21.11.2012
af
Eva Bøgelund
I disse tider ender også topchefer på dagpenge. ’Systemet’ har ingen kurser rettet specifikt mod dem, så nu har en lille gruppe tidligere topledere selv udviklet et projekt, hvor eks-ledere skaber vækst i virksomheder.
Et seks-ugers program for ledige topledere udviklet af DTU Executive School of Business og en gruppe ledige topledere (se exex.dk).
30 ledige topledere placeres i seks grupper á fem. Hver gruppe skal løse en vækstopgave i en virksomhed.
De deltagende virksomheder har hver betalt 30.000 kroner for at deltage og få gratis konsulentbistand.
Undervisningen varetages af et bredt udsnit af inden- og udenlandske topprofessorer.
De ledige topledere får kursusafgiften betalt af deres a-kasse eller jobcenter. Flere af dem har fået nej gentagne gange og har måttet anke, før det gik igennem, ligesom der var en håndfuld kvalificerede kandidater, der ikke fik godkendt kurset af jobcenteret.
Der er tilknyttet en nyuddannet akademiker i en jobcentergodkendt virksomhedspraktik til hver af de seks grupper.
Headhunterne mener, der er 10.000 personer på toplederniveau i dette lands private virksomheder. Og at 10 procent af dem i dag går ledige.
Ingen ved præcist, hvor mange der er ledige, men på businessdansk hedder de ’executives in between jobs’, og i disse tider er ’in between’-tiden blevet lang.
Når deres gyldne faldskærme udløber, kan de af dem, som står i a-kasse, melde sig ved skranken i dagpengeland ligesom alle andre. Så står den på seks-ugers kurser, virksomhedspraktik, aktivering og samtaler med jobvejlederen i et system, som reelt ikke har noget relevant at tilbyde dem.
Men nu har nogle af dem taget den gule førertrøje på og selv udviklet et kursustilbud specielt til deres gruppe. De fik DTU Business med på ideen, og deltagerne har fået det godkendt og betalt af deres jobcenter som enten kursus eller aktivering.
En af gazellerne bag projektet er Ellen Als, 54, der bl.a. har 25 år som jurist og HR-direktør i Mærsk Olie og Gas som baggrund.
”De kurser, vi kunne finde, der bare tilnærmelsesvist var relevante for os, handlede om lean, besparelser og procesoptimering – altså om at fjerne jobs. Eller om at overhale din sidemand på kurset, så det er dig og ikke ham, der får jobbet,” forklarer hun.
”Vores kompetencer og ressourcer var bedre brugt på at skabe job i stedet, mente vi. Vi ville lave et projekt om at skabe vækst i danske virksomheder og dermed øge sandsynligheden for, at vi og andre reelt fik et job.”
Det er tankevækkende, at samfundet har råd til have ressourcer af den kaliber gående rundt, siger Peter Mogensen, direktør i tænketanken Kraka, som holdt oplæg på en konference, hvor projektet blev præsenteret.
”Det er et super initiativ. Ikke fordi jeg er i tvivl om, at disse højtkvalificerede folk kommer i arbejde alligevel. Men det sætter fokus på, at ledige har differentierede behov. Og dét at formidle lederjob kan ikke overlades alene til headhuntere i krisetider.”
Det hele startede med, at Ellen Als og hendes makker og soulmate fra netværket Topledere på vej, Hroar Bay-Smidt, 52, cand.merc. og eks-topchef fra de øverste ledelseslag i Velux og DLH, deltog i et netværksmøde på DTU Business.
DTU Business-folkene prøvede at sælge de jobløse topledere en MBA.
”Men det har vi jo hverken penge eller tidsperspektiv til som ledige, så Hroar udfordrede dem: ’Kan I ikke lave noget for os, der handler om jobskabelse og hurtig vækst i virksomheder? Vi har endda finansiering med fra jobcenteret’,” fortæller Ellen Als.
DTU Business-folkene var ikke varme på tanken. Det lød som noget af en risiko, for var kunderne der virkelig?
”Og kunne vi lave noget i vores sædvanlige standard – for det skulle det ubetinget være – til den pris, som jobcentrene ville betale,” forklarer Lasse Staffensen, Program Director, DTU Business.
Men Ellen og Hroar overtalte DTU Business-folkene.
”De brændte virkelig igennem med deres ide og overbeviste os om, at vi kunne lave noget, hvor deltagerne får en reel mulighed for at skabe nye job og ikke bare konkurrere om de job, der er,” siger Lasse Staffensen.
Ellen Als har prøvet at være ’in between’ to gange på fem år.
Som knap nyuddannet cand.jur. sendte hun en uopfordret ansøgning til Mærsk Olie og Gas. Den førte til mere end 25 år under den blå stjerne på Esplanaden.
Hun var så bidt af pionerarbejdet med at forhandle gas- og oliekontrakter, at hun kun modstræbende sagde ja til en opfordring om at blive HR-chef for hele butikken, inklusive borebissernes sikkerhed ude på Nordsøen.
”Når jeg tøvede, var det udelukkende, fordi jeg ikke vidste, hvor spændende det strategiske HR-arbejde er.”
Lisbeth Lollike, direktør i LollikeConsult og tidligere direktør i Personalestyrelsen, kender Ellen Als fra et årelangt netværk for HR-direktører i store virksomheder.
”Ellen er altid den topprofessionelle. Hun er samtidig tovholdertypen med energien. Det, hun har været med til at få på benene i det sidste halve år, rækker ud over, hvad man normalt kan lave på egen hånd eller i en lille gruppe. Og så tager hun hånd om mennesker. Helt konkret og kontant. Det ser jeg i netværket, hvis der er en kollega, som er i problemer.”
”Ellen er en, der yder,” siger Hroar Bay-Smidt og fremhæver, at hun også er sponsorchef i sønnens – 14-årige Gustav – mountainbikeklub.
I 2007 blev Ellen Als ’in between’ med en generøs faldskærm. Det var samme år, der blev holdt skiftedag i hele Mærsk-koncernens øverste top.
Den chef, der fyrede hende dengang, og som nu er pensionist, mødes hun med den dag i dag.
”Så spiser vi morgenmad sammen, går en tur og vender verdenssituationen,” fortæller Ellen Als.
Da Ellen Als blev fyret engang i 2007, fik hun hurtigt et nyt job hos en af Mærsks leverandører, et mindre consultingfirma. I 2010-11 blev firmaet generationsskiftet, krisen kradsede, man trak alle aktiviteter hjem til Esbjerg og lukkede hele Sjællandsafdelingen, hvor Ellen Als sad i ledelsen.
”Da jeg efter den første måned på dagpenge fik brev fra jobcenteret med: ’Du er nu udliciteret til anden aktør i det næste år’, tænkte jeg: ’Hvad? Så længe er jeg da ikke ledig’.”
Og så er vi tilbage ved projektet på DTU Business.
”Ellen er en, der ikke tager et nej for et nej. Hun får ting til at ske. Og så har hun sat sig så meget ind i reglerne om kurser for ledige, at jeg tror, hun kan dem bedre end dem på jobcentrene,” siger Hroar Bay-Smidt.
Hun blev hyret ind af DTU Business som midlertidig ’salgschef’. Hun skulle finde kursisterne og virksomhederne til et seks-ugers kursus, som kombinerer førende international viden med at løse rigtige forretningsudfordringer i rigtige virksomheder.
”Vi fik fantastisk opbakning fra a-kasserne,” fortæller Ellen Als.
”Vi ved jo godt, at der ikke tidligere har været kursustilbud til ledere,” siger Ulrik Romme, der er beskæftigelseschef i Akademikernes A-kasse.
Men hvis man har været ledig i mere end ni måneder, bestemmer det kommunale jobsystem, hvilke kurser det vil betale for til den ledige. Og her var opbakningen en ømtålelig sag.
Ellen Als vil helst ikke dyrke det i fuld offentlighed, men det handler om stort administrativt bøvl, kontraproduktive regler, mange rykkere og en hel del ankesager.
Eller som en af de andre ledige direktører siger det:
”Vi er på tålt ophold i det her jobcentersystem, selvom vi ellers har bidraget temmelig meget til samfundet.”
DTU Business-folkene rykkede hurtigt, planlægningen tog kun fire måneder, og de fik banket kursusprisen ned på 21.600 kroner.
Som et kuriosum syntes et par af de udenlandske professorer, som underviser på kurset, at projektet var så vigtigt at få i luften, at de selv tilbød at slå af på deres normale honorar.
Det hele endte med, at 30 ’in between’ topchefer sad klar i auditoriet den 8. oktober.
Da djøfbladet samme eftermiddag er på besøg, er kursusdeltagerne allerede sat sammen i seks grupper, og professor Stephan Schubert fra Nyenrode Business Universiteit lytter intenst til gruppernes afrapportering af deres første fiktive businesscase.
Allerede på andendagen bliver hver gruppe ’parret’ med en virksomhed, som har budt ind med en vækstudfordring.
”En af vores pointer er, at du skal ud af din komfortzone. Grupperne er sammensat, så de fleste arbejder med en virksomhed i en anden industrigruppe end den, de kommer fra,” forklarer Ellen Als.
Alectia – rådgivningsvirksomhed med 700 ansatte – har spurgt en af grupperne, hvordan Alectia kan vækste inden for vand til fødevareindustrien.
”Vand bliver en af fremtidens knappe ressourcer. Vi har internationale kunder inden for bryggerier, slagterier og mejerier, så er her ikke et marked for os?” spørger Alectias direktør for Miljø, Energi og Vand, Hanne Jørgensen.
Hver af de seks grupper har en nyuddannet ledig med i arbejdet. Den unge er gruppens ’executive personal assistant’.
Ellen Als forklarer:
”De unge er fx 100-meter-mestre på en pc og i brug af de sociale medier. Til gengæld kan vi give de unge et uvurderligt netværk. Vi regner bestemt med, at flere af dem kommer til jobinterview direkte som en følge af forløbet.”
Lasse Kramp, cand.scient.pol. fra i sommer, er en af de unge. Da vi fanger ham på mobilen i projektets uge to, siger han straks, at det er helt exceptionelt at få input fra folk, som er vant til at styre og lede.
”Jeg har ikke én, men fem mentorer af den type. Højt tempo og høje forventninger. De her folk ved, hvordan man gør, og hvordan man bestemt ikke gør. Jeg får høvlet en masse hjørner af. Der er ingen grænser for, hvad man som nyuddannet kan få ud af det her. Jo mere du giver, desto mere får du igen,” fortæller han.
Anna Mee Allerslev (R), beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune, roser Ellen Als og de andre for i dén grad at tage skeen i egen hånd.
”At de tænker job og vækst på én gang og samtidig udfordrer vores beskæftigelsessystem, gør det kun bedre. Vi må og skal have en mere fleksibel indsats, men det kræver nye kreative partnerskaber, og jeg vil så hurtigt som muligt invitere dem, DTU og de nyuddannede ledige ind til et møde,” siger Anna Mee Allerslev.
”Den hjælp, jeg har fået, mens jeg har været ledig, har jeg primært fået i netværk med andre topledere. Der er en enorm energi at hente, hvis vi tør åbne os,” siger Ellen Als.
”Ellen og jeg taler med hinanden om alt,” siger Hroar Bay-Smidt.
De har også grinet meget sammen, når de har slået deres bærbare kontorer op på byens cafeborde.
Men hvorfor er de ikke i job?
Den strukturelle forklaring er, at ledelseslagene i virksomhederne er blevet voldsomt trimmet i de seneste år. Der er opstået et regulært ’direktøroverskud’.
Men der er også en mere psykologisk forklaring, påpeger Vibeke Frank, jurist og tidligere HR-topchef i DR og Carlsberg og netværksven med Ellen Als tilbage fra 1980’erne.
”Hvis jeg tager min gamle HR-kasket på, så handler det bl.a. om, at i krisetider frygter mange ledelser at få nogle ind, som kører på en større motor end dem selv,” siger Vibeke Frank og fortsætter:
”Ledelser forstår heller ikke, at det er muligt ægte at ønske sig et job, som ikke er lige så højprofileret som dét, man havde.”
Hroar Bay-Smidt siger det sådan:
”Jeg har haft 2.000 medarbejdere under mig som markedsdirektør. Når folk hører det, kan de slet ikke forestille sig mig i et job på et lavere niveau.”
Headhunterne er generelt ikke villige til at præsentere ledige kandidater, i hvert fald max. én pr. opgave, siger Ellen Als.
Også i den offentlige sektor skæres der hårdt ned på ledelseslaget i disse år. Og også her mangler der målrettede tilbud til afskedigede chefer.
”DTU Business og jeg er blevet inviteret ind i Djøf for at fortælle formanden for Djøfs Offentlige Chefer, Henning Thiesen, om forløbet,” fortæller Ellen Als.
Class II er kørt i stilling med et nyt hold på 30 eks-topchefer fra private virksomheder med start den 14. januar.
I de næste to måneder er Ellen Als igen i job på DTU Business som konsulent, hvor hun skal hjælpe med at få de næste hold godt i søen.
”Men det ligger klart i kortene, at det ikke bliver til et fast job, så jeg søger job hele tiden,” siger hun og forklarer:
”Jeg søger mange typer job. Både på og under mit hidtidige ledelsesniveau. Og i høj grad også uden for min komfortzone, som ellers mest er videnstunge virksomheder med et teknisk tilsnit.”
Ledige stillinger