FBI's arv efter Hoover

07-02-2012
8 min.

FBI er verdens bedst kendte politiorganisation. Lige nu er bureauets legendariske afdøde chef J. Edgar Hoover genstand for en ny film. Djøfbladet har talt med FBI-agent Tom Baker og FBI’s hushistoriker dr. John Fox om agenturets rolle i dag.

Det er kun få organisationer i verden forundt at opnå mytestatus. Men når det sker, bliver de ofte genstand for Hollywoods opmærksomhed. Det er således ikke tilfældigt, at netop FBI – the Federal Bureau of Investigation – i dets egenskab af at være verdens bedst kendte og mest avancerede politiorganisation igen og igen har dannet ramme om såvel endeløse rækker af amerikanske tv-serier som film. 

Kendte eksempler på tv-serier tæller fx ’The FBI Files’, (1998-2006) nutidige ’24 Timer’ samt David Lynchs ’Twin Peaks’ fra 1990’erne, hvor special agent Dale Cooper (spillet af Kyle MacLachlan, red.) baksede med at opklare mordet på den unge landsbyskønhed Laura Palmer.

Når det gælder film er den mest kendte FBI-agent muligvis Jodie Fosters Oscar-vindende Clarice Starling i ’Silence of the Lambs’ (på dansk ’Ondskabens Øjne’, red.). Og nu ser vi Clint Eastwoods film ’J. Edgar’, der havde premiere i Danmark den 19. januar, som portrætterer FBI’s legendariske første chef gennem 47 år, J. Edgar Hoover.

Film er vigtige

Og man skal ikke underkende massekulturens rolle, når det gælder borgernes opfattelse af FBI. Især når man medtænker, at institutionen i perioder har været både kontroversiel og kritiseret, fx under 1960’ernes og 70’ernes ungdomsoprør, under Vietnam-krigen særligt i forbindelse med overvågning af de mange demonstrationer, som de blomstrende amerikanske borgerrettighedsbevægelser stod for.

Det siger FBI’s officielle historiker dr. John Fox i et interview med djøfbladet: “Clarice Starlings figur var med til at transformere offentlighedens forestilling om en G-man (G-man er amerikansk slang for en FBI-agent, en Government-man, og optræder fx i 1930’ernes romaner om gangsteren Al Capone, red.) til noget mere moderne, mere avanceret og mindre hårdtslående. FBI-agenter af i dag ses ofte som hverdagens helte.”

De problematiske år

Fox tilføjer, at det ikke altid har været tilfældet og fremhæver særligt, at det var skadeligt for The Bureau, som FBI ofte kaldes i den amerikanske hovedstad, da det i kølvandet på Watergate-skandalen kom frem, at organisationen havde overvåget den sorte borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King ”… i en grad, der lå langt ud over, hvad man kunne retfærdiggøre. I den forbindelse led også den afgåede topchef Hoovers rygte betydelig skade,” siger dr. John Fox.

Hoover var frygtet i visse dele af samfundet. Teorien om, hvorfor han fik lov at sidde så længe, fra bureauets dannelse i 1924 og hele vejen frem til 1972, hvor han døde af et hjerteslag, var, at han besad så stor en viden om de nationale politikeres egne skeletter i skabet, særligt på privatlivsfronten, at det var bedre at beholde ham, hvor han var, end at risikere hans vrede efter en aftrædelse. Hoover var efter sigende så frygtindgydende, at det siges, at den daværende præsident Lyndon B. Johnson skal have sagt, at han ’hellere vil have Hoover inde i teltet og pisse ud af det end udenfor og pisse ind’.

Borgernes tillid

Fox understreger, at det er vigtigt med folkelig tillid for en organisation som FBI:

“Det er alfa og omega, at befolkningen stoler på os. Vi lever også af borgernes medvirken til at opklare forbrydelser. Vi er fx ofte afhængige af samarbejde i et miljø eller en lokalbefolkning, og at helt almindelige mennesker kommer frem med tips, der kan hjælpe i efterforskningen af kriminalitet.”

Historikeren understreger, at den tætte integration af agenturet og en åben tilgang til borgerne er noget, der er mere udviklet i dag end før.

At FBI i dag er noget andet end under Hoover er en karakteristik, som Tom Baker, tidligere special agent igennem 30 år, genkender.

Baker, der i dag arbejder som konsulent, arbejdede sammen med Hoover i sine første to år i jobbet.

Han mener imidlertid ikke, at den aktuelle film yder Hoover fuld retfærdighed: “Hoover var rigtig nok autoritær med en drakonisk ledelsesstil. Han nægtede at hyre kvinder, og han forlangte, at alle medarbejdere mødte op i hvid skjorte og med hat. Man skal til gengæld huske, at kulturen var en anden, da han startede. Hans problem var, at samtiden ændrede sig, de unge blev langt mere individualistiske og afslappede, men Hoover forblev den samme.”

Baker siger, at Hoover i dag ofte nævnes i forbindelse med “… det, der ses som en forfølgelse af kommunister og borgerrettighedsaktivister, men der blev sat hårdt ind mod såvel Ku Klux Klan som narkobaroner og den organiserede kriminalitet, der dengang kaldtes gangsterverdenen, under Hoovers ledelse. Det siger filmen intet om.”

Moderniseringen af FBI

Baker tilføjer, at Hoover også personligt afviste præsident Roosevelts ønske om at internere amerikanere af japansk oprindelse efter angrebet på Pearl Harbour. “Han havde principper, og han var konservativ. Men han var også repræsentant for en type chef, der ikke havde et liv uden for sit arbejde. Det var utænkeligt for ham ikke at sætte The Bureau over alt andet.”

Den tidligere agent husker fortsat, hvor han var, og hvad han tænkte, da Hoover døde i 1972: “Jeg var i New York på 9th Street nær en coffeeshop, da jeg hørte nyheden. Jeg kunne faktisk ikke tro, at det var sandt. Det var nøjagtigt som en konge eller en præsident.”Men efterfølgende kunne den yngre Baker sagtens se, at det var på tide, at FBI fornyede sig: “Jeg husker, at den konstituerede chef kom ned til New York fra Washington kort tid efter Hoovers død og rent faktisk talte med os. Det var vi slet ikke vant til; han sagde bl.a., at nu kunne kvinder ansættes, og at nogle af os måske ville have svært ved de nye tider, men at det var nødvendigt. Jeg husker, at jeg tænkte: ’Ok’. Min daværende chef på kontoret var himmelhenrykt – og lettet. Det føltes, som om nutiden var ankommet.”

Beskyttelse og forebyggelse

Baker siger, om de mange antagelser, eftertiden har haft, om Hoovers homoseksualitet og forkærlighed for at klæde sig i dametøj: Det blev ikke diskuteret. Jeg er skeptisk, og der er rent faktisk aldrig fremlagt nogen beviser for det.”



Det samme siger dr. Fox, som har været FBI’s hushistoriker siden 2003: “Fra en historikers synsvinkel er der ikke noget at komme efter, men det rokker ikke ved, at antagelsen i dag er en del af den kulturelle mytologi.” Og han tilføjer: “Man skal være meget forsigtig med den slags. Som historiker må jeg bygge på fakta, ikke på rygter, der opstod efter hans død. Og det spiller en rolle, for vi skal som organisation kunne forlade os på vores historie. Vi spiller en vigtig rolle i dagens USA som en politimyndighed, der nyder respekt. Og vi er afhængig af den respekt. FBI er dedikeret til sine kerneværdier og høje etiske standarder. Vi skal beskytte og forsvare USA mod terrorisme og trusler fra udenlandske efterretningstjenester, og vi skal opretholde og håndhæve den strafferetlige lovgivning her til lands. ’Don’t embarrass the Bureau’ er et slogan fra Hoovers tid, der er gældende den dag i dag.”

Foto: Willy McNamee/Corbis

Blå bog Edgar J. Hoover

John Edgar Hoover (1895-1972) var chef for det amerikanske forbundspoliti, FBI, fra 1924-1972. Efter universitetsstudier som jurist blev han ansat i justitsministeriet i 1917. I 1924 blev han chef for det, der dengang blot hed Bureau of Investigation. Her indførte Hoover bl.a. retsmedicinske og videnskabelige kriminaltekniske metoder i efterforskningsarbejdet, hvilket hurtigt gjorde FBI til den mest succesrige og avancerede politiorganisation i verden. I 1930’erne vandt han betydelig popularitet i kampen mod den organiserede gangsterverden, lige som han førte en livslang kampagne mod prostitution, porno og i øvrigt også prævention. Han havde tætte forbindelser til Det Hvide Hus, Kongressen, konservative grupper og udvalgte medier.

Under Den kolde krig forsvarede han indædt traditionelle værdier og advarede offentligt imod kommunismen, ligesom han i 1960’erne anklagede borgerrettigheds- og fredsbevægelser for at udgøre en trussel mod den sociale orden. Hoover var FBI-chef under otte amerikanske præsidenter og opnåede en næsten urørlig position i det amerikanske magtapparat i sin embedsperiode, der først sluttede, da han døde af et hjertestop i 1972. Hans livslange ven og underdirektør i FBI Clyde Tolson arvede ham.

FBI

The Federal Bureau of Investigation (FBI) er grundlagt i 1908 og fik sit nuværende navn i 1935 som et agentur under det amerikanske justitsministerium. Organisationen har to hoveddele: et føderalt, undersøgende kriminalpoliti og en intern efterretningsdel, der tager vare på statens indre sikkerhed (svarende til Politiets Efterretningstjeneste i Danmark, red.). FBI’s hovedkvarter er the J. Edgar Hoover Building, beliggende i Washington DC. Bureauet har 56 lokalkontorer i USA’s større byer og over 400 mindre afdelinger over hele landet. Herudover har FBI udstationeret over 50 juridiske attachéer på amerikanske ambassader og konsulater over hele verden.

 I 2010 var FBI’s grundbudget omkring 7.9 milliarder dollar, cirka 45 milliarder kroner. Heraf blev 618 millioner brugt til terrorbekæmpelse, agenturets hovedprioritet, samt kontraspionage, bekæmpelse af cyberkriminalitet, korruption og økonomisk kriminalitet rettet mod USA. Af andre vigtige opgaver kan nævnes bekæmpelse af offentlig korruption, ulovlige spilleaktiviteter, narkoforbrydelser, voldelig kriminalitet og seksuel udnyttelse af mindreårige samt beskyttelse af borgerrettigheder.

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.