"Djøferne skal ud og rulle i møget"

10-01-2012
8 min.

I sit seneste show tog Niels Hausgaard djøferne under kærlig behandling. Fænomenet djøfere i hvert fald. For som personer er djøferne bestemt flinke folk, synes han.

Altid iført beige cottoncoats. Med meget store hoveder. Og lange, tynde arme.

Sådan beskrev Niels Hausgaard djøferne i sit show tidligere på året. De djøfere, han synes har lidt for travlt med at mene en masse om alting. Med at flyde ovenpå, selv når krisen kradser. Og med at få fingre i den næste bonus.

Han synes nemlig, at djøfere generelt har fået for megen magt. Og at de tilmed tager det for givet, at det er dem, der skal have den. Det bryder han sig ikke om.

”Der er intet som helst ondt i at være djøfer. Der er brug for djøfere. I høj grad. Men de er ikke per definition den herskende klasse. Det er de virkelig ikke. Jeg vil ikke have, at man kan uddanne sig til at være en del af en herskende klasse. Det er forkert,” slår Niels Hausgaard fast.  

”Det der med, at nu tager du din studentereksamen, og så gør du dét og dét og dét – og så skal du bestemme. Det vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved. For en lang uddannelse siger jo ikke noget om, at du er blevet god til at forstå tilværelsen eller god til at leve dit liv. Eller at du har noget som helst at give nogen. Du har bare fået nogle værktøjer, men de er ingenting i sig selv.”

Livet har ikke noget pensum

Bøger har nemlig ikke alle svarene, mener han. Så uanset hvor mange du læser, og hvor hurtigt du gør det – så ved du stadig ikke alt. Dem, der alligevel tror, at de gør det, må vi gerne grine lidt af.

”Når djøfere tror, at de har været pensum igennem – eller når de i det hele taget tror, at livet har et pensum – så er de sjove. Når de pludselig bliver selvfede. Og når de skynder sig, fordi det så kan tænkes, at de får en lille bonus,” smiler Niels Hausgaard.

”Jeg tror faktisk, at djøfere er handicappede af, at de har været så gode til at gå i skole. De har aldrig haft trangen til at sige, at det her er noget lort – det gider jeg ikke. Så de smadrer bare ikke det hele for at lave noget andet,” mener han. ”De er pæne mennesker, som er tilbøjelige til at gøre, som man gør. Og det peger ikke fremad. Det peger rigtig meget tilbage.”

Den opfattelse gennemsyrer hele nordjydens syn på standen af djøfere. Lige som den dybe, grundlæggende skepsis.

”Når jeg hører en cand.polit., merc., oecon. eller jur. udtale sig om vores samfund – så tror jeg ikke på ham. Per definition. Det er da et problem. Det kan være, det er mit problem… Men jeg savner, at de har idéer om, hvor vi skal hen. De har en masse fakta, og dem kan man ikke benægte. Men det var jo i går. Hvis man vil noget, så skal man da være visionær og også kigge frem.”

Lidt som de var i Tvind i gamle dage, foreslår han.

”De var inde på noget rigtigt. Det korrumperede, som sådan noget jo gør. Men som udgangspunkt var det spændende. Meget spændende. De byggede verdens største vindmølle.”

Kig uden for kasserne

Derfor vil Hausgaard gerne slå et slag for, at vi ikke glemmer dem, der falder uden for de traditionelle kasser. Fordi han er overbevist om, at det netop er dér, guldet findes.

”Os, der ikke egner os til at gå i skole, vi er blevet helt usynlige. Man ignorerer fuldstændig en gruppe mennesker, som måske kunne tænke mindre traditionelt og meget mere originalt.”

For når vi snakker kreativitet og nysgerrighed, er det ikke djøfere, han tænker på.

”Jeg tror netop ikke, at man finder de mest originale blandt djøfere. For så var de ikke blevet det. Så var de fand’me faldet fra,” griner han. ”Men hvis man nu fandt nogle rigtig kreative med en mission her i livet. Og så nogle meget dygtige djøfere til at føre det hele ud i livet. Det ville være dejligt! For det skal ikke gå den anden vej.”

Især de unge skulle tage at være lidt mere nysgerrige på verden og på livet, mener Niels Hausgaard. Og vi andre skulle lade dem være det i stedet for at pace dem igennem uddannelsessystemet. Som alligevel er lidt spildt på dem.



”Når du kommer direkte fra gymnasiet, kan du jo ikke kritisere noget som helst. Du har ikke noget at kritisere ud fra. Men hvis man nu ventede, til man var 26 med at gå i gang med det. Så havde man været ude og have fingrene i skidtet. Man havde fundet ud af, hvad det hele handler om. Så havde man også flere forslag med, og man havde bedre mulighed for at være kritisk over for det, andre prøver at lære én. Det kræver, at man har set verden. Mærket den. Helst også har fået nogle ridser i lakken og jord under neglene.”

Den leveregel, mener han i øvrigt, kan bruges ret generelt af djøf-standen.

”Djøferne skal simpelthen ud og rulle i møget. De skal være rigtig godt beskidte. Måske ud at sejle. Og have fingrene helt ind i maskinrummet. Så har man meget mere at byde på bagefter,” smiler nordjyden.

Udkantstesten

Han er heller ikke bleg for at foreslå en tur helt derud, hvor kragerne kun kommer modvilligt. Til Udkantsdanmark. Dér, hvor han selv bor. Og elsker at være. Men hvor han ikke er helt sikker på, at der findes djøfere. Fordi det kræver sin mand at kunne holde til stilheden - til at se og høre sig selv så tydeligt, som man kan derude.

”Der er tusinder, der flytter fra Udkantsdanmark hver dag for at bo i København. Det synes jeg er spændende. For dem, der bliver tilbage, er nogen, der virkelig trives med at bo derude. Som mig selv. Det er ikke alle, der kan det. Min ven Erik Clausen kan slet ikke holde det ud. Han står og kigger ud over landevejen de første par dage. For den fører jo trods alt et sted hen. Men når man har overstået de der abstinenser og set sig selv, så tænker man godt ude hos os. Og man bliver nødt til at se på sig selv. Så jeg ville da gerne, at djøfere – og dem, der skal lede vores land – var i stand til at være dér. Vi skal være sikre på, at vi vælger folk, der kan være alene,” slår Niels Hausgaard fast.

Niels Hausgaard om:

… hvorvidt han selv bruger djøfere:

”Ja, det gør jeg da. Til regnskab og jura for eksempel. Det ved jeg jo ikke selv noget om.”

… hvad djøfere mangler:

”De mangler ydmyghed over for tilværelsen. Og nysgerrighed egentlig også.

... hvem der gør en forskel:

Dem, der betyder noget, er dem, der ikke er ligeglade, men som giver pokker i konventionerne. Det er dem, der tør gøre, som de synes, er det mest rigtige og det mest interessante – og ikke, som man plejer og ’bør’ gøre. Det er dem, vi har brug for!”

… at tage en studentereksamen:

“Det er jo ikke så skide svært. Der er ikke så mange, der ikke kan klare det. Men når de har siddet og feset den af på et gymnasium, de søde ønskebørn, så tiljubler vi dem og kører dem rundt i hestevogn… De skulle bare have en bajer, skulle de! For at markere, at ”godt, så har I taget en skoleuddannelse – hvad vil I så?”

… at kritisere djøferne:

“Jeg har det dårligt med at sige grimme ting om djøfere. For det er jo pæne mennesker... Nej, de må gerne blive lidt sure. Det gør ingenting.”

Niels Hausgaard er sanger og satiriker. Han skriver sange og manuskripter, laver stand-up og tv, maler billeder og debatterer. Har læst til maskinmester og gået på kunstakademiet. Han turnerer landet rundt med et nyt show hvert forår – det næste har premiere i januar. Niels Hausgaard bor til daglig i Nordjylland.


Djøferne om Hausgaard

Interviewet med Niels Hausgaard var med i djøfbladets julenyhedsmail. Det gav anledning til en lang række kommentarer fra læserne på djøfbladets hjemmeside. Her er et lille udpluk:

Findes den veltilpassede, som forhindrer enhver udvikling og forandring ikke inden for alle faggrupper? Måske også i underholdningsbranchen? Det er en gammel fordom, at det skulle være mere udpræget blandt djøfere.

Ditte Petersen

Lad os tage det til os som måske kan passe. Djøfere er et broget folkefærd. Men kender vi ikke den veltilpassede som forhindrer enhver udvikling og forandring?

Per Kristian Jansen

Det er sørme godt, vi har Niels Hausgaard, nu vi ikke længere har den borgerlige regering til at lægge akademikerne for had. Djøferne mangler ydmyghed overfor tilværelsen, skriver den gode mand blandt meget andet. Ja, det er der sikkert nogle, der er. Og nogle er ikke. Det er heller ikke alle musikere, der har et forbrug på højde med Amy Winehouse eller skriver sange på niveau med Hansi Hinterseer.

Ulla Nielsen

Det har været spændende at læse, hvad Niels Hausgaard mener om djøf-bestanden, og hvad han synes vi skal bruges til.

Kristian

Manden har i den grad ret! Selv om jeg er djøfer genkender jeg præcis det han skriver. Han mangler bare at nævne Erasmus Montanus, for intet er jo nyt under solen...

Henrik Effersøe

Man behøver ikke at stå på en roemark i Vestjylland og spejde op i himlen eller sejle verdenshavene tynde for at få perspektiv på tilværelsen, som Niels Hausgaard skriver. Hans artikel er vældig underholdende, men den har bare ikke noget at gøre med virkelighedens djøfere. Vi ønsker ikke magten for magtens skyld, men fordi vi gerne vil gøre en forskel.

Mette Kolding Jensen

… jeg har nu truffet nogle stykker på hvem Niels Hausgaards beskrivelse passer ganske udmærket - også her i udkantsdanmark, hvor jeg bor. Men man skal naturligvis altid være forsigtig med at generalisere.

Olav B. Hessellund

Hausgaards betragtninger er naturligvis generaliseringer - men ligesom hypokondere også kan være syge og paranoide kan være forfulgt kan generaliseringer også rumme elementer af sandheder. Så i stedet for blankt at afvise alle Hausgaards betragtninger som generaliseringer, bør man måske stille og roligt tænke over dem …

Søren Lester

Ualmindeligt ringe artikel - fatter ikke I/vi gider betale en journalist endsige give spalteplads til et interview med en gammel ronkador som Niels Hausgaard. Der er absolut intet brugbart i denne artikel - det er simpelthen plat. Er det det bedste djøfbladet kan bringe? Er det ikke muligt at finde en person med mere vid og bid til at spidde djøferne, hvis det var jeres formål?

Niels Raun

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.