Erhvervslivets interesser dominerer

Konsekvensen er, at erhvervsorganisationerne med DI og Dansk Erhverv i spidsen sætter flere fingeraftryk på de love, der vedtages på Christiansborg. Det er konklusionen, både når forskerne spørger organisationerne selv, og når de med objektive redskaber måler på den indflydelse, organisationerne får gennem at sende breve til politikerne i Folketingets udvalg.

“Erhvervslivet er meget tydeligt dominerende. Det fremgår af vores spørgeskemaundersøgelse, som 1.100 danske organisationer har besvaret, og det kan vi se, når vi sammenligner interesseorganisationernes ændringsforslag med de ændringer af lovforslagene, som politikerne rent faktisk gennemfører,” siger Helene Helboe Pedersen fra INTERARENA projektet.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at kun 130 interesseorganisationer vurderer, at de ”ret ofte” eller ”meget ofte” opnår indflydelse under lovbehandlingen i Folketinget eller i ministerierne. Mens det store flertal siger, at de ”aldrig” eller kun ”lejlighedsvist” opnår det samme.

Af de 130 stærke organisationer arbejder næsten halvdelen (46 pct.) for erhvervslivets interesser. Mens den anden halvdel arbejder for alle de andre organiserede interesser til sammen - blandt andre faglige, institutionelle, ideelle og religiøse interesser.  

Erhvervsorganisationernes høje succesrate

Det er ifølge Helene Helboe Pedersen notorisk svært at måle indflydelse. Ikke mindst fordi indflydelse er en størrelse, der ofte opnås ad uformelle kanaler.

Men ser man på organisationernes succes med at påvirke lovgivningen gennem Folketinget ser erhvervsorganisationerne ikke ud til at overdrive, når de vurderer deres egen indflydelse. Forskernes målinger viser nemlig, at erhvervsorganisationerne udgør hele 55 pct. af alle de interesseorganisationer, som har succes med at påvirke lovforslag i lovgivningens sidste fase.

Det tal har forskerne fundet ved at indsamle og analysere breve fra interesseorganisationerne til Folketingets udvalg. For så efterfølgende at undersøge hvilke organisationer, der har fået held til at påvirke ordlyden i de nye love.

”Det er meget svært at påvirke lovforslag så sent i processen, som på det tidspunkt hvor vi sætter den her måling ind,” forklarer Helene Helboe Pedersen.

”Man skal tænke på, at regeringen faktisk har skrevet lovforslaget færdigt, har afholdt eventuelle høringer og typisk også har forhandlet sit flertal på plads, inden forslaget nu lægges frem til vedtagelse i Folketinget.”

Men selv på dette sene tidspunkt i lovgivningsprocessen kan forskerne se, at mange forskellige interessenter eller lobbyister sender breve med ændringsforslag ind til udvalget, og at henvendelserne er repræsentativt fordelt.

”Men når vi så ser på, hvem der kommer igennem med deres forslag, så er det altså i over halvdelen af tilfældene (55 pct., red.) erhvervslivet,” siger Helene Helboe Pedersen.   

Uformelle kontakter giver indflydelse

Det ændrer dog ikke på, at en stor del af påvirkningen sker i udvekslingen mellem de embedsmænd i ministerierne, som laver den grundige forbehandling og formulering af lovforslagene, og de lobbyister i interesseorganisationerne, som har adgang til at levere relevant viden og information.

”Vi ved, at det er vigtigt for interesseorganisationerne at komme ind i lovgivningsprocessen så tidligt som muligt, fordi det bliver sværere at få sine ting igennem, jo nærmere man kommer målstregen. Men denne type indflydelse gennem uformel kontakt kender vi endnu ikke omfanget af, da det kræver mere detaljerede casestudier, som vi gennemfører senere i projektet,” siger Helene Helboe Pedersen.

Det er dog muligt at måle interesseorganisationernes grad af indflydelse på to andre trin i forberedelsen af lovforslag. Nemlig hvor godt de er repræsenteret i rådgivende nævn og udvalg. Samt hvor ofte deres ønsker imødekommes i høringer, hvor de udtrykker deres holdning til et konkret lovforslag.

I begge disse fora er antallet af aktive interesseorganisationer langt større end på den parlamentariske arena, og indflydelsen tilsvarende bredere spredt ud. Men også her har erhvervsorganisationerne markant større indflydelse end de andre interesseorganisationer.

Erhvervsorganisationerne tegner sig for 44 pct. af alle de 617 interessent-grupperinger, som bliver imødekommet i høringer. Og de sidder på 42 pct. af de pladser i nævn og udvalg, der er til deling mellem 403 interessentgrupperinger.

Økonomisk vækst er erhvervslivets trumf

Men hvorfor er erhvervsorganisationernes så meget bedre end de andre interesseorganisationer til at komme igennem til politikerne?

”Forskellige organisationstyper har forskelligt at tilbyde som modydelse for politisk indflydelse,” svarer Helene Helboe Pedersen.

”Erhvervslivet er centralt ift. at skabe økonomisk vækst i samfundet, og det ønsker vi jo alle sammen. Og samtidig har erhvervslivet en meget effektiv trussel, som består i, at produktionen kan flyttes til et andet land, hvis produktionsforholdene bliver for dårlige i Danmark.”

Alle INTERARENAS målinger er foretaget i årene umiddelbart før regeringsmagten skiftede fra blå til rød blok. Men forskerne forventer ikke, at regeringens partifarve har afgørende betydning.

”Vi har ingen direkte sammenlignelige data – men tidligere studier tyder på, at mønstret ikke er forskelligt mellem socialdemokratiske og borgerlige regeringer,” siger Helene Helboe Pedersen.  

Lobbyisme godt for demokratiet

Ligesom sine to kolleger i INTERARENA, Peter Munk Christiansen og Anne Skorkjær Binderkrantz, ser Helene Helboe Pedersen grundlæggende positivt på interesse-organisationernes rolle i samfundet.

”Det er godt for demokratiet, at politikerne bliver informeret om, hvordan virkeligheden ser ud, set fra mange forskellige positioner i samfundet. Interesserne skal høres, før beslutningerne træffes, og i en tid, hvor færre danskere er politisk aktive, bliver det måske endnu vigtigere, at interesseorganisationerne transporterer viden til politikerne.”

Men er det kommet bag på dig, at erhvervslivet er så dominerende, som jeres forskning viser?

”Ja, det må jeg indrømme. På baggrund af de data, vi har indsamlet, tegner der sig lidt et billede af et Danmark, der er god til at lade alle interesser blive hørt, men når der foretages konkrete ændringer i lovforslagene, så er det i høj grad erhvervslivet, der bliver lyttet til.”

Hvilke samfundsmæssige konsekvenser har denne fortrinsstilling?

”Det kan vi ikke besvare med vores nuværende data. I næste fase af projektet skal vi lave grundigere casestudier af, hvilke lovændringer erhvervsorganisationerne helt konkret kommer igennem med. Er det små justeringer, eller er det noget, der virkelig påvirker andre interessenters interesser”?

Helene Helboe Pedersen tilføjer, at INTERARENA også viser, at erhvervslivet ikke er lige dominerende på tværs af alle arenaer – dvs. medierne, Folketinget og administrationen. Samt at forskerne blandt de store afgørende spillere i det danske samfund finder Forbrugerrådet, LO og Kommunernes Landsforening – og dermed også andre typer interesser repræsenteret end erhvervslivets.

Påvirkning af lovforslag

Blandt organisationer, der har succes med at påvirke lovforslag, udgør:

1. Erhvervsorganisationer: 55 pct.
2. Identitetsgrupper: 24 pct.
3. Faglige organisationer: 7 pct.
4. Ideelle organisationer: 7 pct.

Organisationer, der har succes med at påvirke lovforslag: