Politisk genistreg skadede dansk økonomi

Politiske eksperter har set Anders Fogh Rasmussens skattestop som en kommunikativ genistreg, der banede hans vej til statsministerposten og lagde grunden til Venstres position som Danmarks førende politiske parti. Og da den største konkurrent, Socialdemokratiet, i 2006 annekterede ideen og gjorde skattestoppet til sin egen politik, var succesen total. Men rent samfundsøkonomisk var skattestoppet en rigtig dårlig ide for Danmark – lige fra begyndelsen.

Skattestoppet gjorde det sværere at styre konjunkturudviklingen og medvirkede til at overophede dansk økonomi, så den allerede var på vej ned, da Finanskrisen ramte verden i efteråret 2008.

Derfor har skattestoppet, og ikke mindst fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, en del af ansvaret for, at der sandsynligvis går mange år endnu, før den enorme regning for danskernes friværdi-fest i 00´erne er betalt, og dansk samfundsøkonomi igen kan betegnes som sund og rask.

Det er nogle af hovedpointerne i en ny analyse af dansk økonomi i 00´erne, som økonomiprofessor og forhenværende overvismand Peter Birch Sørensen har foretaget. Han fremlagde analysen på et jubilæumsarrangement i anledning af, at Det økonomiske Råd (DØR), eller vismandsinstitutionen som DØR også kaldes, fyldte 50 år.

Peter Birch Sørensen var overvismand i netop de år mellem 2004 og 2009, hvor dansk økonomi slog om fra optur og rekordlav arbejdsløshed til styrtdykkende produktivitet og recession. Og han lægger ikke skjul på, at vismændene på vigtige områder reagerede for sent og for upræcist i deres rådgivning af regering, folketing og offentlighed, før krisen med stor kraft skyllede ind over landet. Som største undladelsessynd peger Peter Birch Sørensen på vismændenes manglende opmærksomhed på de danske bankers usunde udlånspolitik- og finansierings-strategi i 00´erne, som fik så katastrofale følger med bankkrak og kæmpestore statsfinansierede hjælpepakker til sektoren i sit kølvand.

Og han bemærker også selvkritisk, at vismændene ikke fuldt ud erkendte de afdragsfrie boliglåns medvirken til, at den danske boligboble blev så voldsom.  

Vismænd angreb skattestop fra dag 1

Skattestoppets skadelige virkning på dansk økonomi derimod, den var vismændene aldrig i tvivl om. De måtte bare erkende, at de ”var stødt imod en tilsyneladende uigennemtrængelig mur,” som Peter Birch Sørensen formulerer det.

”Vismændene kritiserede skattestoppet for ejendomsværdiskatten fra dag ét, og vi anbefalede gentagne gange en markant forhøjelse af boligbeskatningen kombi­neret med en sænkning af skatten på arbejdsindkomst,” siger Peter Birch Sørensen.

”Den skatteomlægning, som vismændene foreslog i efteråret 2005, ville have medført omtrent en tredobling af ejendomsværdiskatten. Det ville have lagt en dæmper på de uhørt kraftige boligprisstigninger, vi så i 2006. Samtidig ville en skattereform af denne karakter også have forøget udbuddet af arbejdskraft, og det var der virkelig brug for i 00´erne, hvor der var mangel på arbejdskraft, og lønningerne derfor voksede så kraftigt, at vores konkurrenceevne blev udhulet,” fortsætter han. 

Regering lagde vismænd på is

Men Anders Fogh Rasmussen og hans ministre lyttede ikke, tværtimod blev ”vismændenes råd tilsyneladende opfattet som helt irrelevante af regeringen i denne periode”, skriver Peter Birch Sørensen.

Fra midten af 00´erne lagde VK-regeringens økonomiske ministre vismændene på is og holdt op med at invitere dem til møder om den økonomiske situation, sådan som det ellers er traditionen. Og i medierne kaldte Anders Fogh Rasmussen vismændene og andre kritiske økonomer for ”grædekoner” og ”mørkemænd”, der i stedet for at kritisere regeringens politik hellere skulle tage at ”skrive lærebøgerne om”. Skattestoppet og de øvrige elementer i regeringens økonomiske politik stod fast, og der var ikke noget at komme efter, lod Anders Fogh Rasmussen forstå, indtil han forlod landet og overlod jobbet som statsminister til Lars Løkke Rasmussen i 2009. 

VK kunne ikke styre offentlige udgifter

Anders Fogh Rasmussen og andre fortalere for skattestoppet har argumenteret med, at når skatterne fra nu af under ingen omstændigheder måtte stige, så ville den offentlige sektor også være tvunget til at føre en mere disciplineret udgiftspolitik.

”Men det magtede man jo så ikke rigtig ,” konstaterer Peter Birch Sørensen.

Tværtimod måtte VK regeringen år efter år se i øjnene, at kommunerne brugte flere penge, end regeringen havde afsat. Og vendte den sig imod den anden side af Folketingssalen, havde partierne i rød blok svært ved at se problemet.

”Partierne i rød blok angreb gentagne gange regeringen for at udsulte velfærden. Og det lå tydeligvis regeringen meget på sinde at modbevise den anklage. Så man lod de offentlige udgifter vokse, greb ikke ind over for boligprisernes himmelflugt og reagerede heller ikke rigtigt på, at der var ved at være mangel på arbejdskraft.   

Erfaringsmæssigt er det opskriften på en overophedning af økonomien, og det var også, hvad vi fik.  Da Lehman Brothers krakkede i september 2008, og Finanskrisen for alvor satte ind, havde dansk økonomi allerede i et stykke tid været på vej ned, og derfor blev det danske tilbageslag voldsommere end i de fleste andre lande ” siger Peter Birch Sørensen.  

Vismænd advarede mod overophedning

Allerede i foråret 2004 advarede Peter Birch Sørensen og de andre vismænd om ”risiko for overophedning i løbet af et par år”. Og det blev fulgt op med nye advarsler med mere og mere skærpede ordvalg. Fx fik finanspolitiske lempelser og ufinansierede skattelettelser fra regeringens hånd følgende karakteristik med på vejen i efteråret 2005: ”decideret skadelige.” Og i samme rapport foreslog vismændene – foruden den før omtalte skatteomlægning – en afkortning af dagpengeperioden og en opstramning af den aktive arbejdsmarkedspolitik som midler til at imødegå tendenser til mangel på arbejdskraft.

Vismændene kom i perioden med mange andre forslag til indgreb, men det var ikke alle forslagene, der ramte lige rent, for fra midten af 00´erne accelererede udviklingen. Eksempelvis kom stigningerne i boligpriserne bag på de fleste økonomer, når de blev offentliggjort med et halvt års forsinkelse.

”At føre aktiv finanspolitik er slet ikke så nemt. Det er svært at time og dosere dine indgreb optimalt i forhold til noget så dynamisk som konjunkturen. Og det er også svært at kommunikere dine forslag, så forståelsen og nødvendigheden af dem går op for dine modtagere. Specielt fordi rådene kan skifte radikalt nærmest fra år til år i takt med nye udviklingstendenser i økonomien. Så er det meget lettere at sige ”skattestop” og gentage budskabet år efter år, nærmest uanset hvad der sker i verden omkring dig. Men det gør ikke skattestoppet til sund økonomisk politik.”

Tværtimod er skattestoppet udtryk for en ny tankegang ift. økonomisk politik, som forhåbentlig ikke kommer til at kendetegne dansk økonomi i fremtiden, advarer Peter Birch Sørensen.

”Med skattestoppet afskar politikerne sig fra at bruge et af de mest effektive midler mod økonomisk overophedning, som de råder over – nemlig målrettede skatter og afgifter. Som økonom er det meget svært at se visdommen i det træk.” 

Ejendomsskat mest effektiv

En anden negativ konsekvens af skattestoppet er, at det kortslutter en såkaldt ­automatisk stabilisator på boligmarkedet, forklarer Peter Birch Sørensen.

”I mange år udgjorde sammenkoblingen mellem ejerboligbeskatningen og de aktuelle ejendomsværdier en automatisk stabilisator, som regulerede økonomien på en fornuftig måde. Steg boligpriserne, fulgte beskatningen af boligejernes afkast automatisk med. Vi har ikke så mange af den type automatiske sikringer i systemet, og jeg mener, at den bør genindføres, så ejendomsværdiskatten igen får lov at stige og falde i takt med ejendomsværdierne,” siger han.

En utilstrækkelig boligbeskatning skaber en incitaments-struktur på ejerboligmarkedet, som skader samfundsøkonomien, forklarer Peter Birch Sørensen.

”Ejerboligen er et formuegode, der skaber afkast. Dels i form af en boligydelse og undertiden også i form af en kapitalgevinst. Hvis man politisk beslutter ikke at beskatte de afkast, så leder man investeringerne i samfundet hen i ejerboligsektoren frem for at lede kapitalen hen i mere produktive anvendelser. Det var det, der skete i 00´erne med omfattende skadevirkninger for samfundsøkonomien.”

Et andet argument imod skattestoppet er, at skat på jord og ejendom er en af statens mest sikre indtægtskilder.