24.10.2012
af
Lars Lønstrup
For mange interesseorganisationer handler det selvfølgelig om at få indflydelse på lovgivningen, men for andre organisationer handler det lige så meget om at sætte en dagsorden, siger forskningsleder Anne Skorkjær Binderkrantz.
I dagbladet Politiken er fagbevægelsen for en gangs skyld nr. 1. Når en interesseorganisation har ordet i Politiken, er det i 34 pct. af tilfældene en fagforeningsmand, der udtaler sig, mens erhvervslivets repræsentanter på andenpladsen har ordet i 21 pct. af tilfældene.
Men ellers er det svært at få øje på en arena, hvor erhvervslivet ikke ligger nummer 1 på forskningsprojektet INTERARENA's lister over, hvilke interesseorganisationer der trænger bedst igennem i danske medier, i vores politiske system og i vores forvaltning.
Det gælder også i Jyllands-Posten (JP), hvor rollerne er byttet om ift. Politiken. I JP har erhvervslivet ordet i 39 pct. af de tilfælde, hvor en interesseorganisation får ordet, mens det i 26 pct. af tilfældene er en talsmand fra fagbevægelsen.
Men for de i alt 1.100 danske interesseorganisationer, som deltager i INTERARENA, er det samlede billede af organisationstyper næppe lige så interessant som organisationernes egen evne til at trænge igennem.
”Og organisationerne har forskellige mål,” fastslår Anne Skorkjær Binderkrantz, der er forskningsleder for INTERARENA projektet.
”For mange interesseorganisationer handler det selvfølgelig om at få indflydelse på lovgivningen, men for andre organisationer handler det lige så meget om at sætte en dagsorden. Organisationer som Amnesty International eller Greenpeace har fx ikke ret meget dansk lovgivning, som de gerne vil påvirke. De vil snarere påvirke opinionen og sætte en dagsorden,” siger Anne Skorkjær Binderkrantz.
Amnesty og Greenpeace er i INTERARENA's terminologi ideelle organisationer med en veldefineret sag. To hjemlige eksempler er Danmarks Naturfredningsforening og Forbrugerrådet.
En anden type organisation, som forskerne kalder identitetsorganisationer, er defineret ved deres medlemsskare. To kendte eksempler er Ældresagen og Dansk Kvindesamfund.
Fælles for ideelle organisationer og identitetsorganisationer er, at de i højere grad end andre interesseorganisationer lægger vægt på at sætte en politisk dagsorden frem for at påvirke lovgivningen. Det viser interesseorganisationernes svar på INTERARENA's spøgeskemaundersøgelse.
”Man ser tit en historie i avisen, som en interesseorganisation mere eller mindre aktivt har været med til at fremme. Så kommer der nogle politikere og kommenterer på det. Og så kommer der måske et spørgsmål til ministeren i Folketingssalen, som måske også dækkes af pressen. På den måde bruger parterne hinanden. Interesseorganisationen til at fremme sin sag. Politikerne til at profilere sig selv og medierne til at sælge deres produkt,” siger Anne Skorkjær Binderkrantz.
En af de indflydelses-arenaer, som INTERARENA måler på, er interesseorganisationernes evne til at påvirke Folketingets dagsorden – dvs. gennem breve at påvirke MF'ere til at stille spørgsmål til regeringen og dens ministre i Folketingssalen.
Og her er erhvervsorganisationers førsteplads med 25 pct. ikke nær så markant som på de fleste andre arenaer. Lige i hælene på en delt andenplads kommer faglige organisationer og identitetsgrupper. De udgør hver især 20 pct. af alle organisationer, der har succes med at påvirke Folketingets dagsorden.
Hvis den sag, interesseorganisationen bringer frem, har tilstrækkelig tyngde, kan det dog også resultere i en lovændring. Det fremgår af, at identitetsgrupper ligger nummer 2 (24 pct.) på listen over interesseorganisationer, der har succes med at påvirke lovændringer – langt foran faglige og ideelle organisationer (7 pct. hver især).
”Det skyldes, at identitetsgrupper kan være uhyre effektive,” forklarer Helene Helboe Pedersen, som står for dataindsamlingen på den parlamentariske arena i forskningsprojektet.
”Det kan være en patientforening, der bringer en opsigtsvækkende personsag frem. Fx med en trussel om, at hvis forholdene ikke ændres for netop denne person eller denne gruppe, så vil det få så ubehagelige konsekvenser for de pågældende, at organisationen bliver nødt til at gå i offentligheden med sagen. Det kan afstedkomme lovændringer.”
En femte organisationstype, INTERARENA stiller skarpt på, er institutionelle organisationer. I antal er de ikke mange, men gruppen rummer store og magtfulde aktører som Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL). KL er fx den enkelt-organisation, som har flest pladser i de råd og nævn, der forbereder landets love.
”KL tilhører gruppen af store og rige interesseorganisationer, som har masser af ansatte og er med overalt. Og netop økonomisk formåen udgør et meget vigtigt skel mellem danske interesseorganisationer,” siger Anne Skorkjær Binderkrantz.
Under de ressourcestærke organisationer findes hundredvis af små og smalle organisationer, der måske ikke engang har råd til medarbejdere, men må nøjes med frivillig arbejdskraft, og som derfor har svært ved at trænge igennem i nogen af arenaerne.
”På de top ti lister vi har lavet over, hvilke enkeltorganisationer der trænger bedst igennem i Folketinget, forvaltningen og medierne er der mange gengangere. Organisationer som DI, KL, LO, Dansk Erhverv, 3F, DA og Forbrugerrådet, der sætter deres præg på samtlige arenaer for indflydelse,” siger Anne Skorkjær Binderkrantz.
Blandt organisationer, der har succes med at påvirke Folketingets dagsorden, udgør:
Organisationer, der har succes med at påvirke Folketingets dagsorden:
Blandt interesseorganisationer imødekommet i høringer udgør:
Blandt interesseorganisationer, der sidder med i offentlige nævn og udvalg, udgør:
Organisationer, der sidder med i offentlige nævn og udvalg:
Blandt organisationer, der optræder mest i Politiken, udgør:
Blandt organisationer, der optræder mest i Jyllands-Posten, udgør:
Organisationer, der optræder i medierne (nævnt i Jyllands-Posten og Politiken):
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER