Mænd har magten i ministerierne

Regeringschefen er kvinde. Otte af hendes 22 ministerkolleger er kvinder. Og det er den mest magtfulde minister også, viser en ny magtanalyse fra Altinget, der udpeger Margrethe Vestager som regeringens stærkeste.

Flokken af kvinder på de politiske topposter spejles imidlertid ikke i sammensætningen af embedsværket, for af de 20 departementschefer er 17 mænd.

For 10 år siden var der kun en enkelt – Karoline Prien Kjeldsen, der fortsat er departementschef i Kulturministeriet – mens antallet i 2010 var to. Kønsbalancen bevæger sig således i retning af lighed, men ikke hurtigt nok, siger den radikale ligestillingsordfører, Sofie Carsten Nielsen, til Altinget.

”Det er drønærgerligt, at der ikke er flere kvinder. Det ville være dejligt, hvis det gik hurtigere. Men det tager tid at ændre på normer og kulturer.”

Jo tættere på magten, jo færre kvinder

Altingets magtanalyse påpeger, at de kvindelige departementschefer i snit tjener 70.000 kroner – hvilket svarer til 4,5 procent – mindre om året end mændene.

Det hænger tilsyneladende sammen med, at det er mænd, der er departementschefer i de mest magtfulde ministerier. Og det er et nederlag for ligestillingen, siger kønsforsker Karen Sjørup fra Roskilde Universitet, men pointerer, at det er ikke overraskende.

”Vi ser det samme i Folketingets udvalg. Jo tættere man kommer på Finansudvalget, jo færre kvinder er der. Ofte tror kvinder ikke, de passer ind i den slags ministerier. Dermed bliver det en selvopfyldende profeti,” siger hun til Altinget.

Hun håber, at antallet af kvindelige ministre med tiden får en effekt på kvindernes vej til toppen af embedsmandshierarkierne. Men Peter Mose, der er forfatter til flere bøger om forholdet mellem departementschefer og ministre, er ikke optimist. Han ser et selvforstærkende mønster: Mænd ansætter mere eller mindre ubevidst mænd.

”De kvindelige ministre har naturligvis indflydelse på nye departementschefer. Men ministrenes rolle og muligheder må ikke overdrives,” siger Mose til Altinget.