Offentlig sektor tvinges til nytænkning

Den økonomiske krise er en kærkommen lejlighed til at få innovation sat på dagsordenen i den offentlige sektor. Sådan lyder vurderingen fra professorerne Eva Sørensen og Jacob Torfing fra Roskilde Universitet, som gennem en årrække har forsket i, hvordan den offentlige sektor løser velfærdsstatens mange udfordringer.

”Vi kan ikke tilfredsstille de krav, borgerne har til offentlig velfærd ved at gøre mere af det samme. Det offentlige skal have idehatten på og tænke radikalt nyt, hvis vi skal bevare og udvikle vores velfærd. Det gode ved krisen er, at den tvinger stat, regioner og kommuner til at finde nye løsninger, simpelthen fordi der ikke er flere penge,” siger Jacob Torfing.

De sidste ti år har vi i den offentlige sektor målt og vejet, skåret fra og målt igen for at være helt sikre på, at hjemmehjælpen, uddannelseskonsulenten, afdelingschefen og alle de andre, der forvalter vores velfærdsstat, gør dét, de er blevet bedt om, på den mest effektive måde.

Men man skaber ikke den bedste og mest effektive offentlige service ved at måle og veje hele tiden.

”Hvis ledelsen og politikerne kun har fokus på at dokumentere og måle, at alt er leveret som aftalt på forhånd, er resultatet ofte, at kreativiteten og nytænkningen kvæles,” siger Jacob Torfing. Vi ser i øjeblikket et opgør med New Public Management i den offentlige sektor, forklarer han.

”Problemet med det store fokus på dokumentation og måling er, at man kommer til at fokusere på de ydelser, man bliver målt på, og ikke på at udvikle nye måder at gøre tingene på.  Man kan ligefrem blive straffet for at gøre noget nyt, hvis det ikke er en del af det, der måles. Både privatiseringen og det frie valg i den offentlige sektor har skabt en logik, hvor man konkurrerer i stedet for at samarbejde, hvilket på ingen måde er godt for nytænkningen,” siger Jacob Torfing.

Nærkontakt med omverdenen

Innovation i staten, regionerne og kommunerne skabes ifølge forskerne bedst ved, at de offentlige institutioner samarbejder med verden omkring dem. Offentlige myndigheder skal i nærkontakt med borgerne, virksomhederne, forskningen og med hinanden for at kunne skabe nye og bedre løsninger. Billedligt talt skal blikket flyttes fra kredsen omkring regeringen og borgmesteren til hele den brede vifte af mennesker og institutioner, der kan have interesse i og kompetence til at hjælpe  med at finde de nye løsninger. 

”Mange af de opgaver, vi som samfund står over for at skulle løse, er så komplekse, at det ikke er realistisk at tro, at politikere og embedsmænd kan løse opgaverne alene. De har en indgroet forestilling om, at de selv skal finde på de nye løsninger. Men de burde i stedet se sig selv som budbringere og platforme for opsamling og spredning af gode ideer, der kan komme alle vegne fra,” siger Jacob Torfing.

Lær af hinanden

Eva Sørensen og Jacob Torfing har bl.a. gennem forskningsprojektet CLIPS – Collaborative Innovation in the Public Sector – undersøgt, hvordan samarbejde mellem politikere, embedsmænd og omverdenen kan føre til radikalt nye måder at gøre tingene på. Det centrale ved samarbejde er, at det bringer folk med forskellige verdensbilleder og erfaringer sammen. Det skaber konstruktive forstyrrelser, der giver grobund for innovation, ligesom den brede dialog giver bredt ejerskab til nye ideer, når de skal realiseres.

Begge forskere understreger, at udviklingen af nye ideer bl.a. skabes ved at lade sig inspirere af hinandens succeser.

I dagens offentlige sektor er det ikke særligt prestigefuldt at kopiere andres ideer. Kulturen er, at man helst selv skal finde på det nye. Det betyder, at den offentlige sektor ikke får nok udbytte af succesfulde innovationer.

”Det burde være en strategisk højprioritet for statslige, regionale og kommunale myndigheder og institutioner at lære af hinanden,” siger Eva Sørensen, som peger på tre gode ideer, man kan lade sig inspirere af:

I Roskilde Kommune har Socialforvaltningen indgået et samarbejde med cirka 100 Roskilde-borgere, der skal hjælpe unge, som har begået kriminalitet. Projektet startede, fordi Socialforvaltningen søgte nye veje til at få utilpassede, kriminelle unge tilbage på sporet ved at søge efter frivillige mentorer blandt byens borgere.

”Projektet er et supplement til kommunens øvrige tilbud og har hidtil været en succes blandt de unge, ligesom det kitter byens borgere sammen på en ny måde,” forklarer Eva Sørensen.

Aarhus Kommune har indledt et samarbejde med et privat firma om at producere en T-shirt, der kan hjælpe plejepersonalet med at udvikle bedre arbejdsstillinger. T-shirten afslører alle de bevægelser, man foretager i løbet af en dag. Dermed tilvejebringes præcise data, som kommunen kan bruge til at udvikle hensigtsmæssige arbejdsforhold for plejepersonalet. Efter udviklingen af den intelligente T-shirt, er man i gang med at udvikle intelligent tøj, der giver viden om kommunalt ansatte fysioterapeuters arbejdsstillinger.

I SKAT har man også brugt samarbejdsdrevne innovationsformer til at forbedre kommunikationen til borgerne. En række meget forskellige borgere, herunder en designer, en håndværker, en præst og en skolelærer, fik hver et brev fra SKAT om ejendomsvurdering. De blev alle bedt om at kommentere brevets udformning, hvilket gav SKAT et helt nyt indblik i de følelser og oplevelser, som borgerne har, når de modtager et brev fra SKAT. Ideen til projektet var hentet fra kunstneren Trine Nevel Schou.

Tvunget til at tænke nyt

De tre eksempler viser, at der sker innovation i den offentlige sektor. Men Eva Sørensen peger på, at der også er en række barrierer på spil, som bl.a. hænger sammen med den nulfejlskultur, der hersker i sektoren. Nulfejlskulturen modarbejder både ledernes og medarbejdernes lyst til at eksperimentere.

Eva Sørensen fremhæver, at netop politisk styrede organisationer har stort behov for at kunne innovere og tænke nyt, i og med at der er konkurrence om det politiske lederskab. Der er med andre ord et konstant pres på politikere og embedsmænd for at finde nye måder at løse samfundets udfordringer på, for herved at vinde den politiske dagsorden. Samtidig kan det få store konsekvenser for en regering eller en kommunalbestyrelse, hvis de fejler. Hverken opposition, medier eller andre af offentlighedens vagthunde er overbærende i forhold til fejl. Heller ikke selvom fejlene måtte være en naturlig del af en innovationsproces.

”Det er et ægte dilemma, som politikerne og embedsmændene står i. Derfor er det vigtigt, at der etableres nogle innovationsrum, hvor man kan udvikle og afprøve politiske programmer og konkret nytænkning i tæt samspil med relevante videnspersoner. Og dermed reducere risikoen for fejl,” siger Eva Sørensen.

Politikere og embedsmænd har nemlig reelt ikke noget valg. De offentlige ydelser skal nytænkes og innoveres. Det er en del af det politiske dna. Og det er helt nødvendigt, når ressourcerne mangler, mens borgernes forventninger til ydelserne stiger.