Menige embedsmænd kræver klare prioriteringer

07-02-2012
4 min.

Hvis I skubber nedad, skubber vi opad. De menige embedsmænd vil ikke finde sig i, at ledelsen ikke melder klart ud om prioriteringerne efter de store fyringsrunder.

Der går et spøgelse gennem ministerierne: Fyringsrunder af en størrelse, man aldrig før har set i dansk centraladministrations historie.

Afskedigelserne rulles ud i kølvandet – eller rettere som begyndelsen – på regeringens projekt ’Effektiv Administration’. Finansminister Bjarne Corydon (S) vil have mere for pengene med ’nye og smartere måder at løse opgaverne på’, og det har ledere og ansatte et ansvar for at bidrage til, som han skriver i et svarbrev til Djøf om fyringsrunderne.

Men fra gulvhøjde slår embedsværket igen. De vil se klare prioriteringer.

”Meldingen fra os til ledelsen er, at nu må de levere varen med at melde prioriteringer ud. Vi har sagt tydeligt, at hvis I skubber det nedad, så skubber vi opad,” siger en Djøf-tillidsrepræsentant, der helst vil udtale sig anonymt.

”Der skal skæres opgaver væk, og der skal prioriteres, og det skal ikke være fuldmægtigen nede på gulvet, det lander hos. Men med VK´s genopretningsplan endte det jo sådan,” siger en anden.

Djøfere fyrer djøfere

Projekt Effektiv Administration er et led i en uomgængelig udvikling i den statslige sektor, siger en departementschef.

”Den politiske holdning er, at der skal være færre kolde bureaukrathjerner. Fordi der simpelthen ikke er råd til andet, og fordi den overordnede dagsorden er, at vi skal have flere over i den private sektor og flere over til de varme hænder. Det er en prioriteringsøvelse, vi skal gøre så intelligent som muligt.”

”Det er os i embedsværket, der skal bære det her igennem,” siger en administrationschef.

”Det er vi nødt til, fordi du hver dag kan læse i avisen, hvor stort statsunderskuddet er. Ingen politiker vil skære ned på de borgerrettede ydelse, hvis man ikke er sikker på, at ens administration køres så billigt som muligt.”

”Øvelsen er at spare dér, hvor der er noget, der vitterligt kan skæres i. Derfor er der behov for større koordinering, større grad af økonomistyring, større overblik,” siger han.

Foreløbig kan der udefra og med det blotte øje ses to tydelige trends: Der slås institutioner eller hele styrelser sammen, og man nedlægger decentrale HR-funktioner med videre, så man kun får én pr. ministerområde.

Kun toppen af isbjerget

Der er tale om bortfald af store antal årsværk i de udmeldinger, som løbende kommer fra en række ministerier. Årsværk er ikke nødvendigvis det samme som fyringer, de kan også findes ved at nedlægge stillinger på andre måder. Derfor er antallet af egentlige fyringer toppen af isbjerget.

”Man kan ikke sige det sådan, at nu skal der bare fjernes opgaver, så det svarer til dem, der bliver afskediget. Der bliver jo også indgået frivillige fratrædelsesordninger, nogle steder lige så mange som selve afskedigelserne. Plus at der står tomme årsværk – stillinger, som er blevet ledige, men som ikke er blevet genbesat, fordi man jo har vidst, at de her besparelser kom,” som en Djøf-tillidsrepræsentant fra en styrelse siger.

”Færre folk giver færre til at løfte opgaverne. Det er selvklart. Lige nu er fokus på den store øvelse med at omstrukturere og nybesætte kontorer. Så hvordan arbejdspresset lander på sigt, kan jeg først svare dig på om et år,” siger en TR-kollega fra et departement.

For et år siden fjernede Undervisningsministeriets daværende ledelse, hvad der svarer til 75 årsværk i forbindelse med en større organisationsændring. I prikkerunden, der fulgte med, blev der afskediget ni djøfere, mens syv valgte en frivillig fratrædelsesordning.



”Jeg ønsker bestemt ikke at sige noget godt om den fyringsrunde og måden, den blev gennemført på. Tværtimod. Men det ville være usandt, hvis jeg sagde, at det har givet os flere med stress og mavesår på grund af øget merarbejde,” siger Christian Jespersen, specialkonsulent i Ministeriet for Børn og Undervisning og medlem af Djøfs Overenskomstforenings Sektorudvalg for statsansatte.

”Ministeriernes opgaver – og her tænker jeg ikke på fx styrelser med driftsopgaver og direkte sagsbehandling – er i et vist omfang elastik i metermål, som man kan tilpasse, så man kan få enderne til at nå sammen alligevel,” siger han.

Kontraproduktivt for ny regering

Men det skal ikke forstås som et forsvar for den nye regerings fyringsrunder, understreger Christian Jespersen.

”Ét er de strammere økonomiske rammevilkår. Ét andet er den brutale måde, som regeringen farer frem på. Man kunne sagtens have lavet en model for fokuseret administration, hvor man tilpassede i et mindre abrupt tempo,” siger han.

”Se bare på Finansministeriet. Hvis det var Claus Hjort Frederiksen, der var faret så brutalt frem over for medarbejderne i sit eget ministerium, var det blevet mødt med stærk kritik fra Socialdemokraterne og SF, som havde holdt ham ansvarlig for processen og besparelserne, og Enhedslisten havde sikkert stillet en byge af spørgsmål.”

Den nye regering spænder samtidig ben for sig selv.

”Det er dybt uklogt af en regering, som har problemer med at få sat sig igennem med en dagsorden, at den starter med at fyre i sit eget apparat. Det er mildest talt kontraproduktivt.”

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.