Det politiske puf

David Halpern besidder både mål­rettethed og en veludviklet politisk musikalitet. Han var Tony Blairs chefrådgiver fra 2001 til 2007 og blev efter den konservative valgsejr i 2010 headhuntet til den samme post for premierminister David Cameron. Men lang tid i magtens inderste cirkler har samtidig gjort ham opmærksom på, hvor ofte politiske initiativer ikke har den ønskede effekt. Den udfordring har han sat sig for at løse. 

Slip hjælpsomheden løs

Som socialpsykolog har David Halpern et skarpt blik for, hvordan vi gensidigt påvirker hinanden i stort og småt. Den indsigt er også den røde tråd i bogen ’The Hidden Wealth of Nations’, som Halpern skrev efter Tony Blairs exit. I bogen argumenterer Halpern for et politisk paradigmeskifte, hvor civilsamfund og borgeres ressourcer slippes løs. Samtidig kritiserer han ideen om, at vi som mennesker altid handler rationelt. Med flittig brug af adfærdsøkonomi giver bogen talrige eksempler på, hvordan politiske initiativer ofte slår fejl. Meget ofte sker det, fordi borgerne ikke nødvendigvis blot maksimerer deres egen nytte, som teorien om det økonomisk-rationelle menneske (the economic man, red.) foreskriver.

”Indsigt i adfærdsøkonomi giver en mere nuanceret forståelse for, hvad der rent faktisk driver vores adfærd og den måde, som vi træffer beslutninger på. Dermed opnår man ny indsigt og nye vinkler, som hjælper til at forstå, hvorfor tingene ikke altid udvikler sig på den måde, som man troede, at de ville,” siger David Halpern og fortsætter:

”Kognitive psykologer taler meget om, hvad der foregår inden i vores hoveder. Men en stor del af vores adfærd er rent faktisk drevet af sociale påvirkninger. Sociale normer, hvor vi påvirkes ved at iagttage, hvad andre gør, er det klassiske eksempel, men der er en masse andre lignende eksempler. Viljen og lysten til at hjælpe andre er også vigtig, og en stor del af den offentlige sektor udnytter ikke dette enorme potentiale, hvor der ligger en masse ressourcer gemt. Her kan adfærdsøkonomi spille en rolle som forløser.”

Den britiske topembedsmand beretter med stilfærdig begejstring om et succesfuldt eksperiment, hvor netop andres adfærd er afgørende. Da Storbritannien ikke som i Danmark har indført kildeskat, udsender de britiske skattemyndigheder opkrævningsbreve. Et eksperiment viste, at markant flere skyldnere kom ud af busken, når man til rykkerbrevene tilføjede en sætning, der fremhævede, at 90 procent af medborgerne faktisk betaler til tiden. Adfærdsøkonomer kalder den slags initiativer for et nudge – eller et puf, som vi ville sige på dansk. Kernen er, at simple ændringer i omgivelserne har stor indflydelse på vores adfærd. 

Flere puf og eksperimenter, tak

David Halpern er travlt optaget af at puffe briterne. Ud over jobbet som David Camerons chefrådgiver leder han også det såkaldte Behavioral Insights Team. Det er kort fortalt et politisk laboratorium, hvor Halpern sammen med sit team gennemfører adfærdsøkonomiske eksperimenter. Tidligere på året udgav enheden en rapport om eksperimenters vigtighed.

”Der er både det snævre og det brede perspektiv. For det første er der mange komplekse faktorer, som har indflydelse på vores adfærd. Derfor kan man heller ikke være sikker på, hvad det er for en faktor ud af mange, som er afgørende i en given sammenhæng. I en politisk sammenhæng er det i sig selv et stærkt argument for systematisk at teste, hvilke faktorer der virker – og hvilke der ikke gør. Det rejser så det større spørgsmål om, hvorfor vi ikke bruger denne tilgang inden for alle politik­områder? Vores rapport er derfor også en anbefaling om at bruge systematiske undersøgelser af forskellige faktorers effekt inden for en masse forskellige politikområder,” siger Halpern.

Den ambitiøse Halpern betoner detaljens vigtighed og opfordrer til at tage livtag med de store drenge i det politiske klasseværelse:

”Det lyder trivielt, men det handler virkelig om at komme ned i detaljen. Der er især et potentiale, når det gælder store bureaukratiske processer. Her kan en lille justering føre til store forbedringer.” 

Bedre løsninger for færre penge

Vejen til helvede er af og til brolagt med gode hensigter. Hvordan undgås det, at adfærdsøkonomiske indspark blot bliver til besvær i en travl hverdag? David Halpern er ikke i tvivl.

”For det første handler det naturligvis om at offentliggøre resultaterne. Allerede på et tidligt tidspunkt i processen valgte vi helt bevidst områder, der ville give hurtige og iøjnefaldende resultater og dermed tiltrække det politiske systems opmærksomhed,” siger han og fremhæver igen skatteeksemplet.

Men kommunikation gør det ikke alene. Det handler mindst lige så meget om at spille på de politiske tangenter. Den nuværende britiske regering kendetegnes ved pressede offentlige budgetter og øget deregulering som politisk mål. Derfor bruger David Halpern målrettet adfærdsøkonomiske instrumenter til at levere konkrete resultater, der løser præcis den udfordring. Endelig er der det uundværlige arbejde med at skabe netværk på kryds og tværs. På bundlinjen er sagen krystalklar for Camerons chefrådgiver:

”Det handler om at få folk til at se, hvordan adfærdsøkonomi kan være med til at løse deres egne problemer – uden at bruge flere penge.” 

Genvej til mere intelligent politik

Adfærdsøkonomi har også sine kritikere. Især i USA ser nogle tankegangen som en glidebane mod en mere indgribende og manipulerende statsmagt. David Halpern er bekendt med problemstillingen, men har mere fokus på adfærdsøkonomi som et stærkt redskab til politikudvikling.

”Den nuværende britiske regering har deregulering som et af sine centrale mål. Derfor prøver man også systematisk at gennemgå det samlede bureaukrati for at se, hvad man kan skære ned på. Derfor plejer vi som udgangspunkt at stille spørgsmålet: Hvordan kan vi bruge adfærdsøkonomi som et alternativ til eksisterende og traditionel regulering? Det har gjort tilgangen langt mere accepteret i modsætning til under den tidligere Labour regering. Dengang blev det generelt set som en blanding af højere skatter og mere regulering, hvilket folk var meget kritiske over for. Derimod har den nuværende regering været i stand til at italesætte adfærdsøkonomi som et alternativ, der gør folk i stand til bedre at træffe deres egne valg,” slutter David Halpern. 

Adfærdsøkonomi i praksis

I Danmark har adfærdsøkonomi også gjort sit indtog. Christian Bason er innovationschef i den tværministerielle udviklingsenhed MindLab:

”Den danske offentlige sektor er presset på ressourcer, og der ledes konstant efter nye redskaber, som kan give resultater til færre penge. Her rummer adfærdsøkonomi et potentiale, som flere ministerier undersøger. Eksempelvis har SKAT allerede sparet betydelige summer ved at forstå borgerne bedre og tilrettelægge tjenester, som fremmer klogere onlineadfærd og korrekt skatteindbetaling.” www.mind-lab.dk

Danish Nudging Network, under ledelse af adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen, samarbejder med en lang række organisationer om at realisere de adfærdsøkonomiske gevinster, særligt ideen om at puffe. www.inudgeyou.com

Forandringsbureauet IS IT A BIRD anvender adfærdsøkonomi og har specialiseret sig i at udforme løsninger, som tager udgangspunkt i menneskers liv og adfærd. Sociolog og indehaver Line Groes siger:

”Adfærdsøkonomi giver os viden om, hvad der bestemmer de valg og handlinger, som vi alle udfører i vores dagligdag – og hvordan vi kan påvirke disse. Mange af vores design- og kommunikationsløsninger bygger på, at vi udelukkende er rationelle mennesker. Det er vi som bekendt ikke. Derfor kan adfærdsøkonomi og nudging hjælpe på vej og er derfor interessant for både private og offentlige virksomheder.” www.isitabird.dk