Hvad vil kendetegne ny offentlig service?

07-02-2012
3 min.

Kommentar.

Vi har i mange år talt om new public management og har særligt haft fokus på effektiviseringer. ’Work smarter, not harder’ har været mantraet på de offentlige ledelsesgange og især i økonomiafdelingerne.

Danmark står i en politisk og økonomisk brydningstid, hvor vi i den offentlige sektor skal genopfinde os selv og være skarpe på de nye løsninger, som vi sammensætter for borgerne.

Den ny offentlige service, som er på vej, markerer et paradigmeskifte i den måde, vi opfatter borgeren på. Det er ikke længere nok at effektivisere og digitalisere, vi må også ændre vores kultur. Fra myndighed til service. Fra kontrol til selvhjælp. Lad mig tage et eksempel fra beskæftigelsesområdet: Vi bruger umyndiggørende ord som visitere, virksomhedsplacere, lægge ud, udsluse, sagsbehandle og aktivere. Hvilket menneske har lyst til at blive ’udlagt’? Hvem har lyst til at blive ’placeret’ i en virksomhed? Ordene er ikke det værste. De er blot det mest håndgribelige symbol på en usund kultur. Den nye offentlige service vil give borgeren ansvaret og medbestemmelsen tilbage. Det frigiver også vores medarbejdere til at bruge deres kompetencer bedst muligt: Nemlig til at vejlede, ikke til at registrere og følge nøje fastlagte og rigide procedurer.

Målet er et nybrud i den offentlige service, hvor vi sætter borgeren ved roret. Det afgørende er, hvordan vi ser på de mennesker, der hver dag træder ind af vores dør. Det er dem, vi skal lave forandringer for. Vi skal lave en kvalificeret differentieret service. Vi skal sikre, at borgeren bliver aktiv i egen sag, at der er fuld gennemsigtighed og ikke mindst, at vi yder en meningsfuld service.

Mere konkret peger pilen mod større fokus på den ledige og de behov, som den ledige har. Mange af dem har digitalisering som middel, men målet er en kulturændring, hvor den ledige reelt er i centrum. Ikke kun ved ord, men også ved handling. Vi har fx indført en sms-service ligesom hos tandlægen eller frisøren – det betyder, at færre udebliver af den simple grund, at de har glemt aftalen. Og netop nu har vi indført et forsøg i to jobcentre, hvor den ledige kan ombooke sin samtale, hvis et andet tidspunkt passer bedre. Det lyder velkendt, for vi er vant til, at det er gjort nemt for os hos frisøren og tandlægen. Men på beskæftigelsesområdet er det banebrydende, og det er kun de første spæde skridt i et nybrud, en kulturændring. Vi ønsker, at borgeren har forberedt sig hjemmefra. At vi stiller de nødvendige redskaber til rådighed, så borgeren selv laver sin jobplan. Målet er en frugtbar jobsamtale, hvor vi siger ’ja, og ’du kunne også’. Det er ikke raketvidenskab, men det er ny offentlig service.



Som i resten af Europa er vi ramt af lav økonomisk vækst og stærkt stigende international konkurrence. Ledigheden er vokset i de senere år, og jobmarkedet stagnerer. Oven i dette tilbageslag vil vi i en årrække opleve en faldende arbejdsstyrke, fordi de store årgange forlader arbejdsmarkedet.

Vi skal bruge denne situation til at tænke nyt. Vi skal lære af de bedste private virksomheder, der brugte krisen til at nytænke deres profil og gøre arbejdet med færre ressourcer, uden at kvaliteten blev dårlig. Jyske Bank er et af vores forbilleder i den københavnske jobservice. Ligesom en offentlig myndighed har banker en særlig forpligtelse overfor deres kunder til at behandle deres oplysninger fortroligt. Vores situationer kan derfor sammenlignes. Ligesom banker har et lidt støvet image, har jobcentrene fået et dårligt navn. Og ligesom Jyske Bank kan vi ryste det af os, hvis vi bruger krisen til at skabe ny offentlig service. Det kan lade sig gøre.

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.