Advokater uenige om uddannelsespligt

Advokater skal efteruddanne sig – og mindst hvad der svarer til halvanden uges efteruddannelse over tre år. I 2008 kom en lov om, at advokater og advokatfuldmægtige skal dokumentere mindst 54 efteruddannelseslektioner over en treårig periode.

Men siden loven trådte i kraft, har det vist sig, at det kan være svært for nogle at honorere efteruddannelseskravet. Og det har knebet for mindst et par hundrede stykker at få hevet de 54 lektioner i hus. Nogle har fået fristen forlænget, nogle har fået dispensation – typisk på grund af sygdom, men godt 100 har en verserende sag hos Advokatnævnet, fordi de ikke har opfyldt kravet om efteruddannelse.

På advokatkontorerne rundt omkring er meningerne da også delte om den obligatoriske efteruddannelse. Fra: ’Jeg hader alt, hvad der er obligatorisk’ over ’Det giver ikke mening’ til ’Det er fint, det har nemlig betydet, at der er kommet flere lokale kurser’.

Overformynderi

Hos Advokatrådets uddannelsesudvalg, der i sin tid stod bag og bakkede op om lovgivningen, er holdningen, at den obligatoriske efteruddannelse udelukkende er af det gode.

”Det er endnu en sikring af det adelsmærke, det er at være advokat. Med ret følger pligt,” siger Henrik Høpner, formanden for Advokatrådets uddannelsesudvalg.

Har I slet ikke hørt kritiske røster?

”Jo selvfølgelig, men kun fra et fåtal, og det preller af som vand på en gås, for det er en fornuftig lov. Og jeg har begrænset respekt for de advokater, der er så kloge, at de mener, de ikke kan blive klogere,” siger Henrik Høpner.

En af kritikerne er advokat Jesper Popp, Vordingborg.

”Jeg har altid taget efteruddannelse – det bliver jeg nødt til som selvstændig med enkeltmandskontor. Men jeg kan ikke lide Advokatrådets overformynderi.”

Bedre kurser

Hos advokatvirksomheden Steffensen Horstmann i Viborg er partner og advokat Solveig Værum Nørgaard anderledes positivt stemt. De har også altid efteruddannet sig på kontoret, så de behøver heller ikke at kæmpe for at skrabe kursuspoint sammen. Men en positiv sidegevinst af den obligatoriske efteruddannelse er, at der er kommet flere lokale kurser.

”Det betyder, at vores lokale advokatforening har fået mere indhold, og det betyder også, at vi ikke skal tage helt til Aarhus eller København, hver gang vi skal efteruddanne os,” siger Solveig Værum Nørgaard.

Fra HR-afdelingen i Bech-Bruun, en af landets største advokatvirksomheder, lyder der også kun positive toner.

”Der er kommet en helt anden interesse for efteruddannelse. Og vi har ikke oplevet sure miner overhovedet, men det er da administrativt tungt. Vi registrerer al efteruddannelse, og inden alarmklokkerne ringer, minder vi den enkelte om det, hvis de er bagud, så de kan få lavet en uddannelsesplan og få opfyldt kravene,” siger uddannelsesleder Jeannette Skjoldager.

Anders Lindqvist, partner i Martinelli Advokatfirma på Frederiksberg, er noget mere skeptisk. Og han er især kritisk, fordi efteruddannelseskravet også gælder for advokatfuldmægtige.

”Det er fuldstændig håbløst, at de skal starte efteruddannelse, mens de stadig tager deres fuldmægtiguddannelse. Og det virker helt skævt, at de, når de ingen praktisk erfaring har, skal starte med at efteruddanne sig.”

Det er Henrik Høpner helt uenig i.

”Jeg har hørt det argument før. Men universitetet er ikke målrettet advokatbranchen, så klienten har krav på, at også fuldmægtige efteruddanner sig.”

Men faktisk synes Anders Lindqvist ikke bare, at det virker ’overkill’, at fuldmægtigene skal starte med at efteruddanne sig. Det virker også overflødigt med et obligatorisk krav om efteruddannelse af advokaterne, mener han.

”Det bliver hurtigt ligegyldigt, fordi du kan efteruddanne dig inden for hvad som helst. Hvis det skulle give mening, skulle der være et krav om, at det var relevant for dig. Men mange er specialiserede og holder sig alligevel helt opdaterede på
deres felt.”

Maraton-efteruddannelse

For godt et år siden, da det nærmede sig deadline for indberetning af efteruddannelse for den første treårige periode, oplevede Anders Lindqvist, at han selv og en del af hans netværk ikke havde fået samlet de fornødne kursuspoint sammen. Derfor tog han initiativ til en ’maraton- efteruddannelsesuge’, hvor alle tilmeldte forpligtede sig til at give en lektion inden for deres fagområde – altså underviste kursusdeltagerne hinanden.

Men er det ikke bare det, der sker? En række advokater halter bagefter med efteruddannelse, og så hiver de en masse ’blandet landhandel’ hjem i sidste øjeblik? Nej, siger Henrik Høpner, for meget kan være relevant.

”Hvis det generelt set er relevant for advokatgerningen, kan det godkendes. Men når vores kontrollanter kommer ud, bliver der slået hårdt ned på det, hvis folk begynder at snyde på vægten.”

Der er allerede godt 100 verserende sager hos Advokatnævnet med advokater, der ikke har opfyldt efteruddannelseskravet. Hvad sker der med dem?

”Det vil jeg nødig udtale mig om. Det er Advokatnævnet, der beslutter, hvad det skal koste,” siger Henrik Høpner.

Kan det ende med, at de mister deres bestalling?

”Ja, i yderste konsekvens.”

Hvem skal nu betale?

Ifølge loven er det fuldmægtigenes arbejdsgivere, der skal betale for efteruddannelsen, mens de ansatte advokater i princippet selv skal betale og bruge fritid på at efteruddanne sig, hvis de ikke har lavet en aftale med deres arbejdsgiver.

I Djøf har der været flere henvendelser fra advokater – og også fuldmægtige, hvor arbejdsgiver ikke vil lade dem efteruddanne sig i arbejdstiden og i nogle tilfælde heller ikke vil betale for det.

Men selvfølgelig skal arbejdsgiveren betale for de ansattes efteruddannelse, lyder det fra Martin Cumberland, formand for FAAF (Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige i Djøf, red.), der i øvrigt bakker en obligatorisk efteruddannelse op.

”Vi er tilhængere, fordi vi mener, det er med til at styrke branchen til gavn for både ansatte og klienter. Men den enkelte kan nemt blive en lus mellem to negle, hvis det bliver krævet, at de skal efteruddanne sig uden for arbejdstid. De har et stort arbejdspres i forvejen, og det kan ikke være rigtigt, at de selv skal punge ud,” siger Martin Cumberland.

Derfor råder han alle til at få det skrevet ind i ansættelseskontrakten.

Henrik Høpner regner ikke med, at loven om den obligatoriske efteruddannelse skal laves om.

”Der kommer nok ikke markante ændringer. Det skulle da lige være, hvis man hævede kravet om efteruddannelse fra 54 til 63 lektioner. Det vil svare til tre kursusdage om året af syv timer, hvilket jeg synes er rimeligt.”