Fyret og bundet til at arbejde

Men det er en uheldig udvikling af flere forskellige årsager, siger Marielle Høgenhaug, chefkonsulent i Djøf.

”De fleste ser det som et nederlag at blive fyret, og mange oplever stresssymptomer, hvis de skal møde op på arbejdet, efter de er blevet fyret. Som et medlem, der blev nægtet fristilling, sagde: ’Det minder jo om at skulle leve sammen med sin ekskæreste og stadig lave god mad og være i godt humør, når han kommer hjem.’ En fritstilling kan være en hjælp til at komme hurtigere til hægterne igen og få energien til at søge job i et marked, der jo ikke ser alt for godt ud. Det er et fuldtidsarbejde at søge job,” siger Marielle Høgenhaug.

Men hun peger også på, at det måske heller ikke er befordrende for arbejdsmiljøet, at opsagte medarbejdere bliver tvunget til at møde på arbejdet i opsigelsesperioden. ”Det kan være svært at arbejde med en kollega, der er opsagt. Kan man tillade sig at grine og tale store fremtidige projekter? Og hvordan skal man i det hele taget forholde sig til den opsagte kollega?,” pointerer Marielle Høgenhaug.

Men arbejdsgiverne betaler jo løn i opsigelsesperioden, og så er det vel også fair, at de forventer at få udført et stykke arbejde?

”Hvis medarbejderen er psykisk nedbrudt, er det nok så som så, hvad han eller hun kan levere af arbejde. Og hvis det samtidig influerer på arbejdsmiljøet og dermed kan komme til at smitte af på de øvrige medarbejderes indsats, så mener jeg, arbejdsgiveren vinder mere ved at fritstille,” siger Marielle Høgenhaug.

Hendes oplevelse er da også, at omkring tre ud af fire af de djøfere, der bliver fyret og selv ønsker at blive fritstillet, ender med at blive sygemeldt, hvis ikke arbejdsgiveren går med på en fritstilling.

”Jeg kender også eksempler på, at arbejdsgiver har nægtet at fritstille, selv om de så samtidig forventer, at det ender med en sygemelding. Muligvis fordi de så kan få refusion,” siger Marielle Høgenhaug.

Hos TDC fritstiller de typisk deres opsagte medarbejdere. Og ifølge AC-tillidsrepræsentant Jan Bardino er det da også et ønske hos langt de fleste.

Men selv om de fleste bliver fritstillet, beror det dog på et skøn i hvert enkelt tilfælde, siger koncerndirektør for People & Culture i TDC Inger Ørum Kirk.

”Der har været situationer, hvor vi ikke har fritstillet, selv om det var ønsket, fordi vi har haft brug for arbejdskraften til det sidste. Men i de tilfælde er det ikke min erfaring, at det ender med en sygemelding. Jeg oplever en utrolig loyalitet – også fra dem, der har ønsket at blive fritstillet, men ikke er blevet det,” siger Inger Ørum Kirk.

Og som udgangspunkt mener hun også personligt, at det langt fra altid er en god ide at fritstille.

”Man skal passe på med at lave sandheder i det her. Jeg har gode erfaringer med folk, der har arbejdet i fritstillingsperioden, og jeg har også eksempler på, at det ikke er en god ide. Som udgangspunkt kan det dog give rigtig god mening at arbejde i fritstillingsperioden. Jeg har sjældent oplevet, at det ender i et ordentligt farvel, når man går ud af døren den dag, man bliver sagt op. Hvis man bliver, er det en god måde at bevare et fagligt netværk på, men det kræver, at man har meningsfulde opgaver at løse lige til det sidste,” siger Inger Ørum Kirk.

Jan Bardino oplever, at de få opsagte kolleger, der ikke ønsker en fritstilling, typisk er ældre medarbejdere, der selv har meldt sig frivilligt i forbindelse med en afskedigelsesrunde, fordi de ønsker at gå på efterløn eller på pension.

Det er også sjældent, at Marielle Høgenhaug møder djøfere, der ikke ønsker at blive fritstillet. Men som sagt er det mere og mere opad bakke at få arbejdsgiverne med på en fritstilling. Og det er ærgerligt, mener hun.