Stress er ikke en folkesygdom

07-11-2012
5 min.

Stress er ikke en sygdom, men en fysiologisk reaktion, som rammer højtuddannede hårdere end andre befolkningsgrupper, fordi de arbejder mere. Det siger lægen og stress-eksperten Bo Netterstrøm.

Stress opleves som et nederlag

Men netop fordi, det er gået godt i mange år, har mange svært ved at erkende de symptomer på stress, som begynder at melde sig.

Selvforståelsen er jo, at man er en person, der altid har klaret den. Jeg har set mange, som har kæmpet en sej kamp for at komme igennem, før de så alligevel har måttet indse, at det ikke går, og en sygemelding er nødvendig. Og for den enkelte er det altså et nederlag, der vil noget.”

Vi tror, vi står alene

Før den stress-ramte når dertil, har vedkommende fået adskillige advarsler. Det mest udbredte symptom på stress er ifølge Netterstrøm forringet nattesøvn over en længere periode, men der er mange andre symptomer som fx problemer med at mobilisere den motivation og koncentration, som man plejer, hovedpine, svimmelhed og irritabilitet.

Studenterpræst ved Københavns Universitet Nicolai Halvorsen har godt kunnet mærke stigningen i stressniveauet hos de studerende. Han anerkender, at spørgsmålet om, hvor presset kommer fra, er komplekst, men har alligevel nogle bud på, hvad der kan stikke under:

”Men når man ikke har prøvet det før, så siger man: ’Pyt, det går nok over. Om 14 dage sover jeg godt igen. Og så holder jeg også op med at blive så let irriteret, som her på det sidste’. Man bruger alle mulige undskyldninger, fordi erkendelsen af, at man har stress, samtidig er erkendelsen af, at man ikke kan klare den. Og det er altså utroligt svært at indrømme,” fastslår Bo Netterstrøm.

”Vi er mere konkurrenceprægede, end dengang jeg var ung. Der har i mange år været et stort fokus på selvudvikling og selvoptimering. De unge får at vide, at de kan blive, hvad de vil, men det betyder også, at de bærer en stor del af ansvaret, hvis de ikke bliver det”.

Derfor er det også tit omgivelserne, som overbeviser den stressramte om, at han har et problem, som der må gøres noget ved. Og derfor er det heller ikke ualmindeligt, at den stressramte skal helt ned og vende og møjsommeligt komme op igen, før vedkommende lærer at lytte til sine egne signaler om, at systemet er overbelastet. 

De sociale medier kan være en forstærkende faktor, mener Nicolai Halvorsen, fordi det ikke er et rum, hvor følelsen af utilstrækkelighed trives særligt godt. Men Nicolai Halvorsen peger på to rødder til problemet. Den første er individualiseringen.

Højtuddannede rammes mere af stress

”Vi er blevet meget individualiserede i den forstand, at vi har etableret en frihedsidé om, at vi står med den fulde kontrol over vores liv, og hvis man kan kontrollere alting, har man magt over alting – og har man det, har man også ansvar for alting”.

Et andet kendetegn ved stress er ifølge Bo Netterstrøm, at det er et ”højstatus- problem”, som ofte rammer højtuddannede med spændende jobs og arbejdsuger på et godt stykke over de 40 timer.

Service udgør nyt marked for Afrika

Det er derfor vigtigt at acceptere kontroltabet, mener Nicolai Halvorsen.

Det fremgår også af deltagerkredsen i det nye COPEstress forskningsprojekt. Her har flertallet (37 pct.) af de 256 sygemeldte personer, som deltager i projektet, en akademisk uddannelse. 36 pct. har en mellemlang uddannelse, mens kun 27 pct. er faglærte inden for LO-området.

Traditionelt er Afrika kendt for at bidrage med råvarer til verdensøkonomien. Men ifølge en ny rapport fra Verdensbanken har Afrika et kæmpemæssigt potentiale for også at levere tjenesteydelser ud over turisme, som længe har været en etableret branche.

”Man skal vurdere, hvad man egentlig kan kontrollere. Mange af de studerende, jeg snakker med, har prøvet at handle sig ud af problemer, som de egentlig ikke selv er herre over.”

Det er fx regnskabsføring, revision og administration samt delopgaver inden for arkitektur og byggeri, jura og medicin.

”Jagten på en karriere og glæden ved arbejdet er tit stor hos højtuddannede. De bliver grebet af deres arbejde og arbejder tit mere, end de egentlig får betaling for. Arbejdet bliver nærmest deres hobby, og det kan være farligt, fordi grænsen mellem privat og arbejde udviskes, og man glemmer at afsætte tid til at restituere. Jeg siger tit, at man skal have to ben at gå på. Et arbejds-  og et privatben, så man har noget at stå på, hvis det ene ben brækker. Men det er der altså nogle, der ikke har. Jeg har set en del enlige, som i den grad helliger sig deres arbejde, at det er der, al deres identitet og al deres energi ligger. Og for dem er det særligt svært at erkende, at de har et problem, hvis symptomer på stress begynder at melde sig.”

Valgmulighedernes fængsel

Mange afrikanske virksomheder er allerede begyndt at sælge serviceydelser til andre lande. Eksempelvis viser Verdensbankens rapport, at 16 procent af de adspurgte servicefirmaer i Øst- og Sydafrika har indledt eksport, primært til nabolande. Desuden har mange hospitaler i Afrika syd for Sahara udenlandske patienter, bl.a. via telemedicin.

Når det er sagt, er det stadig et mindretal på 15 pct. af den erhvervsaktive befolkning, der får alvorlige problemer med stress, mens flertallet går fri. Og det skyldes primært, at vores stresstolerance er individuel og forskellig fra person til person, forklarer Bo Netterstrøm.

En anden årsag til de stigende stressproblemer udgøres af mulighedernes mangfoldighed, mener Nicolai Halvorsen.

Tjenesteydelser kan ifølge rapporten bidrage betydeligt til afrikanske landes økonomi, give mere spredning i eksporten, opsuge en stor del af ungdomsarbejdsløsheden og skabe bedre kønsmæssig balance.

”Hos kvinder, der rammes af stress, ser man ofte en lidt for stor pligtopfyldenhed, som kan få dem til at presse sig selv unødigt hårdt. Og hos mænd en tendens til negative tanker og tolkninger, som betyder, at de kan gøre livet svært for sig selv,” siger han. 

”Blandt de studerende, jeg taler med, møder jeg tit en frygt for at gå glip. Det er forestillingen om alle de forbipasserende chancer, som måske kunne påvirke éns fremtid i en positiv retning. Det er lidt en tankegang, der ender ud i, at man vil det hele, men man kan jo ikke vælge ét uden at vælge noget andet fra. Om det så er det rigtige valg, ved man ikke. Det er en del af kontroltabet.”

Jobbet bedste kur mod stress

En del af løsningen på problemet kan ifølge Nicolai Halvorsen være at finde fællesskaber, hvor man kan tale om stressen.

Spansk storbank er blevet folkeeje

Når man bliver sygemeldt med stress, er den gængse behandling herhjemme samtale med en psykolog efter henvisning fra egen læge. Men COPEstress viser i lighed med Bo Netterstrøms tidligere forskning, at der findes en mere effektiv behandling, som består i tæt dialog med arbejdspladsen, bakket op af en kombination af terapi og meditation.

Den spanske Banco Santander, som er nr. 10 på Forbes’ liste over verdens største banker, er i sandhed blevet folkeeje. Antallet af aktionærer er nu oppe på 3,8 millioner, hvoraf langt hovedparten kommer fra andre europæiske lande.



Tre måneder efter, at COPEstress-forsøget startede, var 65 pct. af de stressramte, som fik denne behandling, tilbage på fuld tid. Mens 35 pct. af dem, der udelukkende fik psykologbehandling, og kun 22 pct. af dem, der ingen behandling fik, var tilbage på arbejdsmarkedet.     

Tallet er en stigning på 600.000 det seneste år, skriver det spanske finansdagblad Expansión. Til sammen­ligning havde Danske Bank 273.000 aktionærer pr. 30. juni i år.

”Den afgørende forskel på vores metode og de traditionelle tilbud er, at vores fokus fra begyndelsen er, hvordan vi får folk tilbage på deres arbejde – i stedet for at skærme og beskytte dem mod det arbejde, der har gjort dem syge. Det handler om at identificere, hvad det var, der gik galt, og så prøve at forbedre forholdene sådan, at man igen kan mestre sit arbejde og sit liv i det hele taget. Og det sker bedst i dialog med arbejdspladsen frem for i enrum,” siger Bo Netterstrøm  



Banco Santander har hovedsæde i Santander i Cantabrien og har siden 2014 haft Ana Botín som boss. Hun er fjerde generation i chefstolen. Den snart 56-årige Ana Botín er ifølge Forbes nr. 10 på listen over verdens mest magtfulde kvinder.

For jo længere tid man som stressramt overlades til sig selv og er sygemeldt uden kontakt med arbejdspladsen, jo sværere er det at komme i gang igen.

”Når man taler med andre mennesker, finder man hurtigt ud af, at der er mange, som har det ligesom én selv. Det er også et opgør med den meget individbårne tankegang om, at man skal klare alting selv.” 

Også to andre spanske banker, Banco Popular og Banco Sabadell, har udvidet kredsen af aktionærer betydeligt. 

”Derfor råder vi de stressramte til at starte i det små og så trappe op i den udstrækning, de magter. For lige så snart folk kommer i arbejde, så accelererer det processen mod at få det bedre. Det er en erfaring, jeg også har gjort tidligere i min forskning. Men det er først nu, der med COPEstress foreligger et videnskabeligt bevis,” slutter Bo Netterstrøm.

Næste resultat fra COPEstress offentliggøres i begyndelsen af 2013 og vil vise, hvor mange af deltagerne der var tilbage på arbejdsmarkedet et år efter behandlingens ophør.

Stadig flere unge uden job


Efter flere års fremskridt er der udsigt til, at arbejdsløsheden blandt unge i verden atter stiger i 2016.

Læs mere:

En ny prognose fra Den Inter­nationale Arbejdsorganisation (ILO) viser, at den globale ungdomsledighed ventes at nå op på 13,1 procent i 2016 og blive på det niveau i 2017. Det er en stigning på 0,2 procentpoint i forhold til 2015.

Vilhelm Borg V, Andersen Nexø M, Kolte IV: ”Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde”. København 2010.

Det samlede tal dækker over en svagt faldende arbejdsløshed i de udviklede lande og en svagt stigende arbejdsløshed ikke kun i udviklingslande, men også i vækstlande.

van der Klink JJ, van Dijk: Dutch practice guidelines for managing adjustment disorders in occupational and primary health care”. Scand J. Work Environ Health 2003 December; 29 (6): 478-487.

ILO pointerer i sin rapport, at der er kønsmæssige forskelle. Mens lidt over halvdelen af unge mænd er erhvervsaktive, er kun lidt over en tredjedel af unge kvinder ude på arbejdsmarkedet.

Willert MV, Thulstrup AM, Bonde JP: ”Change in stress and coping from a randomized controlled trial of a three-month stress management intervention. Scand J. Work Environ Health 2009 March; 35 (2): 145-152.

Rapporten påpeger også, at det er meget bekymrende, at mange unge, som faktisk har et job, lever i dyb eller moderat fattigdom, selv om de arbejder.

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.