”Oplevelsesøkonomien taler til hjertet. Engang opfyldte produkter først og fremmest et materielt behov. Ure blev bedømt på deres præcision. Med kvartsurene blev alle ure præcise. Man kunne tro, at der stod idiot på ryggen af ham, der betalte 20.000 kr. for noget, der kunne fås for 200. Et mekanisk Rolex er mindre præcist end et kvartsur, men oplevelsesøkonomien er en ny logik, for Rolex er langt mere end et ur. Det fysiske produkt er et biprodukt. Vi køber et signal, og så følger der et ur med. Vi befinder os midt i en overgang; fra det rationelle til det emotionelle, hvor vi har fået opfyldt vores materielle behov. Vi går ikke på restaurant for at blive mætte, vi går ikke med ur for at vide, hvad klokken er.”