Erhvervslivets interesser dominerer

24-10-2012
1 min.

Alle interesser blive hørt, men når der foretages konkrete ændringer i lovforslagene, er det i høj grad erhvervslivet, der bliver lyttet til. Det siger Helene Helboe Pedersen fra forskningsprojektet INTERARENA.

”Vi har ingen direkte sammenlignelige data – men tidligere studier tyder på, at mønstret ikke er forskelligt mellem socialdemokratiske og borgerlige regeringer,” siger Helene Helboe Pedersen.  

Nu vil de være departementschefer

Lobbyisme godt for demokratiet

I dag mindes Tim Knudsen ikke, at han hører nogle af de studerende sige, at de sigter mod en stilling på et gymnasium.

Ligesom sine to kolleger i INTERARENA, Peter Munk Christiansen og Anne Skorkjær Binderkrantz, ser Helene Helboe Pedersen grundlæggende positivt på interesse-organisationernes rolle i samfundet.

”Det er godt for demokratiet, at politikerne bliver informeret om, hvordan virkeligheden ser ud, set fra mange forskellige positioner i samfundet. Interesserne skal høres, før beslutningerne træffes, og i en tid, hvor færre danskere er politisk aktive, bliver det måske endnu vigtigere, at interesseorganisationerne transporterer viden til politikerne.”

”Fra slutningen af 80’erne fik man de første departementschefer, som var scient.pol.er, og man så flere på ledende poster rundt omkring. Det har selvfølgelig bekræftet de studerende i, at det her kan være en adgangsbillet til de store stillinger. Nu kommer de så med en helt naturlig forventning om, at når nu min far er departementschef eller minister, så skal jeg da også være det. Det er blevet en embedsmandsuddannelse og i stigende grad en politikeruddannelse. Og mediebranchen er også tiltrækkende.”

Men er det kommet bag på dig, at erhvervslivet er så dominerende, som jeres forskning viser?

Trods konstant medlemsfremgang og stigende tilfredshed blandt medlemmerne er også Djøf nødsaget til at gennemføre en spareplan, som vil betyde nedlæggelse af stillinger.

Hvad betyder det?

”Ja, det må jeg indrømme. På baggrund af de data, vi har indsamlet, tegner der sig lidt et billede af et Danmark, der er god til at lade alle interesser blive hørt, men når der foretages konkrete ændringer i lovforslagene, så er det i høj grad erhvervslivet, der bliver lyttet til.”

Årsagen er primært en kraftig nedgang i annonceindtægterne i djøfbladet. Djøfbladet har via annoncesalget givet et stort overskud i mange år. Djøf mister endvidere en del indtægter fra JØP (Juristernes og Økonomernes Pensionskasse), idet pensionskassen har meddelt, at den træder ud af størstedelen af den fælles administration.

Hvilke samfundsmæssige konsekvenser har denne fortrinsstilling?

”Det betyder, at det er en mere afsondret elite. Vi er blevet en politisk administrativ eliteskole.”

”Det kan vi ikke besvare med vores nuværende data. I næste fase af projektet skal vi lave grundigere casestudier af, hvilke lovændringer erhvervsorganisationerne helt konkret kommer igennem med. Er det små justeringer, eller er det noget, der virkelig påvirker andre interessenters interesser”?

Trods besparelserne forventer Djøf en fortsat fremgang i medlemstallet også i de kommende år.

Hvilke konsekvenser har det?

Helene Helboe Pedersen tilføjer, at INTERARENA også viser, at erhvervslivet ikke er lige dominerende på tværs af alle arenaer – dvs. medierne, Folketinget og administrationen. Samt at forskerne blandt de store afgørende spillere i det danske samfund finder Forbrugerrådet, LO og Kommunernes Landsforening – og dermed også andre typer interesser repræsenteret end erhvervslivets.


Påvirkning af lovforslag

”At vi får en mere teknokratisk elite, som i højere grad lever et liv adskilt fra andre socialgrupper end tidligere. Og det, mener jeg, kan have nogle skadevirkninger. Det bliver meget abstrakt, hvordan det er ude i et almennyttigt boligbyggeri, og hvordan det er at have dybe sociale problemer af den ene eller anden slags. Skrækscenariet
er, at vi fortsætter med at dele samfundet mere og mere op i nogle teknokratiske ledere og så en masse mennesker, der passivt bliver ledet af dem.”

Blandt organisationer, der har succes med at påvirke lovforslag, udgør:

Han peger på, at op mod halvdelen af regeringen har læst statskundskab eller noget lignende. Og det er heller ikke optimalt, mener Tim Knudsen.

  1. Erhvervsorganisationer: 55 pct.
  2. Identitetsgrupper: 24 pct.
  3. Faglige organisationer: 7 pct.
  4. Ideelle organisationer: 7 pct.

”Det bliver lidt af en osteklokke. Stauning kom ud at arbejde, da han var ni. Anker og H.C. Hansen kom ud af skolen, da de var 14 år. Og de er alle politikere, som trods alt har været med til at bygge et samfund op, som vi kan være bekendt. De har mærket alle de sociale problemer og ganske almindelige menneskers levevilkår på egen krop.”

Organisationer, der har succes med at påvirke lovforslag:

Og hvorfor har det taget så lang tid, før dagens politikere opdagede, at det står helt galt til ude på erhvervsskolerne, spørger Tim Knudsen.

”Måske fordi så mange af vores beslutningstagere kommer fra en akademisk baggrund.”

  1. Realkreditrådet.
  2. Ejendomsforeningen Danmark.
  3. Dansk Industri.
  4. Danske Handicaporganisationer.
  5. Finans og Leasing.
  6. Realkreditforeningen.
  7. Dansk Erhverv.
  8. Landbrug & Fødevarer.
  9. Finansrådet.
  10. Forbrugerrådet.

Men nu er det jo sådan, at mange politikere er scient.pol.er. Og nu er det jo sådan, at mange studerende kommer fra akademikerhjem. Det kan du vel ikke lave om på?

”Jeg er ikke i stand til sådan vupti at
sige, hvordan vi gør det anderledes. Men for Statskundskabs vedkommende kunne vi måske få en mere social dimension og noget mere sociologi ind i uddannelsen. Men det er svært at dreje sådan en super-
tanker.”

De lidt for pæne studerende

Men de er flinke de studerende i dag.
Bestemt da, mener Tim Knudsen. Måske
næsten også for flinke.

”De er høflige, venlige og korrekte overfor hinanden. Men de er måske nok også lidt glatte i det.”

Han efterlyser mere diskussion, og en ’jeg vil ud og redde verden’ tilgang.

”De kan have mange interessante synspunkter på det ene eller andet. Men det er sjældent, jeg møder en studerende, der har trang til at ændre samfundet i nogen videre udstrækning. Man kan sige, at i min generation trivedes naiviteten måske vældig meget, men jeg kunne godt tænke mig noget mere spræl og noget mere oprørskhed i de studerende i dag. Og ikke en illusionsløs tilgang til alt, hvor man koncentrerer sig om sig selv.”

Er det måske fordi, de har mere travlt i dag?


”Det er ikke et hårdere studium end, at du det meste af tiden kan passe noget, der ligner et halvtidsjob i et ministerium ved siden af. Men de er mere kalkulerende og mere målrettet mod en karriere end tidligere. Det skal føre frem mod eksamen og de rigtige etcs-point. I 70’erne slog vi os på lårene af grin, da vi første gang hørte ordet karriereplanlægning.”

Men er det ikke bare godt, at de er fokuserende og målrettede?

”Jo, men det er måske også et udtryk for, at vi befinder os i en konkurrencestat, hvor man skal tænke meget på at få kompetencer, og hvor der er hård konkurrence om stillingerne og om at komme frem i hierarkierne. Men nok også et udtryk for, at de studerende kommer fra hjem, hvor forældrene har gjort karriere.”

Tim Knudsen vil helst ikke spå om fremtiden, men han kan alligevel godt se et billede for sig, som han helst var fri for.

”Det værst tænkelige, jeg kunne forestille mig, er, at statskundskab degenererer til en skole i magtmanipulation. Et sted hvor man først og fremmest interesserer sig for, hvordan man kan markedsføre politik, og hvordan man ved hjælp af kommunikation både kan vejlede og vildlede.”

Godt det ikke er mig

Tim Knudsen er glad for, det ikke er ham, der er studerende i dag.

”Der er jo stadig en del af vores studerende, der får job med et fingerknips. De havde i forvejen et ben i et ministerium, og nu sidder de allerede og forhandler med ’finansen’. Men den øjeblikkelige bekymring rammer de svageste studerende hårdest. Dem, der er usikre.”

En usikkerhed, der som sagt også har fulgt Tim Knudsen i mange år. Og en usikkerhed, der måske har betydet, at han har holdt lidt for hårdt fast i sit job på Statskundskab.

Han fik heller ikke bare sådan lige et job med et fingerknips, da han i sin tid blev kandidat.

”Det var også svært at få job dengang. Jeg fægtede mig igennem som ekstern lektor. Men der var et år, hvor jeg havde det rigtig skidt. Det var meget hårdt psykisk. Nu havde jeg investeret så stor en del af mit liv på noget, jeg troede på, og så var der ikke noget job til mig.”

Men på mirakuløs vis dukkede den første ledige stilling i mange år op på hans eget institut. Han fik den.

”Jeg var svineheldig. Og så blev jeg. Jeg har måske nok klamret mig lidt for meget til den stilling.”

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.