Finanssektoren hyrer djøfere

07-02-2012
2 min.

Det kommende år forventer finanssektoren at ansætte dobbelt så mange nyuddannede akademikere, som de gjorde i det forgangne år. Og på den lange bane vil antallet af djøfer bare blive ved med at stige.

Der har været den ene fyringsrunde efter den anden i den finansielle sektor det seneste år. Samlet set har hele branchen afskediget 1.800 medarbejdere i løbet af et år, men det er meget sjældent djøfere, det er gået ud over.

Og selv om branchen forventer at måtte sige farvel til yderligere 2.200 medarbejdere det kommende år, regner de samtidig med næsten en fordobling i ansættelserne af nyuddannede akademikere, viser en ny undersøgelse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Undersøgelsen er baseret på svar fra 80 procent af virksomhederne i den finansielle sektor.  

Djøfs medlemsstatistik viser da også, at antallet af medlemmer i den finansielle sektor er steget fra godt 1.400 i 2007 til næsten 2.200 i 2011. Og alt tyder på, at der bliver bud efter mange flere djøfere i de kommende år. Uddannelsesniveauet i branchen er nemlig støt stigende, og det er der gode grunde til, siger direktør Steen A. Rasmussen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

”Det er ikke som tidligere, hvor du startede som elev i Fredericia og endte som bankdirektør. Med alle de reguleringer, der kommer, er en tungere teoretisk uddannelse en fordel,” siger Steen A. Rasmussen.

Det er med samme begrundelse Lars Hilberg, personalechef i BRFkredit, forventer, at der fremadrettet vil være flere jobmuligheder for djøferne i BRFkredit.

”Det er blevet yderligere kompliceret at drive finansiel virksomhed på grund af en række nye regelsæt fra både EU og vores eget Folketing, og det betyder, at vores krav til kompetencer bliver større og større,” siger Lars Hilberg.

Til djøfernes fordel

De stigende krav til kompetencer gælder hele den finansielle sektor. I Nordea er trenden også, at andelen af djøfere stiger, mens andelen af fx kassemedarbejdere falder, siger Niels Gregers Hansen, leder af HR Nordic Banking i Danmark.



”Man kan også se det ud fra et iskoldt, kynisk arbejdsgiversyn: Udbuddet er der, og man kan få akademisk arbejdskraft med kompetencer på et højt niveau – hvorfor skal man så ikke gå efter dem,” siger Niels Gregers Hansen.

Ifølge ham er udviklingen i Nordea, at dem, der går på pension, ikke er højtuddannede, mens dem, der kommer ind, i langt højere grad har en akademisk uddannelse – og typisk en djøf-uddannelse.

Og tallene fra FA taler da også for sig selv. 49 procent af medarbejderne under 35 år har en videregående uddannelse, mens det kun gælder 29 procent af de ældre medarbejdere. Og det går hastigt opad med uddannelsesniveauet. Sidste år forventede de finansielle virksomheder at ville rekruttere 129 nyuddannede akademikere. I år forventer de at rekruttere 235.

Og op mod tre ud af fire af de højtuddannede har en djøf-uddannelse. Heraf har langt de fleste en erhvervsøkonomisk, samfundsøkonomisk eller juridisk baggrund. Men der er også plads til andre samfundsvidenskabelige kandidater og ’andre’ kandidater i øvrigt – fx kommunikationsuddannede.

Kommentarer

Kim Paulsen

08.02.2012 kl. 15.17

Det er gode nyheder, men hjælper vist ikke når det gælder det "grå guld". Jeg kender et pænt antal fyrede, rutinerede og meget velkvalificerede - også med kandidatuddannelser - personer fra sektoren, som i dag er placeret i arbejdskraftreserven (eller har taget mange trin ned ad stigen).
Nøgternt set vil det store flertal i denne gruppe først blive ansat, når konjunkturerne for alvor peger opad og da har de først nummer efter afviklingen af den store pukkel af ledige, nyuddannede DJØF'ere.
"Fugle på taget" eller én i hånden?

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.