Budgetbisserne i nøglerolle

Diskret blodbad på Slotsholmen. Hård udrensning i ministerierne. Fyringsrunde af historisk omfang serveret i optimistiske omskrivninger.

Det er aviskommentatorers overskrifter om den fyringsbølge, der ruller hen over Slotsholmen, og som indtil nu har kostet mindst 250 djøf-embedsmænd jobbet i det såkaldte projekt ’Effektiv Administration’, som Bjarne Corydon (S) overtog fra sin forgænger og har givet et ekstra drej på skruen.

Men hvad er det for en styringslogik, som Finansministeriet lægger for dagen i projektet?

Regeringens politiske dagsorden om budgetdisciplin og løntilbageholdenhed placerer i sig selv Finansministeriet i en ny nøglerolle, som det ikke på samme måde havde i højkonjunkturen under Fogh.

”Anders Eldrup (departementschef i Finansministeriet 1991-2001, red.) plejede at sige, at ’det er godt for Finansministeriet, når riget fattes penge,” siger chefkonsulent i Center for Ledelse og Forvaltning, Metropol, Leon Lerborg, der skriver bøger om offentlig styring og har en fortid både i Finansministeriet og Deloitte.

Professor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS, Lotte Jensen, har fulgt Finansministeriets udvikling de sidste 20 år. Hun påpeger, at med den nye budgetlov, der binder rammerne for statens, regionernes og kommunernes udgifter og den danske deltagelse i euro-landenes finanspagt, vil det blive meget mere synligt end under nogen tidligere regering, om det vil være i stand til at holde sine egne budgetter.

”Derfor får Finansministeriet på dét område en endnu vigtigere rolle, end vi hidtil har set,” fastslår hun.

Politisk attraktive besparelser

Når alle andre skal spare og være effektive, skal centraladministrationen gå forrest og vise det gode eksempel.

”De to buzzword i de rationaliseringstiltag, vi ser, er stordriftsfordele og centralisering,” siger Lotte Jensen og tilføjer, at det er en international reformtendens.

”Ved sammenlægning og indkogning af administrative funktioner skal man indhøste nogle gevinster, som kan bruges til andre formål. På mange måder er det en politisk attraktiv måde at indhøste midler på, fordi tiltagene rettes mod ’apparatet’ snarere end borgere, virksomheder og så videre – altså vælgerne,” siger hun.

Men baggrunden for sparekravene var grundlæggende irrationel, påpeger Leon Lerborg. Den gamle regering koblede pludselig Slotsholmens budget sammen med et nyt fradrag for håndværkerregningen, Boligjobplanen, og pålagde centraladministrationen at finde pengene, som fradraget kostede, ved besparelser i egne rækker. Besparelser, som den nye regering overtog og lagde lidt til.

”I pressen har man ikke kunnet læse om visionen bag ændringerne og omstruktureringerne på Slotsholmen, og det er ellers grundreglen bag enhver organisationsændring: Strategy before structure. Men store besparelser er selvfølgelig også en gyldig grund og en god anledning til at foretage reorganisering,” siger han.

Ifølge Finansministeriets egne powerpoints skal statsadministrationen sætte
fokus på kerneopgaverne og nedprioritere ikke-kerneopgaver. Der må ikke være overlap i opgaveløsningen eller opgaver, som løses flere steder. Finansministeriet skal også i langt højere grad end i dag have hånd i hanke med setup´et og opfølgningen ved større reformer og nye systemer i staten.

Modernisering lig med økonomistyring

Vejen til legitimitet er selv at gøre, som man prædiker for andre.

Så Finansministeriet gik i efteråret forrest med en stor styrelsesfusion i egne rækker. Økonomistyrelsen og Personalestyrelsen blev overnight nedlagt for næste morgen at genopstå som Moderniseringsstyrelsen – ledsaget af en på forhånd inkasseret sparegevinst på 100 mio.kr. over to år og en stor fyringsrunde, som kom i januar.

Den nye Moderniseringsstyrelse skal med en helt ny ledelse løfte den nye økonomistyringsdagsorden i staten.

”Den mere ’bløde’ ledelsesagenda, som fyldte meget i departementet i 00´erne, blev først udlagt til Personalestyrelsen og nu indlemmet i den nye Moderniseringsstyrelse, som i overensstemmelse med styringsrationalet har et langt mere fokuseret styrings- og driftsorienteret blik,” siger
Lotte Jensen.

Her kan Finansministeriet henvise til sine egne ’kunders’, altså ministeriernes, behov. I en konsulentrapport fra Deloitte, som blev bestilt af Finansministeriets top forud for reorganiseringen, og som djøfbladet har fået aktindsigt i, siger ’kunderne’ – bl.a. statslige økonomichefer og økonomidirektører – at den gamle Økonomistyrelse ikke var nok strategisk rådgivende og dagsordenssættende på økonomistyringsområdet.

”Til gengæld er det meget symptomatisk, at mange af forslagene fra Deloitte baserer sig på, at man kan spare ressourcer på at lægge ting sammen,” påpeger Leon Lerborg.

OK-13 i økonomistyringens ånd

Moderniseringsstyrelsen har også overtaget statens rolle som arbejdsgiverpart, og det ligger i kortene, at der skal strammes op på økonomistyringsvinklen i de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område.

Ifølge Deloitte-rapporten siger ’kunderne’, at Personalestyrelsen ikke har haft tilstrækkeligt arbejdsgiverfokus, og at der i ok-forhandlingerne ikke blev fokuseret nok på at nedbringe lønomkostningerne og på at forenkle og harmonisere reglerne.

’Kunderne’ påpeger ifølge Deloitte-rapporten også, at Personalestyrelsens opgaver indenfor professionalisering af ledelse i staten var de-koblet fra hele økonomistyringsdagsordenen.

Moderniseringsstyrelsens top har da også for længst meldt ud, at det fremover er slut med at hente topchefer til store, offentlige driftsområder direkte fra et djøf-kontor i et departement. De skal selv have været ude og prøve at have fingrene nede i driften.

Analytisk kraftcenter uden dagsorden

Ifølge Deloitte-rapporten er Finansministeriets eget såkaldte ’målbillede’ samtidig at være et ’analytisk kraftcenter’.

”Det viderefører til dels ambitionen fra 90´erne, hvor ministeriet beskrev sig selv som ’Danmarks største tænketank’,” siger Lotte Jensen.

”Men hvor ambitionen dengang rettede sig mod at sætte indholdsmæssige og strukturpolitiske dagsordener for regeringen, går den nu mere i retning af rollen som dagsordenssætter indenfor effektivisering og ledelse. Det er af den kanal, at Finansministeriet fremover vil markere sig og høste legitimitet.”

Og det er også sådan, ministeriets rolle opfattes af mange offentlige ledere i dag.

”De opfatter snarere ministeriet som en policymaker på udgiftsstyring og effektivisering end på udvikling af visionære policies på substansområderne,” siger Lotte Jensen.

Leon Lerborg siger det samme:

”Ironisk nok, navnet taget i betragtning, er det svært at få øje på de brede moderniseringsdagsordener i Moderniseringsstyrelsen. Det virker som om, der er alt for få medarbejdere i Finansministeriet til at iværksætte en reel moderniseringsstrategi, og departementet er med andre ord omorganiseret til noget, der ligner det gamle Budgetdepartement fra først i 90´erne – dér, hvor de såkaldte ’regnedrenge’ og ’budgetbisser’ sad. Der er med andre ord ingen strategisk moderniseringstænkning i spidsen for ministerområdet.”

Han mener, at der tværtimod generelt er sket en spredning af initiativ og kvalifikationer med hensyn til modernisering.

”Ikke mindst over til Økonomi- og Indenrigsministeriet, som har en langt bredere fornyelsesdagsorden end Finansministeriet.”