Spraglet sociologisk brand

Det positive ved mangfoldigheden er, at mange brancher er åbne for den sociologistuderende, mener sociolog Carsten Strøby Jensen. Han har forsket i arbejdsmarkedet herhjemme og i EU og er leder af Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

”Man kan ende i et departement som embedsmand, blive en nørdet forsker som mig selv, HR-konsulent i en privat virksomhed, ansat i et reklamebureau eller udviklingskonsulent i den tredje verden. Mulighederne er mange, og man kan vente med at målrette sin uddannelse, indtil man har en sikker fornemmelse af, hvad man helst vil. På den måde adskiller sociologi sig fra mere professionsrettede uddannelser som økonomi og jura,” siger han.

Det negative ved mangfoldigheden er, at arbejdsgiverne kan have svært ved at få øje på, hvorfor de skal ansætte en sociolog. ”Der er enormt meget Rip, Rap og Rup i Djøf-land,” konstaterer Lars Munck, arbejdsmarkedspolitisk chef i Djøf, og fortsætter:

”Der er gennem mange år blevet uddannet og ansat flere jurister, økonomer og scient.pol.’er på det danske arbejdsmarked, og derfor er det typisk ledere med en af disse uddannelser, som ansætter nye medarbejdere. Og de vil være tilbøjelige til at ansætte folk med udannelser, der er lige så kendte som deres egen.”

Carsten Strøby Jensen har samme fornemmelse.

”For nogle er det stadig ikke helt klart, hvad man kan bruge en sociolog til. Hvis du søger på sociolog på Jobindex, nævnes de næsten ikke, mens der er masser af hits på scient.pol.’er og økonomer. Der vil så være sociologer, som får jobbet alligevel, fordi de i ansøgning og samtale overbeviser arbejdsgiveren om, at de er bedst til jobbet. Men som udgangspunkt er deres titel ikke lige så kendt som andre samfundsvidenskabelige titler.”

Sociologer deler titel med andre

Det letter ikke sociologernes bestræbelser på at blive et kendt brand, at andre faggrupper også bruger titlen cand.scient.soc. I Djøf er det således kun 40 procent af de medlemmer, der rubriceres som cand.scient.soc., der har en sociologisk kandidateksamen fra enten Københavns Universitet eller Aalborg Universitet, som er de eneste universiteter herhjemme, der uddanner sociologer. De resterende 60 procent i cand.scient.soc.-gruppen har en samfundsvidenskabelig kandidatgrad fra Roskilde Universitet, der kan indeholde en bred vifte af specialiseringer – fx erhvervsøkonomi, internationale udviklingsstudier eller socialvidenskab. På Roskilde Universitet udskiftede man i 2006 cand.scient.soc.-titlen med cand.soc., men denne ændring slår først igennem for kandidater, som påbegyndte deres studier, efter ændringen blev sat i kraft.

Tilsammen har cand.scient.soc.-gruppen i Djøf en arbejdsløshedsfrekvens på hele ti procent – hvilket er næsten dobbelt så højt som gennemsnittet blandt Djøf-medlemmer. Men hvor høj en andel af arbejdsløsheden, de ’rigtige’ sociologer tegner sig for, siger tallene ikke noget om.

Tre sociologer fra tre sektorer

Carsten Strøby Jensen anslår, at der er mellem 1.200-1.500 sociologer herhjemme, og at 40 procent af dem arbejder i administrative jobs i den offentlige sektor, 25 procent i den private sektor, mens den resterende tredjedel er beskæftiget med undervisning og forskning på blandt andet universiteter, handelsskoler, sociale højskoler og seminarer.

Karen Borregaard blev færdig som sociolog i 2007 og arbejder i den private sektor. Hun er analyseleder for Userneeds, der tilbyder sine kunder adgang til et meget stort forbruger- og borgerpanel, som be-svarer de spørgsmål, kunderne har.

”Det, jeg bruger allermest i min hverdag, er kvalitativ og kvantitativ dataindsamling, og det ruster sociologien dig rigtig godt til. Jeg tror ikke, der findes noget studium, hvor man lærer lige så meget om netop det,” siger Karen Borregaard.

Freya Sloth Hansen blev færdig som sociolog i 2008 og arbejder med offentlig administration som ansat i en regional udviklingsafdeling i Region Hovedstaden. Hendes ansvarsområde er uddannelse og kommunikation.

”Ud over den samfundspolitiske bevidsthed og analytiske tilgang til fænomenerne, som sociologien optræner dig i, så bruger jeg min viden om uddannelsessociologi. Det handler om, hvorfor det ligger mere naturligt til nogle end andre at tage en uddannelse. Og den slags overvejelser er centrale, når det gælder om at få flere unge til at gennemføre en uddannelse,” siger Freya Sloth Hansen.

Christoph Ellersgaard blev færdig som sociolog i 2010 og er gået forskervejen som ph.d.-studerende på Sociologisk Institut på Københavns Universitet. I de næste tre år skal han forske i den danske magtelite.