Mere end hver anden fryser på jobbet. Hvis du både skal være effektiv og kunne arbejde sammen med kollegerne, går det ikke, at der spares på varmen.
Regnen og trækronerne efterlader ingen tvivl: Efteråret er for alvor ankommet, og vinden bider i fingrene, når man er udenfor.
Hvis det så tilmed er koldt, når man kommer på arbejde, er det for alvor frustrerende. Men det kan faktisk også blive dyrt for arbejdsgiveren at holde varmeudgifterne nede.
”De penge, firmaet sparer ved at skrue en grad eller to ned, kan hurtigt være tabt – og mere til,” siger Kasper Lynge Jensen, der er civilingeniør og fagleder for indeklima i rådgivningsvirksomheden Alectia.
Han peger på, at energiomkostningerne for firmaer, hvor de ansatte arbejder på kontor, er marginale sammenholdt med lønudgifterne, der er 100-200 gange større.
”Hvis bare de ansattes produktivitet mindskes med en procent eller to, løber det op i så betydelige beløb, at det vil kunne betale sig at sætte gang i kæmpestore klimatilpasningsprojekter,” siger han.
Kasper Lynge Jensen har skrevet en ph.d.-afhandling på Danmarks Tekniske Universitet om indeklima, og djøfbladet ringer til ham efter at have læst en artikel på det amerikanske business-website Fast Company. Den beskriver et amerikansk studie, hvor ansatte i et forsikringsselskab lavede 44 procent flere fejl, når der var 20 grader på kontoret, end når termometeret ramte de 25 grader.
Det lyder som en dramatisk forskel – og det er med al sandsynlighed også for godt til at være sandt, siger Kasper Lynge Jensen.
”Mange af den slags undersøgelser dækker kun en kort periode og tager f.eks. ikke hensyn til, at forholdene ændrer sig alt efter årstiden. Produktivitetsforskelle på tocifrede procent-tal er sjældent realistiske – og i så fald er indeklimaet næppe den eneste forklaring.”
Men selv om efterårskulden altså ikke giver store udsving i arbejdsindsatsen, er de små irritationsmomenter rundt om på kontorerne rigelig grund til at holde radiatorerne i gang. For kulde giver gener, der hæmmer de ansatte i deres arbejde.
”Træk er kontoransattes værste fjende. Det er det, flest klager over. Det kan komme fra vinduer, ventilation eller fra døråbninger. Hvis det trækker omkring halsen, kan det give anspændthed, ligesom man lettere får hovedpine. Blodkarrene trækker sig sammen, så man eksempelvis mister smidigheden i fingrene, og det bliver sværere at skrive,” siger Kasper Lynge Jensen.
Flere amerikanske psykologi-forskere har de seneste år påvist, at varme gør mennesker mere tilbøjelige til at være tillidsfulde.
Kasper Lynge Jensen har ikke kendskab til studier, der viser, hvad kulde gør ved relationerne mellem kolleger. Det kan dog sagtens hæmme samarbejdet, f.eks. i åbne kontorlandskaber.
”Når man bliver opmærksom på, at man fryser, taber man fokus på sin arbejdsfunktion. Det er forskelligt, hvornår folk fryser, og hvor meget det irriterer dem. Hvis det er noget, en eller flere i teamet begynder at snakke meget om, kan det brede sig – også til dem, der faktisk ikke havde tænkt over, at det var koldt. På den måde mister man koncentrationen om den egentlige opgave.”
Kolde kontorer er ikke noget ualmindeligt fænomen. I vinteren 2012 viste en undersøgelse fra den offentlige organisation Go’ Energi, at 58 procent af de ansatte i erhvervslivet og 65 procent af de offentligt ansatte oplevede træk og kulde på arbejdspladsen.
De selvstændige frøs mindst – og det ville da også være nemmest for os at holde varmen på vores kontorer, hvis vi ikke var omgivet af kolleger og kunne gøre som derhjemme: tage varme sokker på eller tøffe rundt i uldne sutsko.
”Beklædning er en af de bedste måder at ændre vores komfort på, men for mange, bl.a. mange djøfere, er der en dresscode på arbejdspladsen. Hvis vi kunne komme i den store fleecetrøje, ville det ikke være noget problem – men det kan godt være, det ikke passer sig på et advokatkontor eller i statsforvaltningen,” siger Kasper Lynge Jensen.
Arbejdstilsynet anbefaler temperaturer mellem 20 og 22 grader til stillesiddende arbejde. Det kan dog være svært at udpege den slags optimale temperaturer, fordi der er stor forskel på, hvad der passer den enkelte.
Det er med andre ord komplekst at udpege det perfekte indeklima – ikke mindst fordi psykologi også spiller en vigtig rolle for, hvordan vi opfatter kontormiljøet. Måske fryser vi i virkeligheden, fordi vi er utilpasse med arbejdsklimaet? Det er ikke ualmindeligt, siger Kasper Lynge Jensen.
”Når jeg er ude for at måle indeklimaproblemer, er det ikke altid, jeg kan finde det, folk snakker om. Måske tør de ikke klage over lederen, og derfor brokker de sig over, at det er for dårligt, at de skal sidde og fryse.”
Ledige stillinger