Brug for MBA-uddannelse med globalt udsyn

Om ti år vil danske toplederuddannelser – forhåbentligt – være langt mere globalt og internationalt orienterede end i dag.

På pensum vil der stå ’global lavvækst’, ’regional reshoring’ og ’paradigmeskift i kapitaldannelsen’.

Faget Good Corporate Governance vil have ændret sig fundamentalt, og MBA-uddannelserne vil indeholde studiefelter som psykologi, antropologi, sociologi og mellemfolkelig forståelse.

Det vil være et krav, at man som indehaver af en dansk MBA-grad har tilbragt en del af studiet i udlandet.

Det siger den tidligere ambassadør og departementschef i Udenrigsministeriet, nuværende professor på Singapore Management University Jørgen Ørstrøm Møller.

Han har boet og arbejdet i Singapore de sidste 15 år og skriver på sin 39. bog – de fleste af bøgerne handler om ændringen i styrkeforholdet mellem de gamle vestlige økonomier og de nye asiatiske tigerøkonomier.  

Lærebøgerne skal skrives om

I det danske samfund er det ikke slået igennem, at vores fremtid afhænger af, om vi forstår væksten i Asien og andre dele af verden som drivkraften i den økonomiske udvikling i Danmark, siger Jørgen Ørstrøm Møller. 

Forleden morgen læsten han på børsen.dk, at Mærsk har en gigantisk plan om nye containerskibe og havneanlæg til det opkommende afrikanske vækstmarked.

”Men hvor mange danskere har hørt dén nyhed og synes, at den er rigtig interessant? Ikke ret mange. Det er bl.a., fordi vi mangler virksomhedsledere, som går på banen og forklarer, hvad det er, vi skal leve af i fremtiden og finansiere velfærdsstaten med,” siger Jørgen Ørstrøm Møller.

Lærebøgerne om Corporate Governance vil blive skrevet om, fastslår han.

”Hidtil har de, stort set, handlet om at opnå en profit suppleret med et lag fernis af corporate social responsibility og corporate citizenship og alt dét der.”

Fremover bliver pensum skærpet i retning af det samfundsmæssige. God virksomhedsledelse vil i stigende grad bestå i, at virksomheden fuldt ud erkender sit ansvar over for samfundet.

Det er en tendens, man i høj grad ser i Asien, understreger Jørgen Ørstrøm Møller.

For i Asien sker kapitaldannelsen ikke gennem aktiemarkedet, institutionelle investorer og fondsdannelser som i Vesten, men gennem store familier eller via staten.

”De store familier har som regel tætte forbindelser til staten med den konsekvens, at den privatøkonomiske profit vejer mindre og de samfundsmæssige hensyn tungere. En del store kinesiske virksomheder vil derfor gennemføre investeringer både i Kina og i udlandet, som måske ikke er fuldt ud profitmæssigt rentable, men som er gavnlige ud fra en kinesisk samfundsmæssig synsvinkel,” forklarer han.

Det er ét aspekt af den globaliserede økonomi, danske virksomhedsledere skal skynde sig at blive kloge på. 

Viden som produktionsfaktor

Et andet aspekt er, at fasen med outsourcing eller offshoring fra Vesten til Asien er ved at flade ud globalt set. Fremover vil det ske inden for Asien.

”Men samtidig opstår der et nyt og måske endnu mere interessant fænomen i Vesten: Reshoring. På grund af informationsteknologien vil aktiver blive flyttet regionalt fra de dyre koncentrationsområder til områder, hvor huslejen og lønningerne er billigere. Tag fx Deutsche Bank, som har flyttet store aktiver fra finanscentrene til Birmingham og Belfast,” siger Jørgen Ørstrøm Møller.

Men frem for alt kommer fremtidens MBA-studerende til at terpe de to hovedudfordringer, som overgangen fra industrisamfund til videnssamfund stiller til fremtidens virksomhedsledere, fastslår han.

”Viden bliver den vigtigste produktionsfaktor. Og den rigelige tilgang til råvarer, vi hidtil har haft, bliver afløst af knaphed på råvarer.”

Fremtidens virksomheder vil samle sig i klynger eller grupper på tværs af kontinenter, men holdt sammen af fælles værdinormer – ikke et bestemt lands kulturnormer, men fælles inkluderende normer baseret på en erkendelse af, at man kun ved at gå sammen og dele med hinanden gensidigt får bedre adgang til den internationale talentmasse og de knappe råvarer.

”Det bliver af meget stor betydning for danske virksomhedsledere. Uanset hvad er fem millioner danskere ikke kritisk masse til at finde nok talenter i.” 

Trist med skattesmæk

Et af Ørstrøm Møllers mantraer er, at vi stadig er for indadskuende, nærmest provinsielle, i Danmark.

”Vores uddannelser er for lidt internationale, og det interesserer simpelthen ikke danskere nok at komme ud og få en international uddannelse. Heller ikke arbejdsgiverne er interesserede, og her hører centraladministrationen til de værste. Der skulle tages imod dem med kyshånd, når de kommer hjem,” siger han.

Samtidig har vi indrettet vores skattesystem, så begge ægtefæller er nødt til at arbejde for at få en rimelig levestandard. Det er fint nok. Men problemet er bare, at ægtefællens job lægger en sten i vejen for, at den anden part kan komme ud.

”Det kunne man jo gøre noget for at afhjælpe fra politisk hold. Men det seneste, jeg hører hjemmefra, er, at man nu uddeler skattesmæk til de udstationerende. Det, synes jeg, er trist i lyset af, at international erfaring er nødvendig for fremtidens danske virksomhedsledere.”