Øget behov for djøfere i Finanssektoren

Og selv om branchen forventer at måtte sige farvel til yderligere 2.200 medarbejdere det kommende år, regner de samtidig med næsten en fordobling i ansættelserne af nyuddannede akademikere, viser en ny undersøgelse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Undersøgelsen er baseret på svar fra 80 procent af virksomhederne i den finansielle sektor.  

Djøfs medlemsstatistik viser da også, at antallet af medlemmer i den finansielle sektor er steget fra godt 1.400 i 2007 til næsten 2.200 i 2011. Og alt tyder på, at der bliver bud efter mange flere djøfere i de kommende år. Uddannelsesniveauet i branchen er nemlig støt stigende, og det er der gode grunde til, siger direktør Steen A. Rasmussen, FA.

”Det er ikke som tidligere, hvor du startede som elev i Fredericia og endte som bankdirektør. Med alle de reguleringer, der kommer, er en tungere teoretisk uddannelse en fordel,” siger Steen A. Rasmussen.

Det er med samme begrundelse, Lars Hilberg, personalechef i BRFkredit, forventer, at der fremadrettet vil være flere jobmuligheder for djøferne i BRFkredit.

”Det er blevet yderligere kompliceret at drive finansiel virksomhed på grund af en række nye regelsæt fra både EU og vores eget Folketing, og det betyder, at vores krav til kompetencer bliver større og større,” siger Lars Hilberg.

Til djøfernes fordel

De stigende krav til kompetencer gælder hele den finansielle sektor. I Nordea er trenden også, at andelen af djøfere stiger, mens andelen af fx kassemedarbejdere falder, siger Niels Gregers Hansen, leder af HR Nordic Banking i Danmark.

”Man kan også se det ud fra et iskoldt, kynisk arbejdsgiversyn: Udbuddet er der, og man kan få akademisk arbejdskraft med kompetencer på et højt niveau – hvorfor skal man så ikke gå efter dem,” siger Niels Gregers Hansen.

Ifølge ham er udviklingen i Nordea, at dem, der går på pension, ikke er højtuddannede, mens dem, der kommer ind i langt højere grad har en akademisk uddannelse – og typisk en djøf-uddannelse.

Og tallene fra FA taler da også for sig selv. 49 procent af medarbejderne under 35 år har en videregående uddannelse, mens det kun gælder 29 procent af de ældre medarbejdere. Og det går hastigt opad med uddannelsesniveauet. Sidste år forventede de finansielle virksomheder at ville rekruttere 129 nyuddannede akademikere. I år forventer de at rekruttere 235.

Danmark er bagud

Alt peger på, at uddannelsesniveauet bare vil stige og stige. For hvis vi sammenligner os med den finansielle sektor i de øvrige nordiske lande, halter Danmark efter. Hver femte medarbejder i den danske finanssektor har en mellemlang eller lang videregående uddannelse – i de øvrige nordiske lande er andelen dobbelt så høj.

Samtidig har Danmark forholdsmæssigt markant flere ansatte i den finansielle sektor i forhold til de øvrige nordiske lande – omkring 46.000 mod 34.000 i Sverige. Så trenden er færre ansatte men flere højtuddannede.

Og op mod tre ud af fire af de højtuddannede har en djøf-uddannelse. Heraf har langt de fleste en erhvervsøkonomisk, samfundsøkonomisk eller juridisk baggrund. Men der er også plads til andre samfundsvidenskabelige kandidater og ’andre’ kandidater i øvrigt – fx kommunikationsuddannede.

Små skridt fremad

Men selv om det i disse nedskærings- og krisetider ser ud til, at djøferne stadig er i høj kurs, i den finansielle sektor, er det ikke sådan, at det lige nu vælter ind med ansættelseskontrakter, som Djøf-medlemmerne gerne vil have til gennemsyn, fortæller Hanne Walsted, chefkonsulent i Djøf. Til gengæld er der forholdsvis få medlemmer, der har henvendt sig i forbindelse med fyringsrunderne i den finansielle sektor. De fleste ringer med generelle spørgsmål om afsked inden en prikkerunde, og få er blevet afskediget eller har fået ændret deres stilling væsentligt.

På den korte bane regner Niels Gregers Hansen heller ikke med, at de skal ud at ansætte djøfere i hobetal. Men en genvej ind i Nordea kan være via studenterjob.

”Vi har konstant 160 studentermedhjælpere, og de fungerer også typisk som vores rekrutteringsdatabase. I nærmeste fremtid tror jeg ikke, du vil se store jobopslag, hvor vi leder efter mange djøfere. Men i forhold til 2007 ser det bestemt ikke helt sort ud,” siger Niels Gregers Hansen.

Og på den lange bane er han ikke i tvivl om, at Nordea og den finansielle sektor vil nærme sig de øvrige nordiske lande – samlet set færre medarbejdere men flere med akademisk baggrund.