Psykologhjælp kan koste dig dyrt

Går du ned med stress, kan du ende med en stor regning, hvis du får psykologhjælp via din arbejdsplads.

Siden nytår har arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer nemlig været et skattepligtigt gode. Det betyder, at du bliver beskattet, hvis du benytter psykologhjælp, og dine problemer skyldes privatlivet. Hvis du får brug for psykologhjælp af arbejdsrelaterede årsager, slipper du dog for beskatningen.  

Gammeldags regler

Af flere årsager er det enormt bekymrende, at det lige nøjagtigt er her, man går ind og sparer, mener Lars Qvistgaard, formand for Overenskomstforeningen i Djøf. Han kalder de nye beskatningsregler for gammeldags og snæversynede.

”For det første er det nærmest umuligt at finde ud af, hvorvidt problemerne skyldes privatlivet eller arbejdslivet. Djøfere har jo ofte ikke det store skel mellem de to sfærer,” siger Lars Qvistgaard.

Og han kommer med et eksempel:

”Hvis du er påvirket af stress på arbejdet, påvirker det formentlig også dit privatliv, og i værste fald kan det ende med en skilsmisse. Er det så rimeligt, at du skal beskattes, hvis du angiver skilsmissen som årsag til psykologhjælpen?” 

Svært at se den økonomiske fidus

Noget andet er, at det formentlig slet ikke giver nogen økonomisk gevinst at kræve beskatning af psykologhjælpen, påpeger Lars Qvistgaard.

”Hvis man vil undgå sygemeldinger, er det nok ikke det rigtige sted at spare. Hvis en medarbejder tumler med nogle problemer – uanset om de er arbejds- eller privatlivsrelateret, er der en stor sandsynlighed for, at produktiviteten falder, eller at en eventuel sygemelding trækker ud, hvis han eller hun ikke får hjælp. Så set ud fra et økonomisk perspektiv virker det ikke logisk,” siger Lars Qvistgaard. 

Psykologordningerne bliver barberet

I Djøf er man bekendt med en række arbejdspladser, der har oplevet begrænsninger i psykologordningerne på grund af de nye beskatningsregler.

Hos Københavns Kommune har det fået den konsekvens, at deres psykologordning nu kun udelukkende kan bruges i forbindelse med arbejdsrelaterede problemer.

Og det er rigtig ærgerligt – og det mener ledelsen også, siger Tania Karpatschof, der er fællestillidsrepræsentant i Københavns Kommune.

”Det er så hårfin en balance at finde ud af, hvor problemerne egentlig stammer fra. Og uanset hvad, påvirker det både dig og dine kolleger, hvis du ikke er i psykisk balance. Derfor appellerer vi til, at det her bliver tænkt om, for det er et meget dumt sted at spare,” siger hun. 

Mere bøvl end gavn

Når Københavns Kommune og andre arbejdspladser nu skærer i psykologordningerne, er det et eksempel på, hvordan myndighederne gør det endnu mere bøvlet for arbejdsgiverne, siger Lars Qvistgaard.

”Det er uheldigt, når de administrative byrder slet ikke står mål med det hensyn, man gerne vil beskytte. Det er et entydigt eksempel på, at nogle måske helt dropper gode ordninger, som ellers er til fordel både for deres medarbejdere og dem selv.”