Danmark er Nordens lyseslukker

Mens de nordiske lande et for et har skruet op for lysstyrken i den offentlige forvaltning, lunter Danmark stadig rundt i halvmørke med en offentlighedslov fra 1985. Det betyder, at adgangen til oplysninger i den danske forvaltning er indrettet, så den passer til en mere end 25 år gammel virkelighed.

”Den danske lov er skrevet til en tid, hvor man brugte skrivemaskiner og fotokopieringsmaskiner og sendte kopier frem med det kongelige danske postvæsen. Verden er jo fuldstændig anderledes i dag,” siger en af de førende eksperter i offentlighed i forvaltningen, forskningsleder Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:

”Det er en grundlæggende væsentlig opgave at få en offentlighedslov, der passer til i dag.”

Finland går forrest

I 1999 tog Finland som det første af de nordiske lande skridtet ind i den digitale verden med en offentlighedslov, der stadig betragtes som moderne og fremsynet.

Den finske lov lægger op til en usædvanlig grad af åbenhed omkring den politiske proces, idet offentligheden også har adgang til forvaltningens arbejdsdokumenter, så snart dokumenterne er færdige. Når ny lovgivning er på vej, har myndighederne pligt til at informere aktivt om, hvor langt sagen er, og hvordan processen kan påvirkes.

Oven i det indeholder den finske offentlighedslov en bestemmelse om, at myndighederne skal benytte den nyest tilgængelige teknologi, så systemerne er indrettet på mest mulig offentlighed. 

”Finland er helt givet et foregangsland,” siger Oluf Jørgensen. Men med ændringen af offentlighedsloven i 2009 er Norge også kommet godt med – især på det kommunale område, mener han.

Som et helt nyt princip har Norge givet offentlig adgang til alt materiale, som de kommunale forvaltninger fremlægger for politikerne. I forhold til statsforvaltningen er den norske lov ikke nær så vidtgående, men den understreger dog, at der som udgangspunkt er aktindsigt i politikernes beslutningsgrundlag.

Samtidig har Norge indført offentlige elektroniske postjournaler. Det betyder, at post til og fra statslige myndigheder lægges i en søgbar database. Herefter kan fx journalister og interesseorganisationer søge på titler på dokumenter, afsendere og modtagere eller dato. Finder de noget af interesse, kan de efterfølgende søge aktindsigt i de pågældende dokumenter.

Mere vidtgående åbenhed

Også Sverige tog i 2009 livtag med åbenheden igennem en modernisering af den såkaldte Sekretesslag. En lov, som igennem 178 paragraffer regulerer undtagelser fra landets ellers ret vidtstrakte åbenhed.

Både Sverige, Norge og Finland har i modsætning til Danmark forankret åbenheden i deres grundlove. Og åbenheden går også videre end i dansk lov. Fx er domstolene omfattet af offentlighedsloven i de andre nordiske lande. I Sverige og Finland gælder offentlighedsloven også parlamentet. Det gør den ikke i Norge og Danmark.

Og som følge af den teknologiske udvikling har de andre nordiske lande givet adgang til dataudtræk. Det vil sige, at medier kan bede myndighederne om udtræk af relevante data inden for et nærmere angivet område.

I december 2010 fremlagde den tidligere danske regering et forslag til en ny offentlighedslov, men det lykkedes ikke at få loven gennem Folketinget. Nu indgår en ny offentlighedslov i regeringsgrundlaget, men Justitsministeriet har endnu intet bud på, hvornår lovforslaget kommer. Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole håber, det bliver snart.

”Danmark er klart bagefter lovgivningen i de andre nordiske lande, fordi vores lov ikke tager højde for it-udviklingen. Jeg håber, vi snart ser et forslag, så vi ikke sakker helt bagefter,” siger Oluf Jørgensen.