vores samlede seerandel, er DR gået frem. Vores satsning på mindre nichekanaler Mama og Ramasjang er lykkedes,” siger Maria Rørbye Rønn og betegner strategien på tv-området som en ”både-og”-strategi.

”Vi må på den ene side have flere specialiserede tilbud og på den anden side lave noget på den store brede DR1-kanal, som kan samle folk. På den måde løser vi vores public service-forpligtelse på en anden måde end før.”

Nyt mindset til kanalcheferne

Maria Rørbye Rønn understreger igen, at det er en lang proces. Noget kan man se på skærmen, andet vil først vise sig på lidt længere sigt. Men hvad er det for en ændring, hun er ved at implementere i kanalchefernes mindset? Hvad er det nye, de skal tænke, når de udvikler programmer?

”De skal tænke: Vi skal have betydning for danskerne. Vi er ikke sat i verden for at tjene penge. Det er den væsentligste forskel på os og de andre på markedet. Vi skal ikke sælge reklamer eller abonnementer, men lave programmer ud fra et formål om at samle, udfordre og oplyse danskerne. Vi skal tilbyde danskerne indhold, som er relevant, både i forhold til hvad der sker i samfundet og i deres eget liv,” siger Maria Rørbye Rønn og nævner Borgen som et eksempel på, hvordan danskerne konkret kan møde den intention.

”Den siger netop noget om de konflikter og udfordringer, der er i et moderne demokrati, men også noget om at balancere et arbejds- og privatliv og om at være familie.”

Jeg tænker mig om

Hun taler i hele sætninger – hopper ikke direkte til svaret, men formulerer grundled, udsagnsled og genstandsfelt – nøgternt, med rigsdansk diktion – ingen vilde sammenligninger eller metaforer. Nogle gange synes hun at tale sig frem til, hvad hun mener. Som fx når hun bliver spurgt om, hvordan hun havde det med at skille sig af med den del af direktionen, der stod for en mere seertalsorienteret og kommerciel public service-definition end hende selv?

”Når jeg er ansvarlig for implementeringen af et skarpere DR, er jeg også ansvarlig for, at vi har det rigtige hold, de rigtige kompetencer. Jeg har en forpligtelse til at sørge for, at alle kører den samme vej. Der var et behov for at få to områder lagt sammen for at få synergi ud af det. Og det reducerede direktionen med to,” starter Maria Rørbye Rønn. Og forklarer:

”Jeg tænker mig godt om, inden jeg gør noget. Jeg lytter til de forskellige argumenter og tænker tingene godt igennem, før jeg træffer en beslutning. I den omorganisering, vi taler om, var alt blevet undersøgt, og jeg var ikke i tvivl om, hvad vi skulle. Derfor hvilede jeg i mig selv. Det tror jeg også, at chefer og medarbejdere kunne mærke. Man skal stå ved de beslutninger, man tager. Man skal ville dem og mene dem.”

Djøfer eller kulturelt fyrtårn

Den analytiske tilgang er en vigtig del af den djøf-bagage, generaldirektøren har med sig. Er hun en dødssyg djøfer?

”Min baggrund giver mig et godt afsæt for at håndtere mange forskellige problemstillinger. Jeg har lært at analysere problemer, lytte til argumenter og træffe beslutninger ud fra en helhedsbetragtning. De metoder er min værktøjskasse, og jeg bruger dem hver dag i mit arbejde. Men nu har jeg en anden opgave at løfte.”

Kan du også udfylde rollen som det kulturelle fyrtårn, Per Stig Møller efterlyste, inden du trådte til?

Maria Rørbye Rønn taler sig igen ind på svaret.

”Jeg skal stå i spidsen for DR. Jeg skal tegne det indadtil og udadtil. Og jeg gør, hvad jeg kan for at sætte mig ind i produktionen, den del jeg ikke selv er vokset op i. Jeg bliver aldrig selv kreativ, men jeg forstår mekanismerne, og hvad der skal til for at få et godt produkt ud til danskerne.

Er du så et kulturelt fyrtårn?

”Nej. Men det betyder ikke, at jeg ikke har holdninger til det indhold, vi laver.”

Stævnemøder med medarbejderne

Og til DR’s personalepolitik, kunne man tilføje. Tidligere samlede ledelsen kun medarbejderne, når der var noget galt. Nu er der såkaldte stævnemøder hver tredje måned, hvor ledelsen fortæller om, hvordan det går, og medarbejderne har mulighed for at stille spørgsmål.

”Kommunikation er en vigtig del af ledelsesopgaven, især i en virksomhed som vores, hvor bundlinjen er af en anden karakter end i en kommerciel virksomhed. Jeg kommunikerer meget. Jeg forsøger at være åben og lyttende og ønsker at forstå, hvad der sker i hele organisationen. Og så er jeg meget opmærksom på, at vi i ledelsen arbejder som et hold. Samtidig forsøger jeg at være ærlig omkring de udmeldinger, jeg giver. Jeg står på mål for dem og løser eventuelle konflikter transparent,” siger Maria Rørbye Rønn og fortsætter med et smil:

”Jeg lider ikke af hensynsbetændelse. Jeg siger tingene ligeud. Og hvis jeg har styr på min del og har respekt for og tillid til det, medarbejderne laver, får de forhåbentlig også respekt for og tillid til det, jeg laver.”

Hvad er den største udfordring i forhold til at stå i spidsen for DR?

”At holde fokus og være vedholdende. Det er vigtigt, at jeg er i stand til at holde en retning og stå fast.”

Men det er vel en balance mellem at være vedholdende og give plads til nye kreative idéer?

”Der skal bestemt være plads til at lade kreativiteten udfolde sig i programmerne. Men man skal evne at holde fast i den overordnede retning og forståelse af, hvorfor vi er sat i verden. Så man ikke laver en ny strategi året efter.” Maria Rørbye Rønn holder en sjælden pause, før hun fortsætter:

”Det handler også om, ikke at udgive sig for mere end man er. Jeg forsøger ikke at gøre mig selv til en kreativ person. Jeg er mig selv i den opgave, jeg har. Det betyder, at vores dygtige medarbejdere kan være kreative i de roller, de har.”

Nogle søger nye græsgange

Ikke alle synes at være enige. Nogle af de markante kreative chefer og værter, der blandt andet har stået bag DR’s ungdomssatsninger, har for nyligt søgt nye græsgange og visse har endda talt om kreativ flugt. Det sidste oplever Maria Rørbye Rønn dog ikke.

”Vi har 3.000 medarbejdere og en omsætningsgrad på 6%. Langt de fleste medarbejdere bliver her i mange år. Det er helt naturligt, at nogle gerne vil prøve kræfter et andet sted i en periode. Og mange vender faktisk tilbage igen.”

Og de nye medarbejdere er ikke mindre vilde og mere administratoragtige end de gamle, mener Maria Rørbye Rønn og slår fast:

”Vi erstatter ikke værter med administratorer!”

I den kommende tid venter nye udfordringer for generaldirektøren. At få de kommende medieforhandlinger på plads og at skabe sig en skarp profil, som også kan ses af politikere og andre uden for murene på Emil Holms Kanal er blot nogle af dem. Men foran døren til hendes kontor venter hendes næste møde, og der er kun tid til et sidste spørgsmål.

Hvis man skulle lave et program om dig, hvad skulle det så være?

Maria Rørbye Rønn sender sin dybe latter af sted.