Mere konkret peger pilen mod større fokus på den ledige og de behov, som den ledige har. Mange af dem har digitalisering som middel, men målet er en kulturændring, hvor den ledige reelt er i centrum. Ikke kun ved ord, men også ved handling. Vi har fx indført en sms-service ligesom hos tandlægen eller frisøren – det betyder, at færre udebliver af den simple grund, at de har glemt aftalen. Og netop nu har vi indført et forsøg i to jobcentre, hvor den ledige kan ombooke sin samtale, hvis et andet tidspunkt passer bedre. Det lyder velkendt, for vi er vant til, at det er gjort nemt for os hos frisøren og tandlægen. Men på beskæftigelsesområdet er det banebrydende, og det er kun de første spæde skridt i et nybrud, en kulturændring. Vi ønsker, at borgeren har forberedt sig hjemmefra. At vi stiller de nødvendige redskaber til rådighed, så borgeren selv laver sin jobplan. Målet er en frugtbar jobsamtale, hvor vi siger ’ja, og ’du kunne også’. Det er ikke raketvidenskab, men det er ny offentlig service.