9.5.2012
af
Eva Bøgelund
Regeringen ignorerer et forslag i Farum-rapporten om whistleblower-ordninger. Men det kunne – modsat dens få andre forslag – faktisk være med til at forhindre nye Farum-sager, siger juraprofessor Lars Bo Langsted.
”Vi har fået en tilsyneladende fuldstændig kulegravning af et hændelsesforløb. Derudover har vi ikke fået så meget andet,” siger Lars Bo Langsted, professor ved Juridisk Institut, Aalborg Universitet.
”Farum-sagen var så speciel, at det er begrænset, hvor meget almenregulering sagen kan bære. Ingen af de to konkrete forslag fra rapporten, som regeringen nu vil gå videre med, rykker voldsomt på noget. Peter Brixtofte var en helt speciel borgmester, som regerede sin kommune med en ganske særlig karisma og en særlig tilbøjelighed til at føle, at formålet helligede midlet, og det var jo også det, han blev dømt for. Forslagene er ikke alment interessante, og de ville heller ikke have kunnet forhindre Farum-sagen i at opstå, hvis de havde været gældende dengang.”
”Nu er det ikke helt let at se, hvad den præcist mener. Kommissionen skriver, at det er en systemfejl, hvis de ansatte, der har informationerne, ikke giver dem videre til rette vedkommende. Samtidig siger den, at hvis der så sker de ansatte noget ved at gøre det – degradering eller fyring – så bør de have en tilstrækkeligt stor økonomisk kompensation. Det kan bestemt være en god ting. Men det giver næppe nogen garanti for, at embedsmanden i situationen gør dét, som er det rigtigste set fra samfundets side – nemlig giver sine oplysninger videre. Så skal kompensationen da være ualmindelig høj. For under alle omstændigheder risikerer man at blive trukket gennem en sag. Der hjælper kun civilcourage.”
”Jeg går ind for dem i både private virksomheder og i det offentlige.
Jeg kan ikke finde noget negativt at sige om dem. Så er der en kanal, hvor oplysningerne kan komme frem. Hvis vi kan læse rapporten sådan, at den synes, at det fremadrettet er en god ide med whistleblower-ordninger i kommunerne, så er det jo et forslag, som kunne være med til at forhindre fremtidige Farum-sager i at opstå eller i hvert fald med til at begrænse dem.”
”Nej. For selvom jeg går ind for whistleblower-ordninger også i offentlige myndigheder, er jeg tøvende overfor for, om Folketinget skal lave en generel lov om det. Eller om man ikke skal lade kommunerne selv finde ud af det, ligesom mange private virksomheder jo har kunnet.”
Disse to forslag fra Farum-rapporten går regeringen videre med:
Farum-rapporten skriver også:
”(…) forløbet i Farum-sagen kan give anledning til genovervejelse af behovet for lovgivning om meddeleret (whistleblower, red.) og – navnlig – ansættelsesretligt værn og i den sammenhæng, om vejledninger og etiske regler rækker”.
Folketinget vedtog allerede året efter afsløringen af Farum-skandalen i ekspresfart mere end 100 stramninger af kommunestyrelsesloven.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER