Den sociale vækstfremmer

Lars Jannick Johansen har haft travlt det seneste år, hvor han i samarbejde med bl.a. TrygFonden har bygget sit drømmeprojekt op.

Han har analyseret, tænkt, tegnet, regnet, lejet kontor, ansat medarbejdere og vurderet projekter. Og i februar kunne han annoncere, at den første danske fond, der skal hjælpe sociale virksomheder med at vækste, havde besluttet at lade sin første investering på  tre millioner kroner komme it-virksomheden Specialisterne til gavn.

Nye sociale veje

Specialisterne er på mange måder et ikon for socialt iværksætteri i Danmark. Virksomheden, der ansætter it-konsulenter med autismediagnoser, har vundet flere priser og bliver igen og igen trukket frem som det gode eksempel på en ny og økonomisk bæredygtig vej til at inkludere udsatte grupper på arbejdsmarkedet.   

Og det er der brug for, mener Lars Jannick Johansen.

”Vores velfærdssamfund er under så massivt et pres, at det bliver meget svært for os at give et samfund med bedre muligheder videre til vores børn, hvis ikke vi snart begynder at gribe tingene anderledes an,” siger han. 

Fra barndomshjemmet har han selv fået med, at man skal forholde sig til, hvad man vil bruge sit liv til. Og at man skal gøre en indsats for at skabe sig nogle gode muligheder. Ikke for at kunne gå en bestemt karrierevej, men for at have så stor en spilleplade som muligt at kunne vælge til og fra på.  

”Men mange socialt udsatte mennesker får slet ikke chancen for at skabe det afsæt for sig selv. Det har de seneste års politiske reformer desværre ikke formået at rykke ved,” siger han og fortsætter:

”Jeg anerkender, at tusindvis af mennesker dagligt gør en stor indsats i den sociale sektor. De knokler på og skaber også gode enkelthistorier. Men de helt store samfundsmæssige forbedringer udestår. Og det bekymrer mig.”

Mødet med Yunus

Johansen har med egne ord været heldig i sit arbejdsliv. Han har tidligt fået ansvar og været involveret i spændende og samfundsdebatterende projekter bl.a. i regi af Mandag Morgen, hvor han selv blev direktør som 32-årig. Samme år som Berlingske Nyhedsmagasin satte ham på den årlige Top 100-liste over de mest lovende danske ledertalenter under 35 år.

Undervejs er hans sociale engagement stille og roligt vokset, fortæller han. Og han kan nærmest sætte dato og klokkeslæt på, hvornår han opdagede, at socialt iværksætteri kunne noget særligt.

Det var i 2003, da han var inviteret med til Young Global Leaders Forum i Schweiz (organisation under World Economic Forum for særligt udvalgte unge ledere under 40 år, red.). På konferencen hørte han første gang den senere Nobelprismodtager Muhammad Yunus fortælle om sit arbejde med at udbrede mikrokreditter til fattige kvinder i Bangladesh.

”Yunus fortalte sin egen historie, som jo i virkeligheden er manges historie,” siger Lars Jannick Johansen.

Det var fortællingen om, hvordan man som ung brænder for at redde hele verden, men sidenhen i uddannelsessystemet og på arbejdspladser støder ind i massive barrierer og holdninger om, hvor svært det er at ændre det bestående.

Til sidst ender man desillusioneret og i tvivl om, det overhovedet nytter at prøve.

”Men så var det, Yunus tænkte, at han i det mindste kunne låne lidt penge ud til to fattige kvinder. For dog at gøre noget. Da de havde betalt lånet tilbage med renter, lånte han ud til tre kvinder. Og sådan fortsatte det,” siger Lars Jannick Johansen.

”En af pointerne bag socialt iværksætteri er netop, at man som Yunus skal finde nøgler til konkrete sociale forbedringer og så skalere dem op. At se, hvordan Yunus og andre sociale iværksættere på den måde ændrer samfundets ’spilleregler’, var virkelig en ahaoplevelse for mig,” siger Lars Jannick Johansen, der vendte hjem tændt af lyst til at sætte emnet på dagsordenen i Danmark.

Mellem to stole

I første omgang blev det til et par Mandag Morgen-artikler i samarbejde med journalist Jacob Rosenkrands, uden at det førte til nogen større opmærksomhed omkring området. Men ideen levede videre – både hos Lars Jannick Johansen selv og hos en gruppe ligesindede entusiaster. Og efter RUC i 2007 slog dørene op for den første danske masteruddannelse i socialt entreprenørskab, og Center for Socialøkonomi nogenlunde samtidig så dagens lys, tænkte han, at tiden var moden til at prøve igen.

I 2009 lykkedes det ham at samle 70 repræsentanter for ministerier, kommuner, organisationer, styrelser, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og fonde i en taskforce under Mandag Morgen, som skulle diskutere og analysere sig frem til en strategi, der kunne sætte mere gang i det sociale iværksætteri i Danmark.

Vækstmuligheder skulle fremmes og barrierer fjernes, og taskforcen efterlyste bl.a. bedre adgang til privat vækstkapital og større fokus på investeringers sociale afkast. 

”Problemet er, at de sociale virksomheder tit lander mellem to stole, når de forsøger at rejse kapital. De er for lidt profitorienterede til de traditionelle vækstfonde, og de er for kommercielle til de velgørende fonde,” forklarer Lars Jannick Johansen.

Brug for dansk fond

Fonde, der investerer specifikt i sociale virksomheder, fandtes allerede i lande som Norge, England og USA, og Lars Jannick Johansen begyndte at lufte ideen om behovet for en dansk social venturefond. I håbet om, at nogen ville blive inspireret og gribe bolden.

Efter et års tid på den måde spurgte Lars Jannick Johansens kone ham en dag, om ikke han skulle gøre det selv. Nu han både vidste så meget om det og brændte så meget for det.

Og jo, det skulle han måske, tænkte han, og brugte derefter mange sene aftentimer og weekender på at analysere, regne og sparre med et par af sine nærmeste.

”Med fonden kan vi forhåbentlig være med til at ændre rammerne for det sociale iværksætteri i Danmark. Og for mig personligt har det været hamrende spændende at bygge noget op, som kan gøre en helt konkret forskel,” siger han.

Ikke alene om det

Lars Jannick Johansen har langt fra løftet opgaven alene, for TrygFonden gik tidligt med som samarbejdspartner i udviklingsprocessen. Derudover har han ansat fire medarbejdere og indgået strategiske samarbejdsaftaler med revisionsfirmaet KPMG og advokatvirksomheden Accura. Som et led i de to virksomheders CSR-indsats stiller de rådgivning og viden om selskabskonstruktion, lovgivning, skat og økonomi til rådighed for fonden.

Partner i KPMG Lars Rhod Søndergaard estimerer, at revisionsfirmaet indtil videre har bidraget med rådgivningstimer svarende til mellem en og halvanden million kroner, hvis de skulle have sendt en regning. Og Lars Jannick Johansen kalder samarbejdet for afgørende for det pionerarbejde, der har ligget bag opbygningen af en sådan fond i Danmark. 

Et helt centralt element er naturligvis også de 25 millioner kroner, som TrygFonden endte med at donere. Uden dem var der ingen fondsmidler at investere med.

Nogen må gøre noget

Men der må ligge en del personlige overvejelser bag, før man siger sit gode direktørjob op for at starte for sig selv? Helt fra bunden. Uden sekretær og kantine og i et kontor, hvor man selv skal have skruemaskinen frem for at sætte whiteboardet op?

Lars Jannick Johansen siger, at han aldrig har været drevet af at skulle følge en klassisk karrierevej. Sammen med familien har han indrettet sig, så der er plads til at prøve livet som selvstændig af, og han er alligevel typen, der altid har kørt i en gammel bil.

Hans personprofil rummer en analytiker, men i høj grad også en iværksætter. En, der finder på, stiller spørgsmål til det bestående, driver ideer frem og handler på dem. Og når henholdsvis en samarbejdspartner, en tidligere chef og en nuværende medarbejder bliver bedt om at beskrive fondsdirektøren, går betegnelser som innovativ, engageret, drevet af det sociale, empatisk og entreprenant igen.

Og så er der noget med at være forpligtet på sine evner.

”Vi danskere er tit gode til at sige, at ’nogen’ bør gøre noget, når vi støder på udsatte grupper, der bliver klemt, eller andre områder i samfundet, der ikke fungerer optimalt. Men efterhånden, som jeg er blevet ældre, er det blevet tydeligere for mig, at hvis man er så heldig at have kompetencerne til det, så kommer den der ’nogen’-pil indimellem til at pege på en selv. Sådan var det her, og jo mere ideen bundfældede sig i mig, jo rigtigere virkede det, at jeg skulle gå efter den,” siger han.

Hamrende skuffet

Da nyheden om fondens første investering bredte sig i pressen og blandt sociale iværksættere, blev den fulgt af mange positive røster. Men i en tråd på Facebook kom også en kritisk stemme frem.

Det var Jonathan Løws. Han arbejder som teamleder på Kaospilot-uddannelsen og har selv prøvet turen som social iværksætter med den nu lukkede virksomhed Engodsag.dk. Han kender derfor godt til, at det kan være svært at rejse kapital, hvis ens virksomhed drives som en såkaldt ’social first’. Altså en virksomhed, hvor det sociale afkast er vigtigst.

Til nyheden om fonden skrev han bl.a. i en Facebook-kommentar:

”Det er umiddelbart godt nyt, men 25 millioner – come on! Når man ser på de kapitalressourcer, der er til rådighed i pensionsselskaber og venturefonde, væksthuse m.m., så kan vi sociale entreprenører kun være hamrende skuffede.”

I telefonen uddyber Jonathan Løw sit synspunkt. Han ønsker fonden alt det bedste og mener også, det er på tide med initiativer i den retning.

”Men hvis man har ambitioner på det her område, så er der nærmere brug for 500 millioner kroner. Man kommer ikke langt med 25 millioner, og der skal jo også være plads til investeringer, der går galt,” siger han og fortsætter:

”Jeg vil gerne understrege, at dette ikke er en kritik af Den Sociale Kapitalfond, som er et fantastisk projekt. Men det undrer mig, hvor de store danske virksomheder og pensionskasser er henne. Hvorfor bakker de ikke også op?” 

Starte et sted

Selvom Lars Jannick Johansen personligt er glad for og stolt af de penge, TrygFonden har doneret, kan han godt følge Jonathan Løws tankegang, for 25 millioner kroner redder ikke hele verden. Alligevel er det netop det beløb, Johansen selv har forsøgt at skaffe til at starte fonden op.

”Man skal starte et sted, og her i begyndelsen har vi valgt primært at gå efter sociale virksomheder, der allerede har vist deres værd og nu mangler den nødvendige kapital og sparring til at vokse. Det gør os endnu klogere på, hvad det kræver at få denne type virksomheder til at vækste, og den viden kan vi stille til rådighed for andre,” siger han.

”Men vi tager en dialog med alle, der kontakter os, og ud fra de første 150 konkrete projekter, vi allerede har kigget på, kan vi godt se, at der også er et stort behov for støtte til iværksættere i en tidligere fase. Derfor må alle vi, der er på området, arbejde hårdt for at vise, at konceptet holder. For så bliver det også nemmere at skaffe penge til de andre,” slutter Lars Jannick Johansen.