Enorme facader i glas og stål præger Brasiliens voksende storbyer anno 2012. Fattigdommen er på vej ned, udenlandske investeringer strømmer ind, og en række historiske oliefund har boostet den boblende optimisme.
Republik med 200 mio. indbyggere
Uafhængigt fra Portugal 1825
Præsident siden 1. januar 2011: Dilma Rousseff
Nøglesektorer: Landbrug, mineindustri, energisektor og bilindustri
BNP pr. indbygger i 2011: 11.900 US$ (DK: 37.600 US$)
Arbejdsløshed: 6 procent (2011)
Forventet vækst i 2012 – minimum 2 procent.
Kilde: CIA World Factbook
Brasilien er fremtidens land!
Sådan lyder en gammel joke i verdens femtestørste stat. Underforstået: Sådan vil det altid være. Men fremtiden indhentede Brasilien i 00’erne. Økonomien er buldret forbi Storbritannien som verdens sjettestørste, og Brasiliens landsfader, Luiz Inácio ”Lula” da Silva (præsident 2003-2011, red.), har cementeret Brasilien som en global magt med selvstændig politik.
Brasiliens selvværd er med andre ord vokset voldsomt. Da finanskrisen ramte verden i 2008, udtalte Lula bramfrit:
”Hvad for en krise?”
Han og mange andre troede, at Brasilien kunne styre forbi de globale problemer. Dels fordi en stor del af Brasiliens økonomiske fremskridt er båret af en voksende indenlandsk efterspørgsel, og dels fordi man netop havde gjort nogle utrolige oliefund i havet ud for Rio de Janeiro. Og endelig fordi de udenlandske investeringer bare strømmede ind.
Sidstnævnte skyldes, at de makroøkonomiske og politiske forhold har stabiliseret sig i en grad, så man næsten kan sammenligne den nationale konsensus i Brasilien med den nordiske. Der er enighed om at bruge markedet til at skabe velstand – og social retfærdighed via omfordeling.
Brasiliens nye politiske konsensus har givet investorerne en langsigtet tro på landets økonomi. Alligevel måtte Lula trække lidt i land, da krisen rent faktisk ramte Brasilien i 2009, og væksten faldt til 0,1 procent. I 2010 tog brasilianerne imidlertid revanche, da væksten nåede helt op på 7,5 procent – for så at løje af med 2,7 procent i 2011. Prognosen ligger på 2 procents vækst i 2012.
Afmatningen bekymrer dog ikke den nuværende præsident, Dilma Rousseff. Brasilianerne har en solid tro på, at det nu er deres tur, og det vigtigste for dem er, at det konstant går fremad.
En række analytikere peger imidlertid på, at Brasilien på kort sigt er overvurderet, selvom potentialet er gigantisk. Knud Bach har arbejdet i landet i 12 år som direktør for Aalborg Industries, der er fø-rende inden for produktion af kedler til skibsindustrien. I dag har han en mere tilbagetrukket rolle som rådgiver for virksomheden. Han fortæller, at brasilianerne har en speciel mentalitet, og at tingene sjældent går så stærkt, som vi er vant til i Nordeuropa.
”Hen ad vejen bliver planer i reglen udført, men med dramatiske forsinkelser. Tingene bevæger sig i den rigtige retning, men lovlig sent, og det gentager sig hele tiden,” forklarer han og henviser til Arbejderpartiets storslåede planer om at forbedre lufthavne og veje.
Planer, der er trukket i langdrag.
”Det er et problem, at regeringen gør alt for lidt ved infrastrukturen, herunder uddannelse,” mener Knud Bach.
Danskeren lægger sig dermed på linje med andre eksperter, som påpeger, at Brasilien slet ikke er gearet til høj vækst over en længere periode, fordi man mangler infrastruktur og højtuddannet arbejdskraft. Det, vi ser, er stabil vækst som følge af en stabilisering af samfundets institutioner. En stabilitet, der blev grundlagt med den berømte ’plano real’ i 1994, som konsoliderede landets valuta og gjorde op med hyperinflation og kaos.
Fra 1994-2011 lå den gennemsnitlige årlige vækst på 3,1 procent, og den moderate vækst ser ud til at fortsætte.
José Luiz Santana er tidligere diplomat og professor i Environmental Sciences ved Federal University i Rio de Janeiro. Han påpeger, at den brasilianske økonomi afhænger af tre ting:
”Det er vigtigt at understrege, at tre grundlæggende faktorer bestemmer Brasiliens vækst: En stabil økonomi med kontrolleret inflation, stram kontrol af de finansielle markeder og statslig hjælp til de allerfattigste.”
Der er stadig mange millioner fattige i Brasilien, hvilket kan give grobund for opstand og kaotiske tilstande. Medmindre de fattige får del i opsvinget.
”Lulas to præsidentperioder løftede mange ud af fattigdom, gav mere uddannelse og kontrollerede lønstigningerne stramt. Økonomien er blevet mere konkurrencedygtig og særligt den maritime industri vokser,” tilføjer José Luiz Santana.
Den pointe er Knud Bach enig i:
“Den maritime industri er en overset sektor, som er på vej frem, og den har et stort potentiale – også for danske virksomheder. Brasilien burde være en søfartsnation med den lange kystlinje til Atlanterhavet,” siger han.
I 2014 er Brasilien vært for VM i fodbold, og to år senere er landet vært for OL. Det er unikt, at et land har de to store begivenheder med kun to års mellemrum. Der bliver foretaget enorme investeringer op til verdens to største sportsbegivenheder. Langsomt, men sikkert.
Også danske virksomheder er i spil. Særligt på de grønne områder, hvor Danmark står stærkt. VM-arrangørerne har nemlig gjort klart, at verdensmesterskaberne i Brasilien skal være det reneste VM nogensinde. For at få lån fra den brasilianske udviklingsbank skal de 12 VM-stadions fx opfylde de internationale krav til bæredygtig bygningskonstruktion.
Det omfattende arbejde for at gøre først VM og senere OL mere grønt er dog ikke kun sat i gang for at opfylde de internationale målsætninger. Det er også et led i en generel trend i Brasilien, forklarer Danfoss’ salgsdirektør i landet, Ronaldo Bartolomei.
”For 10 år siden var der stort set ingen fokus på energieffektivisering i Brasilien. Men de senere år har vi set en ny trend – især i industrien. De store virksomheder er meget interesserede i, hvordan de kan maksimere udnyttelsen af energi. Det er noget, Danfoss udnytter,” siger han.
Den danske virksomhed har specialiseret sig i klimavenlige løsninger, og i forbindelse med de mange stadionrenoveringer op til VM har virksomheden udsigt til ordrer på bl.a. aircondition-systemer, som skal køre med lavest muligt energiforbrug.
”Brasilianernes lyst til at spare kommer dels fra et økonomisk perspektiv, men også ud fra en stigende grøn bevidsthed,” siger Ronaldo Bartolomei.
I takt med velstandsstigningen har en lang række udenlandske forretningsfolk bosat sig ved de store, driftige kystbyer, og de smiler opgivende, når talen går på det langsomme tempo i sambalandet.
”Ting tager tid. Især i Brasilien,” siger de.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER