Vi elsker uniformer

24-01-2012
5 min.

Alle erhverv har uniformer. Det gælder både advokaten, børnehavepædagogen og designeren. Den signalværdi, der ligger i påklædningen, kan have stor betydning for, om en person bliver anset for at have sin faglighed i orden.

”Vores påklædning har langt større betydning, end vi måske bryder os om at indrømme. Specielt blandt akademikere er det anset for overfladisk at beskæftige sig med noget så fagligt uvæsentligt som vores udseende. Ikke desto mindre er det noget af det første, vi bedømmer andre mennesker ud fra.” Sådan siger antropolog med speciale i mode Pia Uthaug.

”Der er uniformer i alle erhverv. Det er med til at vise, at man hører med til en gruppe, og at man forstår koderne,” fortsætter hun.

At være klædt, som det forventes inden for éns fag, giver både troværdighed og tryghed og er derfor med til at cementere fagligheden.

”Det er ikke kun foran kollegaer og kunder, at tøjet har betydning, det er også for os selv. Tøjet og den sanselige fornemmelse af at have det på har indflydelse på, hvordan kroppen bevæger sig. Vi bevæger os anderledes i et formelt sæt tøj, end vi gør i jeans, og på den måde bliver tøjet en del af en rolle,” påpeger Pia Uthaug.

Påklædningen kan være et effektivt redskab til autoritet. Det, der adskiller det professionelle menneske fra det private. Så det er muligt at holde en distance til hinanden i arbejdslivet. Mange erhvervsfolk lægger typisk jakkesættet eller nederdelen, når de kommer hjem, og markerer dermed overgangen til det private.

At stikke ud

De fleste vil sikkert genkalde sig personer, der på den ene eller anden måde skiller sig ud i deres påklædning. Ofte har det en negativ effekt at distingvere sig for meget fra flokken, men i nogle tilfælde kan det øge autoriteten.

”At være fræk og tage et gult slips på eller endnu mere drastisk at sætte et par Converse-sneakers sammen med et jakkesæt signalerer, at man er lidt rebelsk og antiautoritær. Man vælger at bryde koderne, men man gør det bevidst,” fortæller Pia Uthaug.

At gå fra kikset til trendy kræver dog en position, hvor man er anerkendt for sin faglighed.

”Det kan være lidt farligt at stikke for meget ud, for man kan nemt komme til at signalere, at man ikke helt har fanget kulturen. Men hvis man er kendt for at være sindssygt dygtig til sit fag, viser man omverdenen, at man godt kan tillade sig at falde uden for konventionerne. Det kan oven i købet være med til at gøre en person endnu mere respekteret,” siger Pia Uthaug.

Matche dagsordenen

Vi spejler os også i hinanden og kan sagtens bruge tøjet til at signalere vores dagsorden. Det kan være universitetsprofessoren, der tager slips på til et møde med ledelsen, eller advokaten, der skal repræsentere Ungdomshuset, som ifører sig en blød blazer i fløjl.

Nuancerne er noget, de studerende allerede øver sig på, når de er i gang med at uddanne sig.

”Trægulvene på jurastudiet er efter sigende blevet helt ødelagt af stiletter. Det ville ikke ske på antropologi. De studerende prøver at matche det, der er normen inden for deres kommende erhverv,” siger Pia Uthaug.

Dresscode

De fleste virksomheder foretrækker, at omverdenen ikke bliver distraheret af, at en fagperson er klædt anderledes end forventet. Derfor tyer nogle til formelle dresscodes, som kan guide medarbejderne.

Problemet med disse dresscodes er dog ofte at balancere mellem, hvad der er valgfrit, og hvad der er konkret. Mange virksomheder med nedskrevet dresscode roder sig ud i vage formuleringer som: ’Medarbejderne er virksomhedens ansigt udadtil, så vi lægger vægt på, at alle medarbejdere er pænt klædt på’. Men hvad folk opfatter som pænt klædt på varierer meget inden for forskellige virksomhedskulturer.

Chris Pedersen, redaktionschef på modemagasinet Cover, kan godt forstå, at virksomheder og medarbejdere har brug for at afstemme, hvad der er den rigtige påklædning.

”I 90’erne kunne man slå op i et magasin og se, at sådan skulle man se ud, hvis man skulle være businesslike. Den mulighed har unge forbrugere ikke i dag, for moden er langt mere individuel,” siger han.



Han mener, at danskerne generelt er usikre på tøj og mangler grundlæggende forståelse for materialer. Mange unge ved ikke længere, hvordan man stryger en skjorte. Derfor er det ikke underligt, hvis man som medarbejder kan være i tvivl om, hvad der menes med ’pæn og præsentabel’.

”Som ny medarbejder må du selv tage ansvar og lægge mærke til, hvad dine kollegaer har på, så du kan lægge en stil, der er i tråd med arbejdspladsen. Er du i tvivl, så spørg direkte. Stiller du dig uden for den tøjkode, der er på din arbejdsplads, stiller du dig reelt uden for magten. Det er der ingen grund til,” fastslår Chris Pedersen.


Chris Pedersens gode råd til arbejdsgarderoben

Læg mærke til dine kollegaers tøjvalg

Du er ikke kedelig, fordi du matcher dine kollegaer. Hvis det er vigtigt for dig at markere en individuel stil, så sørg for, at den stadig falder ind under normerne. Vær fx opmærksom på, hvor meget bar hud du viser, eller hvor spraglet du klæder dig.

Hav to garderober – en til arbejde og en privat

På den måde tager du stilling til fra starten, om tøjet i din arbejdsgarderobe er passende på din arbejdsplads.

Lad professionelt butikspersonale hjælpe dig

I de gode forretninger har ekspedienterne en erfaring og ekspertise, som du bør benytte dig af. De ved, hvad der gør sig gældende i både den kreative branche og i erhvervslivet, og de kan give meget kompetent rådgivning.

Sæt penge til side til arbejdstøj

Så kan du hvert halve år købe et sæt af god kvalitet. På den måde kan du lige så stille opbygge en garderobe, der holder.

Brug en skrædder til at rette dit tøj til

Et dyrt sæt tøj, der ikke sidder ordentligt, er spild af penge. Brug lidt ekstra på at få det tilpasset din krop eller få tilført nogle specielle detaljer, som passer til dig.

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.