Der blev skabt masser af nye jobs i de private virksomheder under krisen – men tabt endnu flere. De store tabere er ufaglærte og dem med korte uddannelser. For højtuddannede kan der spores en lille nettofremgang i antallet af jobs.
Det danske arbejdsmarked er gået i stå under krisen. Tror vi. Men der er masser af dynamik derude. Selv i kriseårene 2008-2010 blev der skabt næsten 350.000 nye, danske arbejdspladser: 108.000 ufaglærte jobs, 119.000 faglærte jobs og 121.000 jobs til videreuddannede.
Det viser en analyse fra Djøfs nye analysebrev Defacto og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Analysen dykker ned bag beskæftigelsestallene i Danmarks Statistik med fokus på små og mellemstore virksomheder.
”Det er en spændende analyse, som viser, at jobomsætningen er ganske betydelig også i krisetider. Det er godt, fordi det er et udtryk for et fleksibelt arbejdsmarked. Også for ufaglærte skabes der ret mange jobåbninger hvert år. Det er med til at sikre lav langtidsledighed,” siger Esben Anton Schultz , der er forskningschef i den uafhængige tænketank Kraka.
”Undersøgelsen bekræfter, at det danske arbejdsmarked er karakteriseret ved, at der selv i vanskelige tider er mange jobs at søge,” siger underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Erik E. Simonsen.
”Det er nyttigt at få repeteret i en tid, hvor det ikke lyder sådan i den offentlige debat,” siger han.
Den dårlige nyhed i undersøgelsen er, at der netto ikke blev skabt nok nye jobs til at erstatte de næsten 400.000 faglærte og ufaglærte jobs, som blev mistet.
Kun til de videregående uddannede er der netto skabt nye jobs: Der blev nedlagt 105.000 jobs til denne gruppe, men altså skabt 121.000 nye.
Undersøgelsen viser samtidig, at virksomheder, som har en eller flere højtuddannede ansat – statistisk set – har klaret sig bedre igennem kriseårene end virksomheder uden.
Sammenlignet med den offentlige sektor var den private sektor dén, der samlet set skabte flest jobs og tabte færrest jobs i årene 2008-2010. 75 procent af jobomsætningen var i den private sektor.
Undersøgelsens egentlige overraskelse er dog ifølge Djøf, at der blev skabt nye jobs i alle private brancher og i alle størrelser virksomheder i de to kriseår (se figuren).
I bank- og forsikringsbranchen samt kommunikationsbranchen fik næsten 40 procent af virksomhederne flere ansatte. Selv i industrien og byggeriet – de mest kriseramte brancher – voksede henholdsvis 14 og 17 procent af virksomhederne i kriseårene.
Professor i økonomi på Aarhus Universitet og medlem af regeringens Produktivitetskommission Philipp Schröder bider samtidig mærke i, at analysen viser, at hver fjerde virksomhed, hovedparten med under 20 ansatte, lukkede i løbet af disse to første kriseår.
Det lyder grimt, men er faktisk næsten sundt.
”Det er skrækkeligt at sige det, men en af kanalerne til produktivitetsgevinst i samfundet er, at de dygtige fortrænger de mindre dygtige. Som økonom kalder man det ’udskiftningsdynamik’, og rapporten underbygger langt ned i detaljen, hvordan ’udskiftningsdynamikken’ tiltog i kriseårene 2008-10,” siger Philipp Schröder.
Uden tilstrækkelig ’udskiftningsdynamik’, som er drivkraft for opgradering af teknologi og kompetencer, falder en åben økonomi som den danske hurtigt bag af vognen, fastslår Philip Schröder.
”De lande, som ikke har evnen: Big trouble! Grækenland, Spanien og Italiens industrier har ikke været i stand til at kapere, at Kina er kommet på banen. Det eneste, som sikrer, at Danmark som lille økonomi kan høste de store gevinster af globaliseringen, er at bevare en høj tilpasningsevne.”
Ledige stillinger