Fire ud af ti dagpenge-truede er dimittender

26.10.2012

af

Næsten halvdelen af de djøfere, der snart mister dagpengeretten, har aldrig haft job. Den økonomiske krise stjal deres jobmuligheder.

Direkte fra universitetet og ud over dagpengekanten.

Det er virkeligheden for tæt på hver anden af de djøfere, der står til at miste deres ret til dagpenge i første kvartal af 2013.

Trods masser af ansøgninger, samtaler hos a-kassen og aktivering har 200 dimittender ventet to år – eller mere – på at få deres første job, og nu er dagpengeklippekortet ved at være tomt. Det viser nye tal fra Akademikernes A-kasse, hvor i alt 460 djøfere er på vej ud af dagpengesystemet, hvis de ikke får job i løbet af de kommende måneder.

Underskud blev til overflod

Når så mange nyuddannede djøfere kan opbruge deres dagpengeret uden overhovedet at opnå beskæftigelse, skyldes det den efterhånden langvarige økonomiske krise.

”Prognoser viste, at der var behov for at uddanne flere med en lang videregående uddannelse, fordi der ellers ville blive et underskud af arbejdskraft. Det har krisen vendt op og ned på,” siger Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

I den forbindelse er mobiliteten på djøfernes arbejdsmarked faldet, forklarer Djøfs arbejdsmarkedspolitiske chef, Lars Munck.

”Samtidig har vi oplevet fyringsrunder på traditionelle Djøf-arbejdspladser, især i staten, og stagnation i kommunerne. Det har betydet, at disse arbejdsgivere ikke har taget så mange nyuddannede ind som tidligere, og den private sektor har ikke kunnet opsuge flere års dimittendproduktion.”

Bagerst i køen efter få måneder

Da dagpengeperioden i 2010 blev forkortet til to år, var en af forudsætningerne, at væksten ville vende tilbage i 2012 – og i hvert fald senest i 2013.

”Så ville der være nye job at få – men det er der jo ingen tegn på lige nu,” siger Henning Jørgensen.

Og manglen på jobmuligheder har alvorlige konsekvenser for de nyuddannede.

"Indtrædelsesbarriererne til arbejdsmarkedet er de vanskeligste. Overvinder du ikke dem i en fart, kan du hurtigt opbruge dine to års dagpengeret, fordi der hele tiden kommer flere nyuddannede til," siger Henning Jørgensen og fortsætter:

”I arbejdsgiverøjne bliver du allerede efter et halvt års ledighed set som en, der ikke har de samme kompetencer som nyuddannede. Og er du nær ved de to år, er det helt oplagt, at arbejdsgiveren vil være mistænksom: Har du kvalifikationerne, selvværdet og selvtilliden i orden?”

Bedre aktivering, bedre uddannelse

For at undgå en stadig strøm af dimittender, der passerer gennem to års dagpenge uden at få job, opfordrer Henning Jørgensen politikerne til at ændre aktiveringssystemet.

”I dag er der tale om et negativt, sanktionsbelagt system præget af kontrol. Der er brug for, at man i stedet bibeholder de lediges selvværd, selvfølelse og kvalifikationer – f.eks. gennem uddannelse – så de bliver ved med at have en reel mulighed for at bide sig fast på arbejdsmarkedet.”

Se også jobsøgningsguide fra Djøf: Mit Første Job

Men allerede inden de studerende overhovedet træder ind i dagpengesystemet, er der basis for at forbedre deres jobmuligheder, mener Theis Simonsen, formand for Djøf Studerende.

”Generelt skal iværksætteri inkorporeres meget mere, så man får en kultur for, at studerende tør forfølge deres idéer. Det er imidlertid relativt svært at starte eget firma, mens man studerer, og også dagpengereglerne gør det vanskeligt.”

Sideløbende skal de studerende lære at se, hvor de kan sælge deres viden.

”Når vi nu kan se, at de traditionelle arbejdsgivere ikke tager så mange ind – så skal vi spørge os selv, hvem der så kan bruge vores kompetencer?” siger Theis Simonsen.

Også efter endt uddannelse kan dimittenderne sagtens hjælpes mere og bedre, vurderer han.

”Man kan gøre mere i forhold til at matche folk med små og mellemstore virksomheder. Det kan være gennem videnpilotordningen eller andre former for 1:1-matching. Det kræver en del ressourcer, men det giver en kæmpe positiv effekt.”

Fortsat behov for mange højtuddannede

Ikke blot er næsten 45 procent af de dagpenge-truede djøfere dimittender. Også blandt det seneste års nyuddannede Djøf-medlemmer er ledigheden voldsom: 43,7 procent ifølge de seneste tal fra september.

Det betyder imidlertid ikke, at universiteterne skal optage færre nye akademikere, lyder det fra Djøf.

”Om fire-fem år vil store årgange af djøfere forlade arbejdsmarkedet, og det vil give jobmuligheder. Samtidig viser alle prognoser og megatrends, at der er brug for stadig flere folk, der kan løse komplekse opgaver, og den udvikling fortsætter,” siger Lars Munck.

Hos Djøf Studerende er formand Theis Simonsen heller ikke fortaler for, at der skal uddannes færre djøfere.

”Nogle af de klassiske uddannelser som statskundskab og offentlig administration skal være bedre til at brede deres profiler ud – ellers uddannes der nok for mange. Men generelt tror jeg ikke, vi uddanner for mange højtuddannede. Lige nu er virksomhederne bare meget forsigtige med at ansætte. Det her er jo ikke bare en lavkonjunktur – det er en lavkonjunktur med en finanskrise oveni.”

Se også jobsøgningsguide for nyuddannede fra Djøf: Mit Første Job

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

H. Christensen
11 år siden
Hvordan fordeler de 55 % af langtidsledige sig aldersmæssigt, som ikke er dimittender? Følger det den generelle tendens er de nemlig 50+, og jeg savner rigtigt meget, at DJØF også bekymrer sig om ledige i denne aldersgruppe. Når ca. 70 % af de udfaldstruede djøffere ikke kan få en krone i hjælp er spørgsmålet, om det ikke præcis omfatter ældre ledige, som dermed er ekstra hårdt ramt. Det er faktisk lidt mit indtryk, at DJØF helt har glemt, at disse medlemmer også har behov for DJØFs støtte og fokus. I en anden artikel skriver DJØF, at 25 % af ansatte på 50+ regner med at må forlade arbejdsmarkedet før den officielle pensionsalder pga nedslidning, og primært pga psykisk nedslidning. Det er et voldsomt tal, så hvad planlægger DJØF at gøre ved denne problemstilling? Mange af disse er vel også i højrisiko for at ende med en fyring, og i sidste ende som langtidsledig uden mulighed for at få nogen form for hjælp.