Fremtidens samfundsfaglige eksperter

”Jeg har forsket i, hvordan et lands geografi, kultur og institutioner skaber henholdsvis gode eller dårlige forudsætninger for investeringer og teknologisk udvikling. Hvis vi skal skabe en verden med mindre forskel på rig og fattig, må vi vide, hvilke faktorer der skaber ulighederne. I min ph.d. konkluderer jeg bl.a., at protestantiske værdier om arbejdsmoral og nøjsomhed skaber mere rigdom end andre kulturelle værdier. Og at antallet af lynnedslag har betydning for et lands stabilitet i forhold til elforsyning og dermed i forhold til produktivitet.” 

”Jeg kan bl.a. give en forståelse af årsag og virkning, når det kommer til forskelle i rigdom. Fx er rige lande mindre korrupte. Og den hurtige konklusion er, at et land bliver rigt, hvis man mindsker korruptionen. Men det kan lige så godt være, at et land først kan mindske korruptionen, når det er rigt, og det tager økonomerne højde for i deres analyser. Der er stadig lang vej, før vi præcist kan sige, hvad der fx har skabt et rigere Danmark og et fattigere Grækenland. Men jeg kan forklare nogle af de dybere årsager.” 

Sissel Bjerrum Fossat

”Min ph.d. handler om amerikanisering. Jeg har kigget på et program under Marshallplanen, som i virkeligheden var en slags industrispionage med statsstøtte. Det handler om, at danske virksomheder tog til USA for at lære, hvordan man kunne øge produktiviteten inden for industri, landbrug og detailhandel. Den viden kan man bruge i dag til at forstå USA’s rolle som forbillede i det danske samfund og til at forklare, hvorfor verden ser ud, som den gør.” 

”Moderniseringsprocesser og amerikansk påvirkning af dansk landbrug og industri. Om hvorfor vi har supermarkeder og selvbetjeningsbutikker, om hvordan den amerikanske påvirkning bliver så stærk, fordi vi selv – fra handlende til politikere – er åbne over for at øge vores produktivitet efter amerikansk forbillede.”  

Birgitte Gorm Hansen

”Jeg har forsket i effekterne af dansk forskningspolitik på universiteterne. Forskningspolitikken har fokuseret på at skabe samspil mellem forskning og erhvervsliv, på at omsætte forskning i faktura. Men de mest succesfulde forskningsområder i Danmark som nanoteknologi og syntetisk biologi har i stedet for at fokusere på at skabe samspil gjort, hvad de selv ville. I stedet for at forsøge at blive en ressource for industrien, har de gjort industrien til en ressource for deres forskning. Min konklusion er, at embedsmændene ikke har forstået, hvilket komplekst økosystem forskning og erhverv er. Embedsmændene og ikke forskerne sidder i et elfenbenstårn.