Kvinder, der gik ind i diplomatiet i 70´erne og i dag er nået langt, har kun sig selv at takke for det. For dengang var der chokerende lidt støtte at hente fra deres mandlige kolleger.
Det gælder i hvert fald i den norske udenrigstjeneste, hvis indre liv nu er beskrevet i en ny bog ’At Home with the Diplomats: Inside a European Foreign Ministry’.
Forfatteren Iver B. Neumann, der er forskningschef i Norsk Utenrikspolitisk Institutt, har over en årrække dyrket feltstudier i det norske Udenrigsministerium.
”Jeg har ledt og gransket arkiver og interviewet en række mennesker, men ingen steder finder jeg, at mænd har været ’driving force’ eller støttet, at kvinder fik en plads i diplomatiet,” siger Neumann til videnskab.no.
Diplomater deler deres tid mellem mingling og socialisering med alle hånde personlige kontakter – og så en evig papirmølle, beskriver Iver B. Neumann.
De evige tekstproduktioner er både officielle rapporter og uofficielle, hvor der ærligt og uærbødigt rapporteres hjem til chefen.
Det var disse bramfri, uofficielle rapporter fra amerikanske diplomater hjem til State Departement, som blev blotlagt i Wilileaks-afsløringerne i 2010.
Men faktisk blev der ikke gjort noget stort nummer ud af det i diplomatkredse, konstaterer Neumann.
Grunden er, at alle gør det samme. Du kan ikke begynde at rase over, at amerikanerne kalder dig evnesvag, hvis du ved, at dit eget ministerium kan finde på at gøre nøjagtig det samme. Selv saudiaraberne, som fik en temmelig nedsættende beskrivelse af amerikanerne, tav stille, forklarer han til videnskab.no.
Der forskes kun lidt i diplomatiet, siger Neumann.
Eliter er vanskelige at studere, for de hylder devisen om, at den, der lever stille, lever godt, forklarer han.
Selv var han 17 år om at skrive bogen, men så har han undervejs også taget doktorgrad i socialantropologi ved siden af doktorgraden i statsvidenskab.
Iver B. Neumann: ’At Home with the Diplomats: Inside a European Foreign Ministry’. Cornell University Press, 2012.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER