Stress er ikke en folkesygdom

7.11.2012

af

Stress er ikke en sygdom, men en fysiologisk reaktion, som rammer højtuddannede hårdere end andre befolkningsgrupper, fordi de arbejder mere. Det siger lægen og stress-eksperten Bo Netterstrøm.

Blå bog

Født 1947.

Lægevidenskabelig embedseksamen, Københavns Universitet (KU), 1975.

Arbejdslæge ved Arbejdstilsynet i Hillerød, 1986 – 2000.

Reservelæge og 1. reservelæge ved arbejdsmedicinsk klinik, Rigshospitalet, 1985-92.

Overlæge ved arbejdsmedicinsk klinik, Hillerød Sygehus, 1992 - 2009.

Overlæge ved Bispebjerg Hospital, 2009 – 2012.

Seniorforsker ved Bispebjerg Hospital, 2012 –.

Medicinsk doktorgrad KU, 1993.

Partner i Stresscentret Kalmia, Hørsholm, 2008 - .

Har bl.a. skrevet bøgerne:

Netterstrøm B.: ”Klar besked om stress”. Aschehoug Fakta 1997.

Netterstrøm B.: ”Stress på arbejdspladsen”. Hans Reitzels forlag 2002.

Netterstrøm B.: ”Stresshåndtering”. Hans Reitzels Forlag 2007.

Det er tit blevet sagt om stress, at det er en folkesygdom, men det er ikke rigtigt. For det første går 85 pct. af den erhvervsaktive befolkning fri af problemet. For det andet er stress slet ikke en sygdom. Og for det tredje rammer stress i højere grad højtuddannede end lavtuddannede.

Det siger Bo Netterstrøm, og han må vide det. Allerede som lægestuderende i midten af 1970´ene skrev han speciale om stress, da næsten ingen herhjemme interesserede sig for fænomenet. Og siden har han brugt sit arbejdsliv på at skabe viden om stress og sætte behandling af stress på det danske landkort.

Senest har han stået i spidsen for et stort forskningsprogram på Bispebjerg Hospital, COPEstress, der viser, at hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet er den mest effektive kur for danskere, der bliver sygemeldt med stress. Går man ned med stress, er det populært sagt lettest at komme oven på igen, hvis man rejser sig ved det træ, hvor man er faldet.

Men hvis stress ikke er en sygdom, hvad er det så?

”En naturlig fysiologisk reaktion på, at kravene til et menneske er større end dets ressourcer,” svarer Bo Netterstrøm.

”Faktisk siger jeg tit til mine patienter, at de ikke er syge. Og så bliver de glade. For de føler sig syge og frygter, at de ikke kan komme ud af den tilstand, de er havnet i. Og derfor er det en lettelse at høre, at ja, de har været udsat for nogle belastninger, som har fået deres krop til at reagere, men når de belastninger bliver reduceret og bearbejdet, så vil de finde tilbage til deres gamle jeg. Det er meget vigtigt for mennesker, der er ramt af stress, at kunne se håb forude.” 

Stress er uundværligt

En anden sandhed om stress, som det også er vanskeligt at tage ind, når man har problemet, er, at stress er en hensigtsmæssig reaktion. Men sådan er det, forklarer Bo Netterstrøm.

”Når du presser dig selv for hårdt, er stress kroppens måde at fortælle det på. Der er andre af kroppens reaktions-måder, som er farligere og kan blive fatale for dig. Hjertestop og blodpropper eksempelvis. Derfor er stress en mere hensigtsmæssig reaktionsmåde. Vi ser det også hos dyrene. Hvis du fx presser og stresser en hund, så lægger den sig ned og spiller død, for at slippe for det, der har været så forfærdeligt for den. Det er det samme, vi mennesker forsøger, når vi bliver stressede.”

Men stress er ikke bare en hensigtsmæssig reaktionsmåde, når vi presses – eller presser os selv – for hårdt. Det er en positiv kraft, som mennesker ikke kan leve uden.

”Stress er noget fysiologisk, der sker inden i dig, en mobilisering af energi, som faktisk er forudsætningen for, at du overhovedet kan stå op om morgenen og fungere,” forklarer Bo Netterstrøm.

”Problemerne opstår først, når aktiveringen af din fysiologiske stress bliver strakt ud over en for lang periode uden hvile og afstresning. Vi ser tit, at folk kan arbejde lidt mere, end det egentlig er sundt for dem i mange år, indtil alderen begynder at være hindrende, eller de får en ny chef, eller de bliver skilt eller noget helt fjerde. Der kan være mange årsager til, at læsset tipper, men grundproblemet er, at man har spændt buen så hårdt, at man ikke kan mobilisere det fornødne overskud til at møde en ny stor udfordring. Og dem slipper de færreste af os jo for.” 

Stress opleves som et nederlag

Men netop fordi, det er gået godt i mange år, har mange svært ved at erkende de symptomer på stress, som begynder at melde sig.

Selvforståelsen er jo, at man er en person, der altid har klaret den. Jeg har set mange, som har kæmpet en sej kamp for at komme igennem, før de så alligevel har måttet indse, at det ikke går, og en sygemelding er nødvendig. Og for den enkelte er det altså et nederlag, der vil noget.”

Før den stress-ramte når dertil, har vedkommende fået adskillige advarsler. Det mest udbredte symptom på stress er ifølge Netterstrøm forringet nattesøvn over en længere periode, men der er mange andre symptomer som fx problemer med at mobilisere den motivation og koncentration, som man plejer, hovedpine, svimmelhed og irritabilitet.

”Men når man ikke har prøvet det før, så siger man: ’Pyt, det går nok over. Om 14 dage sover jeg godt igen. Og så holder jeg også op med at blive så let irriteret, som her på det sidste’. Man bruger alle mulige undskyldninger, fordi erkendelsen af, at man har stress, samtidig er erkendelsen af, at man ikke kan klare den. Og det er altså utroligt svært at indrømme,” fastslår Bo Netterstrøm.

Derfor er det også tit omgivelserne, som overbeviser den stressramte om, at han har et problem, som der må gøres noget ved. Og derfor er det heller ikke ualmindeligt, at den stressramte skal helt ned og vende og møjsommeligt komme op igen, før vedkommende lærer at lytte til sine egne signaler om, at systemet er overbelastet. 

Højtuddannede rammes mere af stress

Et andet kendetegn ved stress er ifølge Bo Netterstrøm, at det er et ”højstatus- problem”, som ofte rammer højtuddannede med spændende jobs og arbejdsuger på et godt stykke over de 40 timer.

Det fremgår også af deltagerkredsen i det nye COPEstress forskningsprojekt. Her har flertallet (37 pct.) af de 256 sygemeldte personer, som deltager i projektet, en akademisk uddannelse. 36 pct. har en mellemlang uddannelse, mens kun 27 pct. er faglærte inden for LO-området.

”Jagten på en karriere og glæden ved arbejdet er tit stor hos højtuddannede. De bliver grebet af deres arbejde og arbejder tit mere, end de egentlig får betaling for. Arbejdet bliver nærmest deres hobby, og det kan være farligt, fordi grænsen mellem privat og arbejde udviskes, og man glemmer at afsætte tid til at restituere. Jeg siger tit, at man skal have to ben at gå på. Et arbejds-  og et privatben, så man har noget at stå på, hvis det ene ben brækker. Men det er der altså nogle, der ikke har. Jeg har set en del enlige, som i den grad helliger sig deres arbejde, at det er der, al deres identitet og al deres energi ligger. Og for dem er det særligt svært at erkende, at de har et problem, hvis symptomer på stress begynder at melde sig.”

Når det er sagt, er det stadig et mindretal på 15 pct. af den erhvervsaktive befolkning, der får alvorlige problemer med stress, mens flertallet går fri. Og det skyldes primært, at vores stresstolerance er individuel og forskellig fra person til person, forklarer Bo Netterstrøm.

”Hos kvinder, der rammes af stress, ser man ofte en lidt for stor pligtopfyldenhed, som kan få dem til at presse sig selv unødigt hårdt. Og hos mænd en tendens til negative tanker og tolkninger, som betyder, at de kan gøre livet svært for sig selv,” siger han. 

Jobbet bedste kur mod stress

Når man bliver sygemeldt med stress, er den gængse behandling herhjemme samtale med en psykolog efter henvisning fra egen læge. Men COPEstress viser i lighed med Bo Netterstrøms tidligere forskning, at der findes en mere effektiv behandling, som består i tæt dialog med arbejdspladsen, bakket op af en kombination af terapi og meditation.

Tre måneder efter, at COPEstress-forsøget startede, var 65 pct. af de stressramte, som fik denne behandling, tilbage på fuld tid. Mens 35 pct. af dem, der udelukkende fik psykologbehandling, og kun 22 pct. af dem, der ingen behandling fik, var tilbage på arbejdsmarkedet.     

”Den afgørende forskel på vores metode og de traditionelle tilbud er, at vores fokus fra begyndelsen er, hvordan vi får folk tilbage på deres arbejde – i stedet for at skærme og beskytte dem mod det arbejde, der har gjort dem syge. Det handler om at identificere, hvad det var, der gik galt, og så prøve at forbedre forholdene sådan, at man igen kan mestre sit arbejde og sit liv i det hele taget. Og det sker bedst i dialog med arbejdspladsen frem for i enrum,” siger Bo Netterstrøm  

For jo længere tid man som stressramt overlades til sig selv og er sygemeldt uden kontakt med arbejdspladsen, jo sværere er det at komme i gang igen.

”Derfor råder vi de stressramte til at starte i det små og så trappe op i den udstrækning, de magter. For lige så snart folk kommer i arbejde, så accelererer det processen mod at få det bedre. Det er en erfaring, jeg også har gjort tidligere i min forskning. Men det er først nu, der med COPEstress foreligger et videnskabeligt bevis,” slutter Bo Netterstrøm.

Næste resultat fra COPEstress offentliggøres i begyndelsen af 2013 og vil vise, hvor mange af deltagerne der var tilbage på arbejdsmarkedet et år efter behandlingens ophør.


Læs mere:

Vilhelm Borg V, Andersen Nexø M, Kolte IV: ”Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde”. København 2010.

van der Klink JJ, van Dijk: Dutch practice guidelines for managing adjustment disorders in occupational and primary health care”. Scand J. Work Environ Health 2003 December; 29 (6): 478-487.

Willert MV, Thulstrup AM, Bonde JP: ”Change in stress and coping from a randomized controlled trial of a three-month stress management intervention. Scand J. Work Environ Health 2009 March; 35 (2): 145-152.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet