Vælg dine ord med omhu

Har du styr på grammatikken, og tænker du nogensinde over, om du for eksempel bruger navneord i stedet for udsagnsord, når du taler? Ifølge ny forskning kan det være en god idé at være sig sine formuleringer bevidst.

For hvad enten det handler om at få de ansatte til at rydde op efter sig, inden de forlader kontoret, eller om mere grundlæggende at opfordre dem til godt kollegaskab og sund moral på arbejdspladsen, kan subtile forskelle i ordvalg og budskaber nemlig gøre hele forskellen. Og derfor bør ledere vælge deres ord med omhu. 

Tal til folks selvopfattelse

”Vi ved, at de ord, vi bruger, når vi taler til hinanden, har stor indflydelse på, hvordan et budskab modtages. Og i vores forskningsundersøgelse har vi fået bevist, at selv subtile forskelle i formuleringer kan have markant effekt på, hvordan folk opfører sig,” fortæller Gabrielle Adams, Assistant Professor of Organisational Behaviour på London Business School, der sammen med en forsker fra Stanford University og University of California, San Diego, har undersøgt, hvordan sproget kan bruges til at påvirke folks adfærd og få dem til at være mere ærlige.

”Vores undersøgelse viser, at det afgørende er, at man appellerer direkte til individers identitet, når man taler til dem og gerne vil påvirke deres adfærd. Hvis man formulerer sig, så man refererer til folks selvopfattelse, og til de personer, som de gerne vil være, opfattes budskabet nemlig anderledes, end hvis man bare taler om en bestemt opførsel. Og den lille forskel har stor effekt,” siger Gabrielle Adams.

Årsagen er, at vi som mennesker har et basalt behov for selvrespekt. Vi vil helst se os selv som gode mennesker, der opfører os ordentligt. Når vi handler uærligt eller amoralsk, underspiller vi derfor den dårlige opførsel over for os selv. Vi lyver med andre ord lidt for os selv for at tage os bedre ud i egne øjne.  

Navneord påvirker adfærd

”Vil man tale direkte til folks identitet, er en måde at gøre det på for eksempel at bruge navneord frem for udsagnsord, hvilket er, hvad vi har gjort i vores konkrete forskningsforsøg. Vi gennemførte nogle tests, hvor vi bad en gruppe om ikke at være en snyder. Dermed talte vi til deres selvopfattelse og til en bestemt type, som de ikke vil være. En anden gruppe af individer bad vi om ikke at snyde og refererede dermed mere til en generel adfærd, der appellerede mindre til deres person,” siger Gabrielle Adams.

Forsøgene viste, at langt flere individer var ærlige i den første gruppe end i den anden. Den lille sproglige variation gjorde altså en stor forskel. 

Ledere kan ændre ansattes adfærd

Adams mener, at det resultat kan bruges i mange sammenhænge. Ikke mindst på arbejdspladser, når ledere skal motivere ansatte til at opføre sig på en bestemt måde. Både når det handler om at fremme den gode adfærd, og når det kommer til at forhindre dårlig eller amoralsk opførsel.

”Det her viser, at ledere kan være med til at dæmme op for dårlig opførsel hos medarbejderne ved i højere grad at bruge navneord frem for udsagnsord. Men det viser i lige så høj grad, at de også kan bruge navneord til at motivere til positiv adfærd. Det gælder den gode opførsel og det gode kollegaskab på arbejdspladsen, men handler også om at motivere til gode præstationer.”

Det kan fx være at opfordre til at være en hjælper frem for bare at hjælpe eller være en good performer frem for at perform well.

”Der er masser af sproglige varianter, man kan benytte sig af. Det afgørende er bare, at man som leder er bevidst om, hvordan man kommunikerer. Man skal vide, at man selv med ændring af små lingvistiske virkemidler kan opnå stor effekt på den måde, medarbejdere agerer,” siger hun. 

Forsøg med studerende på Stanford

Konkret bygger Adams' forskningsundersøgelse på tre forskellige forsøg. I det første blev en gruppe på 50 tilfældige udvalgte studerende på Stanford Universitys campus spurgt, om de ville deltage i et eksperiment, hvor de havde mulighed for at vinde fem dollars. De blev først bedt om at tænke på et tal mellem 1 og 10 og fik derefter at vide, at de kunne vinde de fem dollars, hvis det tal, de tænkte på, var lige.

Forskerne gav alle studerende samme ordrette instruks før eksperimentet, dog med den lille sproglige forskel, at de til den ene halvdel sagde ´vær sød ikke at snyde´, mens de til den anden halvdel sagde ´vær sød at lade være med at være en snyder.´

”Eksperimentet viste, at markant flere af de studerende, som blev bedt om ikke at snyde, sagde, at de havde tænkt på et lige tal og derfor var berettigede til de fem dollars, mens de, som blev bedt om ikke at være snydere, oftere sagde, at de havde tænkt på et ulige tal og derfor ikke så ofte fik udbetalt en gevinst. Det resultat ville vi gerne teste og gennemførte bagefter to eksperimenter mere, begge over internettet, for at være sikre på, at folk ikke var påvirkede af vores fysiske tilstedeværelse,” forklarer Adams.

I de næste forsøg skulle to grupper af individuelle studerende slå plat og krone med sig selv, men fik igen helt samme instrukser. Dog endnu engang med den lille forskel, at en gruppe blev bedt om ikke at snyde, mens den anden om ikke at være snydere. Og det fik samme udfald. De, som på forhånd fik at vide, at de ikke måtte snyde, var tilsyneladende oftere berettigede til en gevinst, mens det skete sjældnere for de, der fik at vide, at de ikke måtte være en snyder. 

Mange sproglige varianter

”Vi har i vores forskning alene fokuseret på forskellen i brugen af navneord og udsagnsord. Men det er bare én af mange måder at gøre det på. Jeg tror ikke, at ledere behøver særlig lingvistisk træning. De skal bare vide, at deres formuleringer kan have en stor indflydelse på folks opførsel. Og derfor vælge deres ord med omhu,” slutter Gabrielle Adams.