25.9.2012
af
Eva Bøgelund
Andelen af højtuddannede i de private virksomheder voksede markant i kriseårene 2008-2010. Det er godt for Danmarks globale konkurrenceevne, men ikke nok til at holde hånden under djøfernes ledighedstal.
Der blev skabt nye jobs til de højtuddannede i alle private brancher i kriseårene 2008-2010. Andelen af højtuddannede i den private sektor voksede markant i krisens første to år – hvor de private virksomheder ellers mistede 400.000 ansatte faglærte og ufaglærte jobs.
Men lige så vigtigt: Næsten 40 procent af de små og mellemstore virksomheder, som havde højtuddannede ansat, voksede i disse kriseår og skabte nye arbejdsplader til faglærte og ufaglærte. Det gjorde kun halvt så mange af de virksomheder, som ikke havde højtuddannede ansat.
Det viser en undersøgelse fra Djøfs nye analysebrev Defacto og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.
”Virksomheder, som ansætter medarbejdere med længere uddannelser, er simpelthen meget bedre til innovation. Selv det at ansætte humanister betyder, at virksomhederne vokser hurtigere,” siger professor i økonomi på CBS og medlem af regeringens Produktivitetskommission Anders Sørensen til Defacto.
Han sekunderes af formanden for Dansk Metal, Thorkild Jensen:
”Man kan populært sige, at en højtuddannet skaber arbejde til tre faglærte på sigt.”
Thorkild Jensen understreger dog, at analysen viser, at der er behov for et bredt uddannelsesløft i Danmark mod færre uden uddannelse og flere med.
Underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Erik E. Simonsen understreger, at de initiativer, der har været især i forhold til små og mellemstore virksomheder for at få ansat akademikere, har haft en positiv effekt.
”Vores vidensniveau er en ekstrem vigtig faktor. Men vi er også nødt til at erkende, at vi ikke kan løse alle vores udfordringer, bare vi bliver klogere,” siger han.
Vores omkostningsniveau er for højt, fastslår han.
”Det skal ned, specielt hvis vi skal lykkes med at skabe arbejdspladser også til de mennesker, som uanset hvad ikke får en højere uddannelse, og som arbejder på et lavere kompetenceniveau, hvor der er en voldsom global lønkonkurrence.”
Tingene hænger sammen, understreger.Erik E. Simonsen.
”Der er ingen tvivl om, at det er nødvendigt med flere højtuddannede i den globale konkurrence. Men det er samtidig en afgørende forudsætning for at skabe nye arbejdspladser til akademikere, at vi rent faktisk kan køre en produktion her i landet.”
Professor i økonomi på Aarhus Universitet og medlem af regeringens Produktivitetskommission Philipp Schröder har den hypotese, at de virksomheder, store som små, der ansætter nye højtuddannede, er de internationalt orienterede.
”Det bør der forskes mere i,” siger han og fortsætter:
”Men analysen viser som en vigtig start, at danske virksomheder under krisen har taget et ordentligt hop hen mod de højere uddannede og mod bedre kvalificeret arbejdskraft. Det er den substituering, som vi klarer os på i den globale økonomi. Jo hurtigere, jo bedre.”
”Det betyder ikke, at vi alle sammen skal være ph.d. i nanoscience. Det er kvaliteten i hele uddannelsessystemet, som er afgørende,” understreger han.
Esben Anton Schultz fra Kraka advarer mod kun at fokusere på at få flere gennem uddannelsessystemet, altså kvantitet.
”Flere nye analyser peger på, at det er mindst lige så vigtigt, at kvaliteten af dem, vi uddanner, er i absolut top,” siger Esben Anton Schultz.
”Det handler om hele vores uddannelsessystem,” siger Erik E. Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening.
”I første række folkeskolen, som er husets fundament, og hvor vi helt åbenlyst ikke klarer os specielt godt internationalt set.”
Djøf har tidligere talt dunder om, at der kommer til at mangle djøfere i de private virksomheder om få år.
Men regnestykket går jo ikke op. På trods af denne her undersøgelses resultater er dimittendledigheden nu den største i Djøfs historie?
”Jeg er helt uenig. Regnestykket går op! Det er tværtimod nu bekræftet yderligere: Selv under krisen steg antallet af jobs til djøferne i de private virksomheder. Derfor ville det være utroligt kortsigtet at mene, at vi nu skulle til at uddanne færre djøfere og andre højtuddannede,” siger Djøfs formand, Lisa Herold Ferbing.
Vi skal derimod have langt flere højtuddannede i fremtiden, siger hun.
”Det vigtigste regnestykke af alle er, hvordan vi skaber ny vækst. Det gør vi kun, hvis vi får flere højtuddannede ud i de små og mellemstore virksomheder. For de skaber nye jobs til både faglærte, ufaglærte og højtuddannede.”
Men ledighedsproblemet her og nu skal løses, understreger Lisa Herold Ferbing.
”Sammen med alle gode kræfter er vi i fuld gang med at skabe match og mødepladser mellem virksomhederne og djøferne, og vi kan se, at djøferne, når først der er kommet hul igennem, bider sig fast derude.”
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER