Makroøkonomi på skemaet

Finanskrisen har været et vendepunkt for de globale top MBA-skoler, hvor makroøkonomi – studiet af de overordnede linjer i samfundsøkonomien – er kommet til ære og værdighed.

Det fortæller ph.d., cand.polit. Morten Bennedsen, der er professor på den mest globale af alle verdens top MBA-skoler, INSEAD.  Han er den eneste dansker i lærerstaben på INSEAD i Fontainebleau, hvor han leder Wendel International Centre for Family Enterprise – forskning i ledelse i familiedrevne virksomheder.

”Makroøkonomi har pludselig fået en enorm popularitet. Før finanskrisen var det svært at begejstre ambitiøse entreprenørspirer med begreber som offentlig opsparing, renteudvikling, vækst osv., men de mange konkurser og eksemplerne fra fx Grækenland og Spanien har gjort makroøkonomien skræmmende relevant for virksomhederne,” forklarer Morten Bennedsen.

Business ethics er der også opstået en overraskende stor efterspørgsel efter. Tømmermændene fra skandalerne og incitamentsstrukturerne – læs: bonusordninger og lønninger – i finanssektoren har ført til, at fremtidens ledere vil have en værktøjskasse for god opførsel.

”Verden over står de studerende i kø til dén undervisning på skoler som vores. På mange af skolerne er man dybt engageret i, hvordan man forskningsmæssigt følger det op. Overalt er man i gang med at gentænke undervisningen i makroøkonomi, finansiering, business ethics, good corporate governance og global clima change,” fortæller han.

”Vores studerende er blevet forbløffende interesserede i verden omkring dem,” konstaterer han med et smil.

Aftenlandet Europa

INSEAD tog for nylig initiativ til en European Competitiveness tænketank, som skal samle alle gode kræfter med forstand på europæisk konkurrenceudvikling set i et globalt lys.

”Det er vores måde at tage ansvar på. Vi håber at blive en central vidensbank i løbet af meget kort tid. Det vil også betyde nye uddannelsesinitiativer for vores MBA-studerende,” siger Morten Bennedsen.

INSEAD sætter låg på antallet af studerende fra hvert land for at sikre et globalt studiemiljø. Gennem tiden har der været mange danskere på INSEAD, men der er plads til mange flere, fastslår Morten Bennedsen.

Det skyldes ikke kvaliteten af de uddannelser, danskerne kommer med, for den er god nok, understreger han.

”Det har mere at gøre med, at disse internationale MBA-uddannelser ikke er så kendte i Danmark, og at vi ikke har en veludviklet kultur for at skrive den slags cv’er, som giver adgang til topskolerne.”

Det kræver topkarakterer at komme ind, men det kræver også, at man skruer ordene rigtigt sammen, når man beskriver, hvad man har præsteret uden for studierne, og hvad man har af netværk.

Det koster kassen at gå på topskolerne, og det holder også danskerkvoten nede.

Halvdelen af de studerende får MBA-uddannelsen betalt af deres virksomhed – eller familien. Den anden halvdel låner 100.000 euro i banken, trækker et år ud af kalenderen og betragter det som en investering i deres fremtid.

”Den type MBA-studerende har jeg stor respekt for. Dén variant studerende ser vi dog sjældent blandt danskerne.”  

Flygter fra fransk skolesystem

Om morgenen har Morten Bennedsen hørt Radioavisen om et politisk udspil om endnu flere dansk- og matematiktimer i folkeskolen, som er et emne, der fascinerer ham. God uddannelse starter fra
0. klasse, ikke mindst hvis målet er en international topuddannelse.

”Der er ingen tvivl om, at der er et enormt kompetitivt pres fra ikke mindst Asien. De asiater, der kommer ind her, kører på 120 procents kapacitet, og de er ekstremt gode i testorienterede faktafag. Men de bedste fra Europa kan stadigvæk noget med kreativitet, kritik og ud af boksen-tænkning, som asiaterne ikke kan.”

Så fokus på faglighed er godt, men vi må ikke smide barnet ud med badevandet, fastslår han.

”Vi kan aldrig slå asiaterne på flere sprogtimer, flere matematiktimer og flere tests. De kan altid lægge mere oven i. For de bedste er entusiasme, engagement, nysgerrighed og kreativitet vigtigere end antallet af matematiktests.”

Selv faldt han i gryden som barn. Han har, som han siger det, gået på landets fremmeste hippieskoler startende med Den lille Skole i Brønshøj over statslige forsøgsskoler i Rødovre og Herlev og så fremdeles – indtil polit.-studiet.

”Men jeg lærte jo alligevel at læse og regne og kom på både London School of Economics (M.Sc. i matematisk økonomi, red. og Harvard (hvor han tog ph.d.-graden, red.). Hvordan vi laver rammerne for den bedste skole er et ekstremt fascinerende spørgsmål. Faglighed er absolut kommet på dagsordenen, men hvordan bevarer vi kreativiteten, engagementet og nytænkningen?”

Personligt har han og familien draget en konsekvens. I 2009 blev Morten Bennedsen, der på det tidspunkt var ansat på CBS, ringet op af INSEAD, som tilbød ham et professorat i Frankrig. Han takkede ja, og hele familien glædede sig til at flytte ned til landsbyen Fontainebleau, en times kørsel fra Paris.

Men nu har det stive, franske skolesystem sendt ungerne og hustruen, CBS-lektor Birthe Larsen, hjem til Øster Farimagsgades Skole. Der er grænser for, hvad man vil byde sine børn, så fra dette skoleår bor og arbejder Morten Bennedsen i Frankrig med weekend- og ferieophold i Kartoffelrækkerne i København. 

Noget er forandret for altid

Men ryger interessen for holisme, etik og altings sammenhæng i verdensøkonomien ikke hurtigt ud af hovedet på businessfolket igen, hvis og når det atter bliver sjovt at bruge penge?

”Jeg er et optimistisk menneske, så jeg tror ikke, det hele ryger ud igen. Noget har ændret sig for bestandigt. Hvis vi kan tale om, at der er kommet noget positivt ud af finanskrisen, så er det dét.”