31.8.2012
af
Charlotte Pries Jensen
Det skorter ikke på historier om skattely og sorte penge i schweiziske banker. EU og USA mangler penge i statskasserne og har rettet blikket mod pengene i skattelyet.
Schweiz skelner mellem skattesnyd og skattebedrageri. Forskellen er, at hvis en bankkunde modtager en arv og året efter har ’glemt’ at medtage den på skattedeklarationen, så er det skattesnyd. Skulle kunden derimod have forfalsket dokumenter, så er det skattebedrageri – og så er handlingen kriminel. Forskellen på skattesnyd og skattebedrageri udgør – med danske øjne – en hårfin balance. Begge dele ville være kriminelt i Danmark, men kun skattebedrageri er altså kriminelt i Schweiz.
En Porsche, en smuk kvinde og en hemmelig bankkonto. Schweiz er kendt for sit image som verdens hemmelige pengetank. En Joakim von And-pengetank, hvor bugnende bankbokse er fyldt med penge og glimtende guldbarrer.
Svindlerne har også haft gode kår i det lille alpeland. Sidste år tilbageholdt Schweiz næsten en milliard dollars fra den tidligere libyske diktator Muammar Gaddafi.
Ifølge nyhedsmediet LA Times var oberst Gaddafi god for mere end 200 milliarder dollars, fordelt på en lang række bankkonti, ejendomme, store mængder af guld og enorme kontante pengebeløb.
Den tidligere schweiziske udenrigsminister Micheline Calmy-Reys fortalte samtidig, ifølge Associated Press, at Schweiz har fastfrosset 474 millioner dollars, der menes at tilhøre Egyptens tidligere præsident Hosni Mubarak, og 69 millioner dollars fra Tunesiens tidligere præsident Zine El Abidine Ben Ali.
Schweiz vil gerne af med sit image som et sted for skattesnydere og sorte penge. At have indeståender fra Gaddafi, Haitis tidligere diktator Jean-Claude Duvalier og andre nuværende og forhenværende diktatorer pynter ikke i et land, der gerne vil fremstå som ordentligt.
Regeringen i Bern har derfor beordret banker og andre finansielle institutioner til at fastfryse konti og mulige formuer fra diktatorer og stater, der kan karakteriseres som ’fejlslagne’ og ’mistænkelige’. Det foregår kort sagt ved, at ejerne får tre måneder til at bevise, at pengene er retmæssigt erhvervet.
Når den schweiziske regering har indefrosset midler fra blandt andre Gaddafi, er det for at være sikker på, at pengene bliver ført tilbage til demokratisk legitime regimer. Jean-Claude Duvaliers indeståender i Schweiz vil efter al sandsynlighed blive overført til befolkningen i Haiti, men det er en lang vej, der ofte går gennem domstolene.
Schweiz er altså ikke bleg for at hænge diktatorer ud. Alligevel skal bankhemmeligheden og anonymiteten bevares, lyder det fra den schweiziske bank- og finansprofessor ved Zürich Universitet Martin Janssen.
”Det schweiziske folk vil beholde bankhemmeligheden. Dermed mener de, at det bør være en privatsag at have penge i en schweizisk bank,” siger han.
Grunden er ifølge professoren, at bankhemmeligheden er med til at beskytte folk.
”Staten kan i dag kontrollere sine borgere på alle mulige måder. Gennem mobiltelefoner, radarer, mail osv. Det er ikke nødvendigt, at staten også skal kontrollere ens finansielle handlinger. Vi må ikke glemme, at stater har gjort frygtelige ting over for sine borgere de sidste 100 år, selv i Europa,” siger Martin Janssen.
Selvom presset for at fjerne bankhemmeligheden stiger fra både USA, EU og OECD, skal det stadig være muligt at være kunde i en schweizisk bank, uden myndighederne får besked. Ifølge Martin Janssen er skattespørgsmålet kun en lille grund til, at folk vælger at få en konto i Schweiz. Landet er kendt for at være et økonomisk og politisk stabilt land, og det får mange til at vælge en bankkonto i alpelandet.
”Selvfølgelig skal skatten betales, men når den er betalt, mener jeg ikke, at staten behøver at kende til det pengebeløb, der står på ens bankkonto,” siger Martin Janssen.
Staten skal altså ikke blande sig i folks private formuer, da det ifølge Martin Janssen vil sende et signal til omverdenen om, at Schweiz vil kontrollere folks konti.
”Det er vigtigt at gøre det klart, at Schweiz ikke er en politistat, men en fri og liberal stat. Derfor skal staten heller ikke kontrollere folks private formuer,” siger den schweiziske professor.
At forbyde bankhemmeligheden er nemlig blot et udtryk for udlandets mistillid til den schweiziske regering om, at folk vil snyde i skat. Og det argument holder ikke, siger professoren.
”De, der vil snyde i skat, bliver alligevel opdaget,” siger han og henviser til undersøgelser om, at Schweiz har færre skattebedragere og skatteunddragere end i Tyskland, som Schweiz ynder at sammenligne sig med.
Pengenes ejermand kan altså stadig være anonym, men presset mod Schweiz er tydeligvis vokset.
Ifølge Finn Østrup, der er professor på Center for Kreditret og Kapitalmarkedsret ved Copenhagen Business School, er det et spørgsmål om tid, før især USA, men også Tyskland presser Schweiz til at hæve anonymiteten.
”USA har siden angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 kæmpet for at afskaffe de sorte penge. Presset bliver ikke mindre af, at USA mangler skatteindtægter, og rent moralsk er det også, som om bankerne er gået ind i en ny tidsalder,” siger Finn Østrup.
OECD har siden midt 90’erne gjort en stor indsats for at bekæmpe lande med skattely. Blandt andet ved at udgive flere rapporter og såkaldte sorte lister over stater og lande, der er opført som skattely. I 2007 bad Frankrig og Tyskland specifikt OECD om at få Schweiz på listen, hvilket skete året efter.
I 2009 offentliggjorde OECD en liste over 43 stater, der har forpligtet sig til at gennemføre de internationale standarder for informationsudveksling, men som endnu ikke i praksis har forbedret sig. Schweiz er stadig på listen sammen med Liechtenstein. Det er endnu ikke afgjort, om der skal gennemføres egentlige sanktioner mod stater, der er opført på listen.
Alligevel tøver Finn Østrup på spørgsmålet, hvorvidt han tror, at bankhemmeligheden forsvinder fra Schweiz om to, fem eller ti år.
”Det tør jeg ikke spå om,” siger han.”
Ledige stillinger