25.9.2012
af
Eva Bøgelund
Djøferne i det offentlige frygter for deres jobs og flytter sig ikke nær så meget som før. Det går ud over kompetenceudviklingen og arbejdsmiljøet. Og det spærrer vejen ind for de nyuddannede.
For fire år siden skiftede syv procent af djøf-medlemmerne i staten årligt job til det private. De sidste to år har det kun været tre procent. Billedet er stort set det samme i kommuner og regioner.
Men problemet er ikke kun, at afgangen til det private er gået i stå.
”Den interne rokering er også gået i stå. Bunden er slået ud af den med regeringens spareprojekt ’Effektiv Administration’,” siger Søren Bak, fuldmægtig i Rigsrevisionen og formand for Sektoren for Statsansatte i Djøfs Overenskomstforening.
”Man tør ikke flytte sig, fordi man er bange for at blive den første, der ryger det nye sted, hvis nu der kommer nye nedskæringer eller nye omstruktureringer. Folk kan jo godt læse finansloven. Selv dem, der burde være mobile og flytte sig, gør det ikke,” siger han.
Men når alle er i sparemode, og når de erfarne hverken flytter rundt eller skifter til det private, kan de unge ikke komme ind.
For bare to år siden fik mere end halvdelen af de nye djøf-årgange frisk fra uni job i det offentlige. Men nu er stillingerne der ikke. Det er en af hovedårsagerne til, at ledigheden for de nyuddannede er eksploderet og stadig stiger.
”Det er jo helt forkert,” siger Søren Bak.
”Før tog staten masser af unge djøfere ind, som fik en værdifuld oplæring i nogle år, hvorpå nogle af dem sprang til det private. Og sådan skal det netop være! Den forpligtelse skal staten tage på sig. Udveksling mellem offentlig og privat sektor genererer vækst i samfundet.”
Ledelserne burde åbne op for brugen af jobrotation for at få os rundt og få kompetenceudvikling, siger Mette Hvid Johannessen, fuldmægtig i Aarhus Kommune og formand for det kommunale sektorudvalg.
”For der er jo nærmest ingen penge til efteruddannelse. Vi mangler vores gamle turnusordning nu, hvor det er blevet så svært at flytte sig rundt. Samtidig er der så stor konkurrence udefra om de få jobs, der bliver slået op hos os, at selv meget erfarne folk mødes med afslag.”
Men fuldmægtigene i det offentlige bliver også nødt til at lære at tænke sig selv ind i den private sektor, understreger hun.
”Vi skal hjælpe folk til at se, hvordan de overfører deres kompetencer til det private. Ingen af os kan længere vide os sikre på en livslang karriere i en kommune.”
Tilsandingen skader også arbejdsmiljøet.
Trivselsudviklingen er for nedadgående, siger Søren Bak.
”Det er den, fordi man jo bliver placeret i et kontor, og der bliver man så. Man kan ikke komme rundt og få en kompetenceudvikling. Men det er jo slet ikke i tråd med hele koncerntankegangen i ministerierne.”
Og fordi man heller ikke kan flytte sig, hvis noget er grueligt galt. En Djøf-tillidsrepræsentant fra den kommunale sektor siger det lige ud af posen:
”Der er folk, som ikke flytter sig, også selvom de fx på grund af omstruktureringer er endt i en konstellation med en chef, som bare ikke fungerer. Før ville de have søgt væk. Men hvor er jobåbningerne? I dag bliver de og finder sig i det, mens chefen bliver mere og mere desperat. Derfor ser vi også flere tilfælde af stress end før og flere ’grimme’ fyringssager.”
Det bekræfter Djøfs sekretariat. Manglen på ’alternative flugtveje’ øger antallet af sager med stress som følge af dårligt arbejdsmiljø.
”Ja. I dag er folk nødt til at blive og holde det ud samtidig med, at de er bange for at miste det job, de har. Det er en af grundene til, at vi får flere tunge stresssager ind end før,” siger konsulent i Djøf, Dorte Gotthjælp Nielsen.
Sidste år fik Djøf 820 henvendelser om stress. I år ventes tallet af passere 1.100. Det er mere end fire gange så mange som for fire år siden.
Men der er også sket noget med arbejdsmiljøet rent fagligt det seneste år, siger en hel Djøfklub-bestyrelse i en styrelse:
”Der er blevet mere topstyring, ikke kun her. Der er mere kontrol, mindre højt til loftet til selvstændige initiativer, direktionerne vil have notater på alting. Samarbejdsudvalgene bærer meget præg af orientering, ikke drøftelse af sagerne. Og folk retter i høj grad ind for ikke at gøre sig utilbens nogetsteds.”
Sidste år var der en stor fyringsrunde i Aarhus Kommune. Der blev sparet cirka tre gange så meget på administrationen som på de andre områder. Mette Hvid Johannesen frygter, at det vil gentage sig under det nye budget, som forventes at indeholde en ny, stor besparelse.
”Politikerne vil prøve at skåne de borgerrettede ydelser – og særligt i et valgår,” siger hun.
Man kan også sige det som Peter Mogensen, politisk kommentator, malende gjorde det i Politiken for nylig: ’Regeringen gør kolde hænder varme gennem fyringsrunder’.
Her sigtede han til det seneste års helt usædvanlige fyringsrunde blandt embedsmændene på Slotsholmen og omegn i kølvandet på regeringens projekt ’Effektiv Administration’. Det præcise tal er ifølge Djøf 241 djøfere. Indtil nu, for ifølge Finanslov 2013 stopper det ikke her.
Ledige stillinger