10.10.2012
af
Lars Lønstrup
Danske seniorer får at vide, at landet ikke har råd til, at de trækker sig tilbage før pensionsalderen. Men når de samtidig erfarer, at der ikke er plads til dem på arbejdsmarkedet, fanges de i et krydspres, siger arbejdsmarkedsforsker Per H. Jensen.
Mag.scient.soc., Københavns Universitet, 1981.
Ph.d., scient.adm., Aalborg Universitet, 1997.
Professor i Social Policy ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet, 2006.
Leder af Centre for Comparative Welfare Studies (www.ccws.dk) fra 2009. Har deltaget og/eller været leder af mange danske og internationale netværk og forskningsprojekter. Herunder forskningsprojekter og netværk om årsager og effekter af den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Koordinator for et projekt under EU’s 7. rammeprogram: ”Impact of Local Welfare Systems on Female Labour Force Participation and Social Cohesion” (FLOWS).
Leder af projektet ”Forskelligheder i ældreplejens lokale organiseringsformer. Årsager og dynamikker”, som er finansieret af Det Frie Forskningsråd for Samfund og Erhverv.Seniorer på det danske arbejdsmarked udsættes for ”symbolsk vold”, siger arbejdsmarkedsforskeren Per H. Jensen.
På den ene side får seniorerne hele tiden at vide, at der er brug for dem, og at landet ikke har råd til, at de trækker sig tilbage før pensionsalderen. På den anden side har mange seniorer ikke en reel valgmulighed. Mange er slidt ned, og andre bliver fyret eller presses til selv at sige op, når der skal skæres ned ude omkring på landets arbejdspladser, forklarer han.
”Seniorerne erfarer på egen krop, at der overhovedet ikke er nogen sammenhæng mellem den diskurs, der i årevis har været dominerende i samfundsdebatten om det grå guld, og den virkelighed, de oplever på arbejdsmarkedet. Og det bliver de forståeligt nok frustrerede over,” siger han.
Frustrationen går igen i de undersøgelser af seniorer på det danske arbejdsmarked, som Per H. Jensen har gennemført som led i sin forskning; samt i de henvendelser, han får fra seniorer, som ved, at han i en årrække har beskæftiget sig med vilkårene for ældre arbejdstagere som arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet.
Et af de steder, hvor forskellen mellem seniorernes virkelighed og samfundsdebatten træder særligt tydeligt frem, er i de seneste 10-15 års debat om efterlønnen, mener Per H. Jensen.
”Efterlønsdebatten har på mange måder været styret af følelser og ideologier frem for fornuft,” siger han.
”Og det har medierne bidraget til. I de sidste mange år har medierne båret et billede frem af politikerne som tøsedrenge, der ikke turde fjerne efterlønsordningen – eller skære markant i den. Da en større efterlønsreform så blev gennemført i 2011, skiftede mediernes dækning af debatten. Nu problematiserede mange medier lige pludselig den reform, de selv havde været med til at piske frem. Og spørgsmålet er også, hvor stor effekt reformen egentlig vil have. Jeg tror ikke på, at den vil få så økonomisk gunstige effekter, som det politiske flertal bag reformen regner med.”
Det vil medlemmerne af både Arbejdsmarkedskommissionen og Velfærdskommissionen sikkert være meget uenige med dig i.
”Ja, og det er jo lige præcis dem, som politikere og journalister altid henviser til. Arbejdsmarkedskommissionen og Velfærdskommissionen siger, at 80 pct. af alle seniorer, kunne møde op på arbejde i morgen, hvis vi med ét slag fjernede efterlønsordningen. Selv er jeg sammen med min kollega Jørgen Goul Andersen kommet frem til, at tallet max. kan komme op på 50 pct. (i bogen ”Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet – årsager og effekter”, red.). Men vi inddrager også på en langt mere grundig måde betydningen af de ældres helbred og egne ressourcer.”
Hvilken rolle spiller helbredet for dem, der vælger at gå på efterløn?
”En afgørende rolle for de fleste efterlønsmodtagere. Ufaglærte og faglærte arbejdere med slidt helbred bruger klart ordningen mest, mens danskere med længerevarende uddannelser og bedre helbred bruger den markant mindre. Både vores egne tal og tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at efterlønsmodtagerne har dårligere helbred og dør tidligere end jævnaldrende, der stadig er i arbejde. Men i offentligheden har det været meget svært at trænge igennem med sådanne facts.
Et af mine yndlingseksempler er Inger Støjberg (V), som, dengang hun var beskæftigelsesminister, afviste tallene fra Statens Institut for Folkesundhed med, at man jo altid kan finde tal, der stikker ud, men at hun holdt sig til tallene fra Arbejdsmarkedskommissionen. Hun mente åbenbart, at økonomer er bedre til at bedømme folks helbred end læger. Og det er hun jo ikke alene om.
Arbejdsmarkedskommissionen og Velfærdskommissionens beskrivelser af seniorerne og efterlønnen har fået uforholdsmæssig stor vægt i den offentlige debat. Og de beskrivelser hviler på, at økonomiske incitamenter er den afgørende faktor, når ældre beslutter, om de vil gå på efterløn eller ej. Mens faktorer som helbred og arbejdsgivernes syn på seniorerne nedtones. ”
Men hvor kommer den symbolske vold mod seniorer ind i billedet?
”Den opstår, når du fanges i et krydspres mellem magthavernes forståelse af verden, der kolporteres i medierne og siger, at du burde og kunne være blevet på arbejdsmarkedet i stedet for at gå på efterløn. Over for sandheden, som er, at du ikke havde noget valg. Enten fordi dit helbred er slidt ned, eller fordi du ikke kan finde et nyt job efter, at du er blevet fyret eller presset til selv at sige op på din gamle arbejdsplads. Hvis du sammenligner med tidsånden, dengang efterlønnen blev indført i 1979, er der tale om en gigantisk forandring.”
Hvordan var holdningen til efterlønnen dengang?
”Da betragtede man det nærmest som en heroisk gerning at gå på efterløn. Man gjorde samfundet en tjeneste og trak sig tilbage, så unge kunne komme ind på arbejdsmarkedet. Men i dag gør man de ældre til passive tilhørere, når man diskuterer ’problemerne’ med efterlønnen. Man snakker dårligt om de ældre, der udnytter ordningen, og lader dem forstå, at samfundet ikke har råd til det. Og det oplever de ældre som meget ubehageligt.”
Men hvor mange seniorer drejer det sig om – er der tal for, hvor mange der bliver fyret eller presses til selv at sige op?
”Nej, for det er jo ikke en begrundelse, nogen arbejdsgiver kunne finde på at give, men der er en række indikationer for, at seniorerne ryger som de første, når der skal reduceres i medarbejderskaren. Da staten gennemførte en større fyringsrunde sidste år, var seniorerne i overtal. Ligebehandlingsnævnet melder om en kraftig stigning i antallet af sager om fyring pga. aldersdiskrimination. Og flere fagforeninger fortæller, at seniorerne er klart overrepræsenterede blandt de langtidsledige, som rammer dagpengeloftet til nytår. I en af vores egne spørgeskemaundersøgelser blandt 800 virksomheder siger et meget klart flertal af lederne, at de gerne ser seniorerne gå på efterløn og overlade deres plads til yngre medarbejdere.”
Med hvilken begrundelse?
”Lederne ved, hvor skoen trykker, og at mange ældre er tæt på nedslidningsgrænsen. Derfor peger lederne på, at danske kvinder skal føde flere børn, at flere skal gå fra deltid til heltid, og at indvandringen skal øges, når de bliver bedt om at svare på, hvordan eventuelle fremtidige problemer med mangel på arbejdskraft skal løses. Først derefter nævner de fastholdelse af seniorer som en vej frem. Så de her holdninger til seniorer stikker altså dybt, og når du mærker, at det er sådan, din ledelse tænker, så påvirker det dig naturligvis som medarbejder. I vores interviews med seniorer fortæller flere, at de har følt sig presset til selv at tage deres afsked og gå på efterløn for at komme en fyring i forkøbet. Er ledelsen derimod positiv og viser, at den ønsker at fastholde seniorerne, så har det en meget klar positiv effekt, viser vores undersøgelse.”
Hvordan måler i den positive effekt?
”Vi har spurgt en gruppe 60-64-årige, der er på efterløn, om deres arbejdsgiver gjorde noget for at fastholde dem på arbejdspladsen. 21 pct. svarede ja, men var alligevel gået på efterløn. Så har vi stillet samme spørgsmål til en gruppe jævnaldrende, som stadig arbejder, og her svarer 69 pct. ja. Den forskel er så stor, at der ikke kan være tvivl om effekten af en god seniorpolitik på den enkelte arbejdsplads. ”
Hvad kendetegner en god seniorpolitik?
”At den ikke kun er rettet mod seniorer. Det lyder måske paradoksalt, men kernen i en god seniorpolitik er, at virksomhedsledelsen tager ansvaret og sørger for at balancere de krav, den stiller til alle sine medarbejdere, med de ressourcer, de forskellige medarbejdere har. På den måde forebygges konflikter mellem yngre og ældre medarbejdere fra starten. For seniorpolitik må aldrig komme til at handle om, at nogle medarbejderes privilegier skal bæres af andre.”
Hvor mange arbejdspladser har sådan en seniorpolitik?
”Halvdelen af de 800 virksomheder, vi har undersøgt, har en seniorpolitik, men det garanterer langt fra, at man også har en ledelse, der aktivt og tydeligt signalerer, at den ønsker at fastholde ældre medarbejdere. Men når det sker, kan virksomhederne til enhver tid konkurrere med efterlønnen om de ældres arbejdskraft. For seniormedarbejderne er ikke så meget anderledes end deres yngre kolleger, når det kommer til stykket. Seniorer ønsker også at gå på arbejde hver morgen, for jobbet er en lige så vigtig identitetsmarkør for dem, som den er for yngre danskere.”
”Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet – årsager og effekter” af Per H. Jensen og Jørgen Goul Andersen er udkommet på Frydenlund Academic.
Læs mere:
Ledige stillinger