Når der mangler gode ideer – og det gør der altid – trommes teamet sammen til en gang fri leg. Så skal kreativiteten nok flyde.
Men tro det eller lad være: Det gør den ikke.
Forskningen har i mange år påvist, at traditionel brainstorming i grupper giver både færre ideer og dårligere ideer, end hvis man sætter folk til at ideudvikle hver for sig. Så kommer der samlet flere og bedre ideer frem.
Det er der bare ingen, der hidtil har hørt efter.
Det skriver forfatteren og juristen Susan Cain, uddannet på Princeton og Harvard Law School og ex-toperhvervsjurist, i bogen ’Quiet: The Power of Introverts in a World That Can’t Stop Talking’, som for nylig ramte bestsellerlisterne i USA og England.
Jo større grupper, jo ringere ideudvikling, viser den erhvervspsykologiske forskning også.
Der er dog en undtagelse: Online brainstorming på gruppebasis, også i store grupper, virker. Altså hvor man udvikler og udveksler ideer med hinanden pr. computer.
Men hvorfor flopper ideudviklingen eller ender i konformitet, når man brainstormer i mødelokalerne? Ifølge Cain giver forskningen disse tre forklaringer:
Social loafing: I en gruppe er der altid nogle, som læner sig tilbage og lader andre om arbejdet.
Production blocking: Kun en person ad gangen kan tale og producere ideer, mens resten må sidde passivt tilbage.
Evaluation apprehension: Frygten for at fremstå dum eller med divergerende synspunkter foran kollegerne. Den frygt ligger ifølge moderne neuroscience dybt i vores biologi og er i spil, også selvom man har indført alle mulige regler om ikke at skyde andres ideer ned.
Susan Cain konstaterer, at ideudvikling i grupper er populært som aldrig før på trods af de videnskabelige fakta.
’Deltagerne tror selv, at deres gruppe gør det meget bedre, end den rent faktisk gør. Samtidig får brainstorming i grupper folk til at føle sig knyttet sammen. Det er smukt, hvis målet vel at mærke er social lim og ikke kreativitet,’ skriver hun.
På Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet forsker Ib Ravn i mødefacilitering – altså hvornår møder fungerer godt, og hvornår de ikke gør.
Han bekræfter, at eksperimentel baseret forskning i mange år har stillet spørgsmålstegn ved, hvor effektiv brainstorming er.
Ib Ravn understreger dog, at man skal huske, at teknikken med fri brainstorming har et halvt århundrede på bagen og kom frem i en tid, hvor kreativitet ikke var i så høj kurs som i dag, og hvor folk ikke var vant til at turde give los og fyre skøre ideer af.
Så dengang havde den sin berettigelse.
Men nye tider kræver nye mødeteknikker, fastslår han.
”I dag er det snarere innovation end kreativitet, det handler om. Har man med lidt vakse mennesker at gøre, er spændende ideer nærmest gratis. Det svære er at føre dem ud i livet, altså innovere med dem. Derfor er en uforpligtende brainstorming heller ikke så relevant længere.”
Læs mere: Se artiklen ’De tænksomme bliver overset’ om Susan Cains bog i det kommende nummer af djøfbladet.
Ledige stillinger