Kommunale Djøf-kontorer får sparekniven

Nu påviser en ny analyse sort på hvidt, at den kommunale sparekniv ikke mindst har ramt udgifterne til administration.

Analysen, som er fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, viser, at udgifterne til administration faldt i 2010 og 2011.

Faldet gælder både for de kommuner, som blev lagt sammen ved kommunalreformen i 2007, og de ikke-sammenlagte (se også boks nedenfor).

Skærer lønudgifter bort

Kommunernes regnskaber kan ikke i sig selv fortælle, hvad der er sparet på.

Men ifølge Kora tyder meget på, at de nye sammenlagte kommuner i de seneste år især har reduceret deres udgifter ved at slanke direktioner, cheflag og medarbejderstabe på de administrative kontorer.

Også de ikke-sammenlagte kommuner indhenter besparelser bl.a. ved at trimme de administrative arbejdsgange.

”I den offentlige sektor opnås effektiviseringer vanskeligt, hvis ikke man skærer lønudgifter bort. Således også i de kommunale administrationer, hvor effektiviseringer et langt stykke hen ad vejen er synonymt med færre administrative medarbejdere,” siger programchef i Kora, Kurt Houlberg.

Administrative besparelser fortsætter

Men fx FOA-formand Dennis Kristensen siger jo, at der bliver sparet mere på hans medlemmers område end på administrationen?

”Samtidig med at kommunerne i disse år reducerer antallet af medarbejdere i daginstitutioner, på skoler og i ældreplejen, forsvinder der også administrative medarbejdere. Er der tale om chefer og akademikere, kan det sidste meget vel have relativt større betydning i kroner og ører end det første,” forklarer Kurt Houlberg.

Fortsætter besparelserne på det administrative område i de kommende år?

”Min forventning er, at de administrative besparelser fortsætter gennem 2012, men at pilen i valgåret 2013 vil begynde at pege lidt opad. Men meget vil naturligvis afhænge af, hvordan kommunernes økonomiske situation udvikler sig.”

Stordriftsfordele eller økonomisk krise

Før kommunalreformen i 2007 var der store politiske forventninger om, at reformen ville give store administrative besparelser.

Det skete ikke i første omgang. Tværtimod blev der i årene lige efter kommunalreformen ansat flere djøfere, it-folk og kommunikationsmedarbejdere i de nye, store kommuner.

Men fra 2010 begyndte de administrative besparelser så at komme.

Men spørgsmålet er, om det primært skyldes stordriftsfordele eller økonomisk krise.

Kora hælder mest til det sidste.

”Vores opgørelser viser, at de økonomisk pressede kommuner generelt har lavere udgifter til administration end andre kommuner. Dermed er de seneste års store administrative besparelser måske i lige så høj grad en historie om økonomiske trængsler som en historie om stordriftsfordele,” siger Kurt Houlberg.

Så meget har kommunerne sparet

Kommunerne brugte i 2011 i alt 5,7 mia. kr. mindre på service, end de havde budgetteret med.

Sparekniven har ikke mindst ramt udgifterne til administration:

I 2009 udgjorde de administrative udgifter 10,4 procent af de samlede nettodriftsudgifter.

I 2010 var tallet faldet til 10,1 procent.

I 2011 var tallet faldet til 9,6 procent.

I kroner og ører svarer det til, at kommunerne i 2011 brugte 169 kr. mindre pr. indbygger på administration end i 2010.

I alt løber det op i 1,1 mia. kr. på landsplan.

Det har de sparet på

De nye sammenlagte kommuner:

Ifølge Kora tyder meget på, at de i de seneste år især har reduceret deres udgifter ved at slanke direktioner, cheflag og medarbejderstabe på de administrative kontorer.

Desuden har de sparet på antallet af rådhuse og borgerservicecentre, genforhandlet kontrakter og sikret sig mere effektive indkøb.

De ikke-sammenlagte kommuner:

Her tyder det også på, at der indhentes besparelser ved at trimme de administrative arbejdsgange, genforhandle kontrakter og købe mere effektivt ind.