”Mændene er typisk mere afslappede forud for en forhandling. Mange mænd tager det som et spil og kan bedre tage et afslag på en lønstigning som en del af ’gamet’, mens kvinderne tager det mere alvorligt – og ikke mindst mere personligt. Hvis chefen siger, ’Jens har jo haft flere klienter end dig’, så siger manden, ’jamen det kan jo slet ikke sammenlignes, for mine klienter er meget mere krævende’, mens kvinderne straks tager det til sig som en kritik af deres arbejdsindsats og opgiver den videre forhandling. Mændene bliver bare ved,” siger Helene Rafn.