Fra 1. januar 2013 kan man ikke længere trække sine indbetalinger til en kapitalpension fra i skat. Det er et resultat af sommerens skattereform.
I stedet for kapitalpensionen indføres en ny opsparingsordning kaldet aldersforsikring. Her kan man indbetale 27.600 kroner om året, og denne opsparing kan ikke trækkes fra i skat. Til gengæld skal man heller ikke betale afgift, når aldersforsikringen hæves. Til sammenligning betaler man 40 procent i afgift, når man får udbetalt en kapitalpension.
Skattereformen tilskynder danskerne til snarest at omlægge deres kapitalpensioner til aldersforsikringer. Gør man dette i løbet af 2013, giver Skat rabat på afgiften, så man slipper med 37,3 procent i stedet for de 40.
Bør man så gøre det? Ja, som hovedregel, svarer to eksperter til djøfbladet.dk – men der er en række vigtige forbehold og undtagelser.
Skab et samlet overblik
Det er en temmelig kompleks udfordring, politikerne har givet pensionsopsparerne med ændringen af fradragsreglerne.
”Folk er generelt set ikke klar over, hvilke fordele og ulemper skattereformen medfører på dette område. Men de er nødt til at sætte sig ind i det,” siger Kim Valentin, der er adm. direktør i rådgivningsvirksomheden Finanshuset.
Regelændringerne er en god anledning til at blive klar over, hvad man egentlig har af pensionsopsparinger.
”Det kan måske lyde underligt, men mange ved ikke, hvad de har. Så det allerførste, man bør gøre, er at gå ind på www.pensionsinfo.dk og få et samlet overblik. Viser oversigten, at man har kapitalpension, er man nødt til at tage stilling til, hvad man vil med opsparingen fremover,” siger Kim Valentin.
Aldersforsikring kan ikke laves om
Som nævnt får man som pensionsopsparer en afgiftsrabat på 2,7 procentpoint, hvis man i løbet af 2013 gør sin kapitalpension til en aldersforsikring.
Hovedsageligt vil det være en god idé at tage imod det tilbud, lyder Kim Valentins vurdering. Men det kræver individuelle overvejelser hos hver enkelt, fordi der er visse undtagelser.
For det første kan den nye aldersforsikring ikke omdannes til en anden type opsparing på et senere tidspunkt. Kapitalpensioner kan man derimod lægge om til ratepensioner indtil efterlønsalderen.
Når man får en ratepension udbetalt, betaler man indkomstskat af den. Det afhænger altså dermed af både éns bopælskommune og éns øvrige økonomiske forhold, om dette vil være en bedre forretning end at betale afgift af kapitalpensionen.
Hvis det mest fordelagtige vil være at kunne konvertere kapitalpensionen til en ratepension, skal man altså ikke omtegne den til en aldersforsikring – uanset at afgiftsrabatten umiddelbart kan virke tillokkende.
”Det er svært at svare noget generelt om denne problemstilling, og det er noget af en opgave, man har givet folk. Ingen kan undgå at skulle lave det her regnestykke,” siger Kim Valentin.
Hold øje med gebyrer
Mere simpelt er det at forholde sig til det andet forbehold. Flere banker og pensionsfirmaer har varslet, at det kommer til at koste et gebyr på op mod 1.500 kroner at omtegne kapitalpensionen til en aldersforsikring.
Derfor er det vigtigt at læse betingelserne fra éns bank eller pensionsselskab omhyggeligt. Overstiger gebyret fortjenesten ved at få afgiftsrabat, er der selvsagt ikke meget fidus i at konvertere kapitalpensionen.
”Det bliver interessant at se, hvem der tager gebyr, og hvem der ikke gør. Det kan give lidt konkurrence,” siger Kim Valentin.
Mister du din garanti?
Partner og direktør hos det uafhængige rådgiverfirma BEDSTpension Allan Christensen vil ligeledes som udgangspunkt anbefale at omdanne kapitalpensionen til en aldersforsikring.
Men ud over gebyret, der kan sluge afgiftsrabatten, tager han også forbehold for en anden faktor.
”Hvis banken eller pensionsselskabet vil ændre vilkårene i forbindelse med omtegningen, skal man passe meget på. Hvis man i dag har garanti for et bestemt årligt afkast, er det vigtigt at holde øje med, om garantien bliver ved med at gælde,” siger Allan Christensen.
JØP: Endnu ingen afklaring
Ændringen af fradragsreglerne får også betydning for de djøfere, der har sparet op til den såkaldte supplerende engangsydelse hos f.eks. Juristerne og Økonomernes Pensionskasse, JØP.
Her meddeler juridisk chef Aksel Bjørnsen, at det endnu ikke er besluttet, om JØP vil tilbyde de omkring 27.000 medlemmer, der har indbetalt til supplerende engangsydelse, at få omtegnet den til aldersforsikring.
Til gengæld ligger det fast, at det fra 1. januar ikke længere er muligt hos JØP at indbetale penge til engangsydelse.
Medlemmerne får mere information om, hvad JØP kan tilbyde dem, efter årsskiftet.